Indstillinger
weekend dranker/alkoholiker
Hej
Jeg er 38 år . og har virkelig brug for hjælp.
jeg er vokset op i en familie med en alkoholiseret far, med vold trusler og det det var værre. er blevet slæbt rundt på værthus siden jeg var 8 år, skulle altid være den stærkeste i familien, da min mor ikke "turde" sige fra og min 2 år ældre bror desværre også faldt i flasken, hvilket resulterede i at han tog sit eget liv for 2 år siden. og min far fulgte ham for ca. et år siden. jeg tror jer står tilbage med en følelse af at jeg ikke gjorde det godt nok, og er kommet til det punkt hvor jeg må se mig selv i øjnene, og indrømme at jeg er weekend alkoholiker, jeg drikker ikke i hverdagen, men når weekenden kommer drikker jeg mig fra sans og samling, og er desværre fuldstændig ligeglad med omverdenen, jeg hader mig selv for det, for jeg ved det ikke er vejen frem. jeg har et godt hjem en dejlig mand og 2 børn som jeg elsker over alt på denne jord, men min mand kan snart ikke klarer det mere. hvilket jeg godt kan forstå. er der nogle der har et godt råd vil jeg være meget taknemmelig, da jeg ikke har lyst til at følge min bror og far de næste mange år.
MVH
MIG
Hej igen jeg har dags dato taget en meget svær beslutning, og er startet på antabus, for ikke at falde i druk i weekenden. men har en depresion som jeg får medicin for (effexer) og så er det jeg tænker er det mon godt sammen? vi skal holde havefest på lørdag og jeg føler virkelig det er en falliterklæring, ikke at kunne drikke en øl med gode venner, uden at skal drikke 20 og jeg ved heller ikke hvad jeg skal sige til dem når jeg sidder med min vandflaske, jeg har mest af alt lyst til at aflyse, men kan jo ikke aflyse resten af livet, håber virkelig jeg kan finde den stop knappe der siger nu har du vist fået nok, festen er slut :-)
Jeg er 38 år . og har virkelig brug for hjælp.
jeg er vokset op i en familie med en alkoholiseret far, med vold trusler og det det var værre. er blevet slæbt rundt på værthus siden jeg var 8 år, skulle altid være den stærkeste i familien, da min mor ikke "turde" sige fra og min 2 år ældre bror desværre også faldt i flasken, hvilket resulterede i at han tog sit eget liv for 2 år siden. og min far fulgte ham for ca. et år siden. jeg tror jer står tilbage med en følelse af at jeg ikke gjorde det godt nok, og er kommet til det punkt hvor jeg må se mig selv i øjnene, og indrømme at jeg er weekend alkoholiker, jeg drikker ikke i hverdagen, men når weekenden kommer drikker jeg mig fra sans og samling, og er desværre fuldstændig ligeglad med omverdenen, jeg hader mig selv for det, for jeg ved det ikke er vejen frem. jeg har et godt hjem en dejlig mand og 2 børn som jeg elsker over alt på denne jord, men min mand kan snart ikke klarer det mere. hvilket jeg godt kan forstå. er der nogle der har et godt råd vil jeg være meget taknemmelig, da jeg ikke har lyst til at følge min bror og far de næste mange år.
MVH
MIG
Hej igen jeg har dags dato taget en meget svær beslutning, og er startet på antabus, for ikke at falde i druk i weekenden. men har en depresion som jeg får medicin for (effexer) og så er det jeg tænker er det mon godt sammen? vi skal holde havefest på lørdag og jeg føler virkelig det er en falliterklæring, ikke at kunne drikke en øl med gode venner, uden at skal drikke 20 og jeg ved heller ikke hvad jeg skal sige til dem når jeg sidder med min vandflaske, jeg har mest af alt lyst til at aflyse, men kan jo ikke aflyse resten af livet, håber virkelig jeg kan finde den stop knappe der siger nu har du vist fået nok, festen er slut :-)
Kommentarer
Har det på samme måde, såre alt og alle når jeg drikker mig fra sans og samling.... Senest var jeg utro uden at kunne huske det.
Nu har jeg mistet min højt elskede mand, manden som betød alt i mit liv...
Livet er efterhånden ved at ebbe ud for mig....