Hvor farligt med lavt stofskifte i nogen tid?
Hej Alle.
Kan nogen mon hjælpe mig her?
Hvor farligt er det med for lavt stofskifte indtil min krop vil acceptere Euthyrox uden at give mig bivirkninger.
Jeg er nu på 37,5 mkg/døgn (skal nok op på 100 mkg), og nu er jeg altså så lav i dosis, at jeg får symptomer på for lavt stofskifte. Det værker i skjoldbruskkirtlen, tung i hovedet, og stive muskler. Jeg havde forestillet mig at være på dette niveau i 2 uger frem. Og så forøge med 12,5 mkg/døgn.
Jeg ved ikke hvad mine blodprøver er, skal have taget dem i den kommende uge, men min læge er ikke tilbage fra ferie før i næste uge igen.
Håber nogen kan fortælle mig noget.
Kh Gitte
Kan nogen mon hjælpe mig her?
Hvor farligt er det med for lavt stofskifte indtil min krop vil acceptere Euthyrox uden at give mig bivirkninger.
Jeg er nu på 37,5 mkg/døgn (skal nok op på 100 mkg), og nu er jeg altså så lav i dosis, at jeg får symptomer på for lavt stofskifte. Det værker i skjoldbruskkirtlen, tung i hovedet, og stive muskler. Jeg havde forestillet mig at være på dette niveau i 2 uger frem. Og så forøge med 12,5 mkg/døgn.
Jeg ved ikke hvad mine blodprøver er, skal have taget dem i den kommende uge, men min læge er ikke tilbage fra ferie før i næste uge igen.
Håber nogen kan fortælle mig noget.
Kh Gitte
Kommentarer
Jeg skal ikke kloge i hvor farligt det er med lavt stofskifte i længere tid, men under alle omstændigheder er det belastende både fysisk og psykisk. Er du ikke tilknyttet en Endokrinologisk afdeling på nærmeste sygehus eller er det "kun" din egen læge der behandler dig? Det kan da ikke være rigtigt at du ikke kan få hurtigere hjælp ??? Jeg håber at du meget snart får det bedre.
Hanne
En ubehandlet stofskifte-sygdom bliver "farlig" på sigt !!
Men du er jo i behandling, så det ville jeg nu ikke bekymre mig om...
Men hvis du er sikker på, at det er "underdoserings-symptomer" du mærker nu - hvorfor sætter du så ikke din dosis lidt/langsomt op ??
*Pia
Hvor har du dog fået den ide fra, at du skal starte langsomt op!
(Sødt ment).
Man starter langsomt op, når man begynder med at tage stofskiftemedicin.
Men skifter man fra et produkt til et andet, er det som hovedregel nogenlunde
den samme dosis.
derfor anbefaler lægemiddelstyrelsen, at man får taget blodprøver 6 uger
efter skift.
Dog siger "de kloge" at skift fra gammel Eltroxin til Eutirox/Euthyrox er dosis det samme.
Fra ny Eltroxin til Euthurox en smule mindre, da mange i forvejen er blevet sat op, da den nye Eltroxin ikke er så "stærk" som den gamle.
Stofskiftemedicin ER LIVSVIGTIGT, så jeg ville tage den samme dosis Euthyrox, som jeg tog af den gamle Eltroxin.
Håber det giver lidt mening.
Held og Lykke.
Hilsen Inge
Tak for jeres soede svar.
Men der skete det for mig, at jeg fik samme bivirkninger af Euthyrox som af ny Eltroxin efter 3 ugers tid på samme dosis og alle bivirkningerne ligesom havde været væk.
Da var jeg til lægen (inden hans ferie) og da skulle jeg så holde pillefri i 2 dage og starte op på halv dosis (50 mkg), som jeg skulle være på i 3-4 ugers tid og samtidig have taget blodprøver efter 3 uger.
Men 2 uger inde i dette forløb fik jeg igen bivirkninger - ikke helt så kraftige - men nok. I ved hovedesmerter, følelsesløshed i venstre side af ansigtet og sovende arm, varme kulde fornemmelser, ligesom influenza. Og nu er jeg jo ligesom lægeløs, så jeg holdt op med at tage pillen efter 4 dage på den måde. Og vupti var det væk. Der står i produktresumeet at så skal man starte på en lavere dosis. Og derfor valgte jeg så 3/4 pille = 37,5 mkg.
Og her er jeg så på 3. dagen. Har ingen bivirkninger men er tung i hovedet og med stive muskler. Men selv det føles jo ikke så slemt som bivirkningerne. Jeg har bare aldrig været i så lavt et stofskifte, at jeg har mærket det og blev lidt bange for, hvad jeg var ude i.
Og ja det er min egen læge, der regulerer mig. Efter 10 år hos en endo på Roskilde overgik jeg til egen læge, da der ingen problemer var. Min egen læge er nu meget omhyggelig, så det er jeg egentlig ikke nervøs for, hvis bare han var her.
Kh Gitte
Ja, så er der ingen tvivl om, at du skal lade de proffessionelle "tage over".
Pøj Pøj!
Hilsen inge
Et spørgsmål: Da din læge og dig blev enige om at stoppe i 2 dage og så gå på 50 micgr, var det ud fra blodprøver?
Jeg har erfaret at bivirkninger samt sympt. på for lavt/højt godt kan ligne hinanden. Jeg har lavet det samme nummer som dig, med at gå ned i medicin, fordi jeg selv var overbevist om jeg fik for meget, med det resultat at mine tal selvfølgelig gik den forkerte vej.
Lige nu er jeg inde i en stigning i medicin, hvilket også giver mig "bivirkninger" som dig, hurtig puls, tryk i hovedet, susen for ørerne, øm og stiv, så jeg reagerer enten om man går op eller ned i medicin. Trods det synes jeg alligevel at det går lidt bedre dag for dag, men jeg ved at det skal ha' sin tid.
Har også tænkt at det føles som ved Ny Eltroxin (specielt hovedet), men dertil tror jeg at vores kroppe dengang er blevet "trikket" på nogle punkter og det er dem vi mærker når kroppen arb. for at komme på plads/går den ene eller den anden vej. Jeg har mærket det både da jeg fik for lidt og nu ved stigning, men kan mærke det stille bliver bedre. (Igen tålmodighedsarb.)
Har fået at vide at selv om man står normalt i tal, vil man ind imellem få nogle dårlige dage, indtil kroppen er regenereret, hvilket også kan tage en rum tid, men man skal være indstillet på op og nedture.
Jeg skal ikke være "klogeÅge", men umiddelbart tror jeg
dit stofskifte er blevet for lavt og vil da stærkt anbefale dig at få lavet nogle blodprøver hurtigst muligt. Måske var det for lavt fra starten (dine bivirkninger), men er så blevet yderligere lav pga. nedgang til 50 micgr!
Ved ikke om du kan bruge det her til noget, men har bare delt ud af egen erfaring. Håber at du hurtigt får sat skik på det igen, så du kan få det bedre:-) God bedring.
Kh Birgit
Nej det var ikke ud fra blodprøverne, de lå alle i normalområdet, det var ud fra mine bivirkninger, at jeg kom på halv dosis.
Det er rart at du skriver og anskuer det fra en anden vinkel. Og jeg kan godt forstå, at det kan være svært at skelne imellem bivirkninger og for højt/lavt stofskifte. Det giver jeg dig ret i.
Jeg har bare aldrig haft problemer med medicineringen før, hverken når det gik op eller ned. Så den del ville være ny for mig. Jeg har selvfølgelig med mellemrum i alle de år haft dårlige dage, hvor jeg har tilskrevet det min stofskiftesygdom. Men det her føles som noget andet.
Men nu får jeg taget blodprøver på torsdag, og så får jeg svaret i næste uge, når min læge er tilbage, så vil stofskiftet formentligt være for lavt, medmindre det er skiftet til at være for høj igen, hvad ved jeg........
lige nu i de sidste 2 dage har jeg det okay, kun mave-/tarmproblemer, hvis ikke jeg får husket at bevæge mig i en halv times tid efter madindtag.
Tak for din respons ;o) jeg vil skrive mig det bag øret, når nu jeg skal snakke med min læge i næste uge.
Det er dejligt at det går bedre for dig nu ;o)))) og du har ret, der skal nok en engle tålmodighed til her.
Kh Gitte
jeg ved godt det er lidt sent at skrive om dit emne, men jeg kom til at tænke på at jeg på et tidspunkt fik konstateret lav stofskifte, TSH tallende svingede dog fra normale til høje, de sidste målinger var normale. Jeg fik aldrig nogen forklaring på det, men har selv tænkt at jeg på et tidspunkt tog noget proteinpulver som kosttilskud hvor jeg trænede til marathon ( jeg vil ikke nævne navn på produkt, da jeg ikke har videnskabelig belæg for min antagelse), men tror det var det der forstyrede min skjoldbruskkirtel/hypofyse. Det kan du jo tænke over.
M.V.H. Ole.