Voldsomme humørsvingninger
Hej,
Jeg har et problem jeg håber i kan hjælpe mig med. Jeg har en kæreste, som jeg er utrolig glad for. Mit problem er bare at hans humør svinger VOLDSOMT meget. Han har en meget kort lunte og et iltert temperament (ALDRIG af fysisk karakter overfor mig!) Men der skal ikke lægges skjul på at han har nemt ved at komme op og slås.
Han har haft en rigtig svær barndom, hans mor er alkoholiker og lod ham passe sig selv, listen af svigt osv er lang!
Han fik fra han var 12-16 medicin mod ADHD, men stoppede fordi han ikke længere ville tage medicinen og ville lære sig selv at "styre sig". Men inden for det sidste halve år syntes jeg at hans humørsvingninger er forværret voldsomt, meget fra den ene yderlighed til den anden. hvis han først bliver i dårligt humør, er der intet at gøre for at vende skuden, så er han indelukket og kold resten af dagen. Han har altid klaret sine problemer selv og har derfor meget svært ved at lade mig ''dele hans byrde''.
Mit spørgsmål er, hvad pokker skal jeg gøre?! Jeg kan se og mærke på ham at det æder ham op at han ikke kan styre sit humør og sit temperament og jeg er simpelthen løbet tør for ideer til hvordan jeg skal hjælpe ham.
Jeg har et problem jeg håber i kan hjælpe mig med. Jeg har en kæreste, som jeg er utrolig glad for. Mit problem er bare at hans humør svinger VOLDSOMT meget. Han har en meget kort lunte og et iltert temperament (ALDRIG af fysisk karakter overfor mig!) Men der skal ikke lægges skjul på at han har nemt ved at komme op og slås.
Han har haft en rigtig svær barndom, hans mor er alkoholiker og lod ham passe sig selv, listen af svigt osv er lang!
Han fik fra han var 12-16 medicin mod ADHD, men stoppede fordi han ikke længere ville tage medicinen og ville lære sig selv at "styre sig". Men inden for det sidste halve år syntes jeg at hans humørsvingninger er forværret voldsomt, meget fra den ene yderlighed til den anden. hvis han først bliver i dårligt humør, er der intet at gøre for at vende skuden, så er han indelukket og kold resten af dagen. Han har altid klaret sine problemer selv og har derfor meget svært ved at lade mig ''dele hans byrde''.
Mit spørgsmål er, hvad pokker skal jeg gøre?! Jeg kan se og mærke på ham at det æder ham op at han ikke kan styre sit humør og sit temperament og jeg er simpelthen løbet tør for ideer til hvordan jeg skal hjælpe ham.
Kommentarer
Han mangler det man kalder et filter, eller en bremse.
Han burde tage sin medicin, han kan ikke klare det på anden måde.
Du skal passe på, at det ikke går ud over dig.
Måske kan hans situation bedres, men det tager mange år.
Nogen kommer aldrig ud over deres vanskeligheder, og hans risiko for voldsdomme m.v. er temmelig stor.
Jeg håber ikke at jeg er for sent ude, men at du stadig har din dejlige kæreste! Jeg kan jo se, at du elsker ham, og gør hvad du kan.
Jeg er en kvinde på 53 år, som har fået diagnosen ADHD stillet for nogle få år tilbage. Så jeg ved lidt, hvad jeg taler om!
Det er noget frygtelig frygtelig sludder, at vi ikke har har nogen bremse, eller filter!!!
Vi skal bare lære at bruge de værktøjer, som professionelle lærer os om! Men det er meget svært for os, fordi vi er så impulsive og tænker at "det her kan jeg tænke på i morgen".
Jeg selv er først nået til denne indsigt via en skilsmisse, alkoholafhængihed osv.
Jeg har gået til kognitive samtaler hos Psykiater Jytte Dahlstrøm, men først nu, er jeg begyndt at bruge hendes redskaber. Som f.eks. at bruge min mobil, til at huske mig på ting, og at udsætte alle mine impulsive handlinger min. 30 min.
Måske kan din ven bruge dette til noget, håber det. Og håber især, at hvis du ikke er der for ham nu, at du vil viderebringe mine oplysninger til ham!!!!
"Kære ven
Det er noget totalt sludder at der er ting, vi ikke kan ikke forstå! Det tager bare lidt længere tid for os! Vi er absolut ikke dumme, og vi har jo ikke bedt om at blive født, med denne manglende af transportceller i hjernen!!
Da jeg blev diagnosticeret med ADHD for få år siden, fandtes der ingen litteratur om det på dansk. Det er der kommet siden, men jeg vil absolut ikke, umiddelbart!, anbefale at du læser noget af forfatteren Sverre Holm. Jeg fik kun læst begyndelsen, og der står i mine øjne, at vi er et bundt forbrydere allesammen, og det er vi jo ikke vel!! Du har jo aldrig lagt hånd på Louise, så du kan godt!! Vi bliver bare så vrede ind i mellem, og det må vi ikke lade gå ud over nogen. Det har kostet MIG min familie!!
DU KAN GODT KLARE DET HELE OG LEVE ET NÆSTEN NORMALT LIV. Håber at du stadig har din fornuftige kæreste, hun er sendt til dig fra Gud!
Jeg vil anbefale at du finder en psyk som virkelig virkelig ved noget om vores diagnose. Så vil du finde du finde ud af, at vi kan fungere sammen med "de andre", måske endda klogere end dem, fordi vi har måtte grave så dybt i vores indre jeg. DU skal komme videre i dit liv, og jeg tror at det skal være sammen med Louise, i hvert fald for en periode. Der, har du virkelig en støtte, som ønsker alt det bedste for dig, og som har mere indsigt end hun aner!!
Jeg vil ikke tvære mere rundt i tingene, så bliver det for teatralsk - smil. DU ved hvad jeg mener!!
Held og lykke med dit nye liv, som måske allerede er igang uden min hjælp!?
Det eneste jeg beder dig om, er at virkelig lytte til prof. hjælp, og ikke udsætte til i morgen. DET er ikke godt for os.
Kærligst Susanne
Jeg er en pige på 29 og har har for få mdr siden gået af vide jeg har adhd jeg har været på concerta i ca 2 mdr snart.jeg har 3 børn og en bonus pige .. min problem er jeg står og er meget re på at miste min kæreste pga Mine humørsvingninger og fordi det er så nyt for mig har jeg ikke lært helt og håndtere det endnu det skal siges det først er efter jeg er startet på medicinen nogen gange reagere jeg slet ikke på hvis jeg er humørsvingninger... hvordan kan jeg hjælpe mig selv og min kæreste til at håndtere det og vi er rigtig glade for hinanden og vi ønsker begge at det ikke skal ødelægges pga min adhd...
Hvad gør jeg??
Birgitte