Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme
Indstillinger

Panikanfald og angst - ingen hjælp at hente

Redigeret 24 august, 2009, 06:27 i Åben debat for kvinder
Det startede med anoreksi. Jeg var 15 og blev droppet af min kæreste igennem 1 1/2 år. Han trykkede på en knap, der mindede mig om da min far tog væk fra hjemmet og aldrig kom tilbage igen - han blev kørt ihjel på sin cykel. Min far har fyldt hele mit liv og gør det stadig. Jeg mangler ham hver dag, både når det går godt og når det går skidt. Men det drejer sig om, at jeg altså er kommet mig nogenlunde oven på anoreksien, efter selvmordsforsøg, indlæggelse én masse og tonsvis af forskellige, ubrugelige mennesker, der ikke har anet, hvad de skulle stille op med en pige som mig.
Jeg lider af invaliderende angstanfald. Jeg kan ikke passe noget igennem længere tid. Jeg kan ikke engang møde på første arbejdsdag. Har gået i skole, på HF, hvor jeg nærmest var fjernstuderende grundet mit fravær. Jeg går næsten aldrig i byen, elsker at hygge, men er så hæmmet af min angst og fobi. Den æder mig op indefra og tager min livskvalitet fra mig.
Hvor skal jeg snart få hjælp? Jeg har et kæmpe lån, fordi jeg ikke har kunnet holde et arbejde ved siden af skolen. Jeg har ikke mere råd til at skabe lån, betale for psykologer, selvom jeg så gerne ville.
Jeg gik til min læge, fortalte kort, hvad det drejede sig om - 22 år af mit liv, fortalt på 15 minutter. Det eneste han havde at sige var, at jeg skulle tage medicin. I gang med at kontinuert forløb, hvor jeg så skal ned til ham indimellem og snakke... Jeg har ikke behov for medicin? Jeg har da behov for samtaler hos en kognitiv psykolog. Medicin er symptombehandling og det hjælper mig ikke. Jeg kan heller ikke tåle det, plus det, så tager jeg på af det og det er jeg så panisk for. Så jeg kan ikke få hjælp eller hvad? Er der nogen, der har nogle forslag til hvad jeg kan gøre? Hvor jeg kan henvende mig?

På forhånd tak.

Kommentarer

  • Indstillinger
    Hej.
    Jeg kender ikke så meget til panikanfald og angst. Dvs. jeg kan have det, men i meget lille grad. Men jeg faldt over en hjemmeside der måske kan hjælpe dig. www.angstforeningen.dk Hvor du måske kan snakke med andre der har det ligesom dig og som måske ved hvad du kan gøre.
  • Indstillinger
    Kære du,

    Først vil jeg gerne udtrykke min medfølelse. Jeg har selv haft angst og fobi inde på livet gennem mange år og jeg genkender det du udtrykker, det gælder både angstfølelserne samt den frustration og afmagt du giver udtryk for i dit indlæg. Det er lidt af en prøvelse at leve med angst, men samtidig ved jeg, at det er muligt, at se anderledes på angsten. For mig har angsten lært mig en masse om mig selv, livet, mennesker, følelser, grænser og ikke mindst om kærlighed, altså meget vigtige områder, som jeg er sikker på, jeg ikke ville have lært på samme måde uden angsten. Det er faktisk angsten der har først mig hen til alle mine vigtigste erkendelser her i livet.
    Jeg synes, det er vigtigt ikke at se angsten som en modstander, det gjorde jeg i mange år og det virkede ikke. Nej, angst er, hvor underligt det end lyder, en hjælper, som blir´ ved at råbe på din opmærksomhed, indtil du lytter. Den er med til at udtrykke en ubalance i kroppen eller livsstilen man fører - og hvis du hører den, som du jo gør, har du en unik mulighed for, at finde denne ubalance og rette op på den. Som du selv skriver kan en kognitiv psykolog hjælpe dig i denne proces. Der findes kognitive psykologer i hele landet. Angstforeningen eller OCD-foreningen kan garanteret hjælpe med at finde en i dit område. Hvis du finder en psykolog, er det muligt at få tilskud gennem kommunen, det har jeg fået en gang, men du skal indstille dig på at fortælle din historie til en socialrådgiver. Jeg fik til 10 gange. Måske har det ændret sig, men du kan gi´ det et forsøg. En kognitiv psykolog er en rigtig god idé. Find evt. én som også arbejder med mindfullness og sorgbearbejdning ogsørg for at spørge om han/hun tager dig med ud at opsøge det du føler angst for. Det er ikke nok at få stillet opgaver, som man selv skal udføre. I København findes der en Fobiskole, hvor deltagerne træner sammen. Det er dyrt, men kan betales af kommunen, hvis du sygemelder dig. Jeg har været sygemeldt med angst, det er helt legalt, da angsten kan være meget invaliderende. Det er ingen skam at sygemelde sig med angst. Måske er det en god mulighed for at komme videre. En god psykolog hjælper dig til at tage ansvar for dit eget liv. I sidste ende er det jo os selv, som hænger på os selv :-) Det er én selv, som skal gøre erkendelserne. Det kan tage lang tid og kræve bunker af tålmodighed. Jeg flygtede selv i mange år fra mig selv, troede at psykologen ville "gøre arbejdet", men hjernen og kroppen var jo min! "Det er kun mig der kan leve mit liv", måtte jeg erkende! Og sådan er det for alle - selv for psykologen!
    Det lyder som om du skal i gang med at undersøge hvad du har brug for. Det kan være smart at begynde ét sted, med psykologen, men det hindrer dig jo ikke i, at undersøge/ransage dig selv. Spørg dig selv hvad du har brug for. Hvad der gør dig glad. Hvordan du slapper bedst af lige nu? En helt anden ting: Du skriver, du har haft anorexi og det får mig til at tænke, at du kan mangle visse væsentlige vitaminer og mineraler, som følge af manglende næring. Det er slet ikke ubetydeligt i forhold til angst og andre psykiske tilstande, at kroppen mangler livsvitige næringsstoffer. Få hjælp af din læge til at genoprette næringstilstanden i din krop. Få hjælp til at spise nærende og sundt. Bed om en henvisning, hvis han ikke kan hjælpe dig. Spørg også om du kan få taget en blodprøve, som viser indholdet af vitaminer i blodet. Vigtige næringsstoffer i maden hjælper til at skabe balance i din hjernes signalstoffer. Snak evt. også med lægen om det. Måske kan du få lov at booke en dobbelttid, så du ikke føler, du skal skynde dig, at sige det hele på én gang. Det må ikke være stressende at blive rask. Måske kan du finde tid og overskud (om ikke nu, så på et senere tidspunkt) til at bruge din krop på en helbredende og ikke stressende måde. Angst kommer kun fordi kroppen er stresset af én eller flere årsager. Yoga er f.eks. en fantatisk måde at bruge kroppen på. Det er en flere tusinde år gammel tradition, som kobler sind og krop og giver dig forståelse af begge dele. Måske er det noget for dig.
    Har du i øvrigt nogle du taler med om din angst? Angstforeningen og livslinien har frivillige du kan ringe til. Der gik år, før jeg turde sige noget til nogen. Det er meget vigtigt, at have en ven/familie som lytter til dig og ved du føler angst. Husk: Angst er en tilstand, man kan ændre på. Den ER ikke dig og du ER ikke den. Du er dig! Og du kan med fordel spørge dig selv hvem dét så er? Find ALLE dine positive sider. Lad være med at rakke dig selv ned. SMIL til dig selv. Du er det værd! Du er din egen bedste ven - måske har du bare ikke opdaget det endnu? :-) Hvordan vil du gerne behandle din bedste ven? ... Sidst: Hvis du kan li´ at læse, kan jeg foreslå en lang række bøger, som giver dybe indsigter i menneskets natur også med fokus på angst. Fx. Echkart Tolle: Nuets kraft eller Andrew Cohen´s: Frihed har ingen historie...mon ikke de kan lånes på biblioteket?
    De bedste ønsker:-)
  • Indstillinger
    Tusinde tak for din mail. Du skriver rigtig mange fornuftige ting, jeg sagtens kan forholde mig til og forstå, nu du siger det, at man kan se sådan på det, som du gør. Det er virkelig pænt af dig at tage tid til mig og komme med så mange inputs. Helt klart noget jeg kan bruge til noget. Du har ret i, at man lærer sig selv at kende og sine grænser. Mit problem er jo nok, at jeg har svært ved at acceptere min grænser og derfor ofte - i maniske perioder - springer ud i ting som mange andre ikke ville byde sig selv. Jeg har nok meget bevise for omverdenen og det gør jo så nok også, at jeg glemmer at lytte til mig selv og min krop og derfor siger min fysik måske fra på mine vegne. Jeg vil undersøge det med fobiskolen i Kbh. Mener også, at der er en i Århus. Men igen, tusinde tak for din mail. Den vil jeg gemme og læse igen og igen, når jeg har det skidt :)
  • Indstillinger
    Hej.

    Nu ved jeg ikke hvor i landet du bor? Men i Gentofte ligger stolpegården, som jeg tror vil være noget for dig. Stolpegården er gratis, man skal henvise af lægen.
    Men ellers må din læge vide hvor der evt, er hjælp at hente, men ved desværre at når man har angst er der ikke meget hjælp at komme efter, medmindre man selv betaler. Hvis der er mere du vil vide om stolpegården, vil jeg gerne prøve at svare, har selv været der. Håber ihvertfald at du får den hjælpe du har brug for på den ene eller anden måde:0)

    Mvh Muks74
Log in eller Registrér for at kommentere.