Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Eltroxin fra Goldshield Pharmaceutical ?

Hej Alle.

Ja, jeg er lidt desperat, jeg kan ikke holde de hovedsmerter ud, og det ser ikke ud til, at min krop vil acceptere Euthyrox nu.

Så jeg ville høre om nogen af jer har forsøgt at få udleveringstilladelse til Eltroxin fra Goldshield Pharmaceutical ???

Jeg erfarede, at det er den pille de skiftede til i New Zealand.

Den ligner rigtig meget gl. Eltroxin fra GSK. Indholdsstofferne er sådan set ens med en lille difference. Gl Eltroxin indeholder akaciegummi, og denne Eltroxin indeholder Acacia powder = Akacie pudder (formentlig tørret og knust Akacie). Desuden indeholder Eltroxin fra Goldshield Pharmaceutical 'purified water'. Ellers er de ens. Og så tænkte jeg, at måske er produktionsmetoderne så også ens.

Jeg forespurgte Goldshield Pharmaceutical hvordan jeg kunne købe pillen her fra Danmark. Og svaret var, at jeg skulle have import-tilladelse eller udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen, og så kunne de levere den igennem et grossistfirma i Danmark som hedder Nomeco. Dette firma er et af tre godkendte distributionsfirmaer læste jeg her på nettet (godkendt af Lægemiddelstyrelsen).

Jeg har holdt 2 dages pause med Euthyrox, er hovedsmertefri og er nu startet igen med en dosis på 37,5 mkg/dag, for at se om min krop vil acceptere en kvart pille mindre. Det passer lige med at jeg spiser det i 2 uger inden jeg skal op til min læge igen. Hvis jeg får det dårligt igen, vil jeg snakke med min læge om at forsøge at prøve denne Eltroxin fra Goldshield Pharmaceutical.

Jeg læste i øvrigt indlægssedlen på Eltroxin fra Goldshield Pharmaceutical på nettet, og her stod, at hvis man er over 50 år, er den kliniske respons et bedre mål end blodprøverne. Hvilket jeg opfatter som, at de anbefaler ikke at give større dosis end at man har det godt. Det viser mig, at det er altså stærke sager vi spiser.

Kh Gitte
Log in eller Registrér for at kommentere.