23 år sammen - 2 drenge - hun vil prøve nyt...
Hej
Min kæreste og jeg har ny levet sammen i 23 år, siden vi var i start/midt tyverne. Vi har et egentlig godt forhold på mange planer - er både gode kærester, venner og gode forældre til 2 velfungerende drenge på 9 og 13 år.
Problemer er at hun har mødt et anden mand på sit arbejde 4 mnd siden. Deres forhold har langsomt udviklet sig og er, så vidt hun fortæller, endnu ikke af seksuel karakter, da hun stadig elsker mig og ikke ville kunne bedrage mig på det plan! Hun prøvede i starten at komme lidt fri af foelskelsen, men blev altså i længden fanget - sandsynligvis af ham, som vistnok selv er fraskilt for nogle år siden.
Da hun for 1½ uge siden følte sig nødsaget til at pågrunde hvorfor hun afviste mine seksuelle tilnærmelser, kom ovenstående frem. Hun fortalte at hun det sidste stykke tid havde følt sig mere og mere i spændetrøje, da hu ikke kunne udleve sin forelskelse, så længe hun ikke havde afklaret mig og børnene. Hun siger hun er nødt til at afprøve sit forhold til denne mand - hun vil ikke kunne leve med at undertrykke sin foreskelse i ham.
Det hele er meget - meget dybt ulykkeligt. Hun er ked af det men vil ikke gi' sig. Jeg er utrolig meget ked af det og er begyndt at blive vred på hende efterhånden som jeg indser at det bliver sådan. Samtidigt er jeg helt afklaret med at jeg kan tilgive hende hvis hun vil komme tilbage men at hun så selvfølgelig skal være afklaret med at hendes foreskelse ikke holdt i længden og at hun elsker mig.
Planen er at vi finder et sted hun kan bo i vores by, så hun kan få frirum til at gøre hvad hun skal. Så kan børnene fortsat være sammen med hende, men bo hos mig. I længden skal denne plan jo nok revideres, da man næppe kan forvente at kæresten vil acceptere ikke at dele tag m.m. med hende. Vi er meget opmærksomme på vores børn, som ikke får noget at vide før i kommende weekend.
Hun mener at alt vil ordne sig, jeg skal nok blive lykkelig igen med en ny kvinde og børnene kommer over det. Det er rigtigt nok, men jeg mener prisen er for høj - hvis det virkelig er rigtigt at det intet har med vores eget forhold at gøre. Jeg kommer fra en kernefamilie, hvor min far en gang hvor utro i nogle år, men min mor valgte at lade ham, for ikke at splitte familien og det endte da også lykkeligt. Min kæreste kommer fra en barndom alene med sin mor og hendes (få) skiftende mænd. Men det gik fint for hun var bare altid knyttet til sin mor. Måske ser vi derfor meget forskeligt på situationen.
Men hvad gør jeg - jeg vil så gerne have hende tilbage og kan efter 23 år overhovedet ikke genkende hendes handlingsmønster. Når vi taler direkte om hendes forhold, bliver hun meget sammenbidt og hård i ansigtet, på en nmåde jeg aldrig har set. Hun er gået ind i et rum og vil ikke komme ud - kan man sige. Jeg er skker på at hun er blind af kærlighed og håber hun kommer tilbage om et par måneder - men skal jeg tro på det og hvad kan jeg gøre for at øge sandsynligheden for det???
På forhånd tak,
Den overordentlige dybt fortvivlede mand.
Min kæreste og jeg har ny levet sammen i 23 år, siden vi var i start/midt tyverne. Vi har et egentlig godt forhold på mange planer - er både gode kærester, venner og gode forældre til 2 velfungerende drenge på 9 og 13 år.
Problemer er at hun har mødt et anden mand på sit arbejde 4 mnd siden. Deres forhold har langsomt udviklet sig og er, så vidt hun fortæller, endnu ikke af seksuel karakter, da hun stadig elsker mig og ikke ville kunne bedrage mig på det plan! Hun prøvede i starten at komme lidt fri af foelskelsen, men blev altså i længden fanget - sandsynligvis af ham, som vistnok selv er fraskilt for nogle år siden.
Da hun for 1½ uge siden følte sig nødsaget til at pågrunde hvorfor hun afviste mine seksuelle tilnærmelser, kom ovenstående frem. Hun fortalte at hun det sidste stykke tid havde følt sig mere og mere i spændetrøje, da hu ikke kunne udleve sin forelskelse, så længe hun ikke havde afklaret mig og børnene. Hun siger hun er nødt til at afprøve sit forhold til denne mand - hun vil ikke kunne leve med at undertrykke sin foreskelse i ham.
Det hele er meget - meget dybt ulykkeligt. Hun er ked af det men vil ikke gi' sig. Jeg er utrolig meget ked af det og er begyndt at blive vred på hende efterhånden som jeg indser at det bliver sådan. Samtidigt er jeg helt afklaret med at jeg kan tilgive hende hvis hun vil komme tilbage men at hun så selvfølgelig skal være afklaret med at hendes foreskelse ikke holdt i længden og at hun elsker mig.
Planen er at vi finder et sted hun kan bo i vores by, så hun kan få frirum til at gøre hvad hun skal. Så kan børnene fortsat være sammen med hende, men bo hos mig. I længden skal denne plan jo nok revideres, da man næppe kan forvente at kæresten vil acceptere ikke at dele tag m.m. med hende. Vi er meget opmærksomme på vores børn, som ikke får noget at vide før i kommende weekend.
Hun mener at alt vil ordne sig, jeg skal nok blive lykkelig igen med en ny kvinde og børnene kommer over det. Det er rigtigt nok, men jeg mener prisen er for høj - hvis det virkelig er rigtigt at det intet har med vores eget forhold at gøre. Jeg kommer fra en kernefamilie, hvor min far en gang hvor utro i nogle år, men min mor valgte at lade ham, for ikke at splitte familien og det endte da også lykkeligt. Min kæreste kommer fra en barndom alene med sin mor og hendes (få) skiftende mænd. Men det gik fint for hun var bare altid knyttet til sin mor. Måske ser vi derfor meget forskeligt på situationen.
Men hvad gør jeg - jeg vil så gerne have hende tilbage og kan efter 23 år overhovedet ikke genkende hendes handlingsmønster. Når vi taler direkte om hendes forhold, bliver hun meget sammenbidt og hård i ansigtet, på en nmåde jeg aldrig har set. Hun er gået ind i et rum og vil ikke komme ud - kan man sige. Jeg er skker på at hun er blind af kærlighed og håber hun kommer tilbage om et par måneder - men skal jeg tro på det og hvad kan jeg gøre for at øge sandsynligheden for det???
På forhånd tak,
Den overordentlige dybt fortvivlede mand.
Kommentarer
Jeres forhold er godt på mange planer skriver du og hun nævner også at hun elsker dig, det er dog en mærkelig måde at vise sin kærlighed på.
Hvis du vil beholde din egen værdighed, så må du fortælle hende at hvis hun går, så er det ikke sikkert at du vil tage hende tilbage. Det andet er alt for nemt for din kæreste, for den sikkerhed hun føler for at du bare vil sidde og vente har hun ikke fortjent.
I dag er du selvfølgelig meget ked af det og knust, hvilket jeg godt forstår, men du må se at få lidt hår på brystet og selv sætte nogle krav, og ikke bare lade dig koste rundt med.
Hvis du vil satse på at beholde hende skal du i hvert tilfælde ikke dukke nakken og lade hende styre det hele. Du må op af stolen og opføre dig som en mand hun kan respektere.
Hilsen Sofie
Men – jeg tror egentlig mange parforhold kunne reddes, hvis man var i stand til at give bare lidt elastik – så hvis hun vil ud og afprøve det her, så kan det da være, hun skal have lov – og have lov til at tage grueligt fejl, så det kan da være, at du skal sige til hende, at hun har f.eks. en måned til at finde ud af det, og når den måned er gået, så kan I tale sammen igen, og hvis hun så vil tilbage, så vil du muligvis overveje det, hun skal dog ikke vide sig sikker, og der vil i øvrigt være kommet andre ”boller på suppen”, bl.a et krav om, at I får en tilbundsgående undersøgelse af jeres forhold, for hvad er det, der har fået hende til at falde for en anden? Det har du da krav på. Og så kan det da være, du finder ud af, at du forresten slet ikke gider have hende tilbage. Det skal hun lige vide i forvejen.
Du skal dog indstille dig på, at hun ikke har taget fejl, at hun er ”brændt ud” i forhold til dig – at det her forhold simpelt hen er en undskyldning for at komme ud, også selv om det måske ikke holder – for lige som Sofie har jeg da også en mistanke om, at du er så forstående, at det måske er det, der har kvalt jeres forhold.
Nej, det er ikke nemt. Kvinder vil gerne have at deres mænd er forstående, men altså dog ikke helt så meget, at de glemmer at være mænd.
Først, er jeg ked af at høre om problemerne i jeres forhold. Har selv været i næsten den samme situation og vi havde også to børn (10 og 8) og vi var sammen i 20 år.
Du spørger om hvad der kan gøres for at øge sandsynlighed at du får din kæreste tilbage. Der findes ingen nem løsning. I bliver nødt til at finde jeres vej igennem det her, en led ad gangen.
Det er stærkt at du er vilje til at give din kæreste lidt plads for at afprøve "noget" med en anden mand og at du er afklaret med at tage hende tilbage. For mig, viser det sig, at du elsker hende og vil have at hun har det godt. Det er, i sig selv, noget du allerede gør som kan øge sandsynlighed at hun kommer tilbage til dig
Da jeg var i en lignende situation, har jeg gjort det samme. I min tilfælde, viste det sig at hun ikke kom tilbage til mig. Hun vil have et forhold til sin "nye" og samtidigt et eller andet form for forhold til mig (dog ikke seksuelt).
Jeg blev nødt til at sige fra og bede om skilsmissen. Vi har nu været skilt i 3 år. En skilsmisse er ikke noget nemt at komme igennem, hverken for voksne eller børn, og hvis du elsker din kæreste og kan tilgive hende, vil jeg give dig råd at kæmpe hårdt for jeres forhold.
Du skal dog kæmpe på en måde hvor du bevarer din selvrespekt. Du skal ikke tage hende tilbage til enhver pris. Hun skal også være afklaret med at det er DIG hun vil have, DIG hun kan respeketere, og hun skal vise at hun også vil kæmpe hårdt for JERES forhold. (Hvis hun kun kommer tilbage fordi det ikke gik så godt med den anden--glem det--du fortjener bedre.)
Jeg mener at I blver nødt til at finde jeres egen måde at løse jeres problemer. Selv om dine forældre kan være et godt forebillede, forvent ikke at deres løsning passer jeres problemer.
I mellemtid, pas godt på jeres børn, vis dem at du elsker dem højt og forsikre at de ved at deres mor også elser dem højt. De skal aldrig blive brugt mellem jer.
Selv om vores skilsmisse ikke var nemt, er jeg kommet fint igennem og i dag, har jeg en ny kæreste og børnene også har det fint.
Jeg ønsker jer held og lykke, håber at I løser problemet på en måde hvor I allesammen kan opnå lykke.
mvh,
Thor
Du er da godt dum at du overhovedet overvejer at tage hende tilbage efter hvad hun hAr budt dig. Magen til tarvelig k...... skal man lede længe efter
12baloo12
Du har lavet en kommentar på et indlæg der er 10 år gammelt.
Jeg er i tvivl om de stadig er i samme situation.