Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

vitamin mangel ...igen

Redigeret 26 juli, 2009, 11:39 i Vitaminer og mineraler
Jeg har i lang tid kunne holde mit D-vitamin lige på grænsen.
Dog gik jeg rundt og følte mig lidt svimmel..fik nogen gange fornemmelsen af at gulvet kørte under mig. En svimmelhed, som jeg var ukendt med.
Gik til lægen, bad ham tjekker for jernmangel og bingo jern er 6(bundet jern)
skal åbenbart ligge mellem 9-34 umol/l og B12 var 186 skal ligge mellem 200 og 600 pmol/l (kobalamin)
Så svimmelheden er nok det andre kalder at gå på puder??
Har fået Betolvex og jern c og det er de sidste der er problemer med.
Jeg har lært ,at jern optages bedst udenfor måltiderne, da mælk kaffe og pencillin, kolesteroldæmpende midler mm hæmmer optagelsen,
MEN jeg får mavekneb af de piller og ville derfor høre herinde om eks Krauterblut er bedre???
God weekend
Dowling


Ellers har jeg det fremragende ;) alligevel

Kommentarer

  • Hej Dowling

    Det var godt, at du bad lægen tage en blodprøve, så årsagen til dine problemer kunne blive klarlagt. Jeg tror, at alt for mange med svimmelhed og andre problemer bliver affejet af de fortravlede læger. Selv gik jeg i flere år med symptomer, før lægen gik med til at undersøge mig.

    Da jeg havde jernmangel, tog jeg Ferroduretter, efter lægens forslag. Det er sikkert ca. det samme, som Jern C, bortset fra at det ikke er tilsat C-vitamin. Jeg tog C-vitamin-tilskud ved siden af.

    Jeg har godt læst, at der er nogle, der får ondt i maven af jerntilskud. Jeg anede ikke, at man skulle tage jerntilskuddet på tom mave. Jeg tog det til måltiderne, og min blodprocent gik med det samme op, så jeg har helt sikkert optaget jern-tilskuddet udmærket.

    I følgende link står der, at man sagtens kan tage jern sammen med mad, hvis man får problemer af at tage jern på tom mave:

    https://www.sundhed.dk/Artikel.aspx?id=17049.337

    Jeg ved, at det såkaldte hæm-jern optages bedre end ikke-hæm-jern. Måske er forskellen bare, at der skal være flere betingelser opfyldt, for at man kan optage ikke-hæm-jern.

    Sådan som jeg har forstået det, findes jernet i kød som hæm-jern, mens jern i planter er ikke-hæm-jern. Kraüterblut er jo lavet af planter, men så vidt jeg forstår, indeholder det så mange gode ting, at optagelsen af jernet lettes meget. Jeg vil tro, at der i Kraüterblut er mange vigtige stoffer, som gavner helbredet.

    Jeg tog som sagt Ferroduretter og fik blodprocenten op med dem. Men lige netop da blodprocenten var blevet normal, blev mine menstruationer voldsomt forværret. Derfor begyndte jeg at tage Kraüterblut også. Jeg havde kun gode erfaringer med Kraüterblut, men hvor meget det virker i forhold til jern-pillerne, ved jeg ikke noget om. Når det gik an at tage begge dele, var det, fordi blodet tapløb ud af mig. Jeg burde egentlig have haft en blodtransfusion.

    Hvis jeg var dig, ville jeg nok prøve at tage jernpillerne sammen med mad og se, om det hjælper. Hvis ikke, ville jeg nok prøve med Kraüterblut.

    Jeg håber, at du også får dig en stor dejlig bøf og et godt glas rødvin til! Det er ærgerligt, at kvinder ofte foretrækker grønsager frem for kød, mens mændene er til kød. Det er jo kvinderne, der har brug for kød.

    Mange hilsner

    Kamelia

    P.S. Det lyder dejligt, at du på trods af jern- og B12-mangel har det godt alligevel!
  • Hej Kamelia
    Tak fordi du svarede :) håber da også det går godt med dig?
    kiggede forgæves efter dagbogsindlæg, men det kommer måske senere?
    Jeg bruger jo blodfortyndende middel og ved menses bløder jeg også meget og det var i første omgang i ugen efter jeg mærkede det. At depoterne blev drænnet.
    Senere kom svimmelheden også på andre tider og da det alligevel var tid at få D-vitamin tjekket, bad jeg om en prøve.
    Selve blodprocenten er nogenlunde ok, Hgb Hæmoglobin =8,7.
    Havde dog ikke lige tænkt på B12 for som jeg skrev, har jeg det jo godt.
    Men måske hukommelsen bliver bedre nu :)

    Mange varme hilsner
    Dowling



    ps må desværre indrømme at jeg ikke er så vild med røde bøffer, men et glas rødvin bliver det da til en gang om ugen.
    Unge mænd har også brug for kød, til at opbygge muskelmassen. :)
Log in eller Registrér for at kommentere.