Indstillinger
selvmord.
jeg syntes simpelthen det er så forfærdeligt at der ikke blive gjort mere, for personer der har prøvet at tage livet af sig selv! Jeg har en ven, der har prøvet på det to gange nu, og der bliver ikke gjort en skid ved det, for at hjælpe! Den sidste gang var bare et held at han overlevede.
Jeg har det virkelig så forfærdeligt med det, og jeg aner simpelthen ik hvad jeg skal gøre, for at få folk til at indse at der skal gøres meget mere for personer der har sådanne problemer. Ik nok med at de skader sig selv, de skader også folk omkring dem, uden det faktisk er deres mening.
På en eller anden måde, føler jeg mig ansvarlig for de ting han gør, pga. det har været pga. mig han gjorde det. Lyder underligt. Men jeg syntes virkelig ikke det kan være rigtigt. at 'børnene' sådan set selv skal tilkalde hjælp.
Jeg har det virkelig så forfærdeligt med det, og jeg aner simpelthen ik hvad jeg skal gøre, for at få folk til at indse at der skal gøres meget mere for personer der har sådanne problemer. Ik nok med at de skader sig selv, de skader også folk omkring dem, uden det faktisk er deres mening.
På en eller anden måde, føler jeg mig ansvarlig for de ting han gør, pga. det har været pga. mig han gjorde det. Lyder underligt. Men jeg syntes virkelig ikke det kan være rigtigt. at 'børnene' sådan set selv skal tilkalde hjælp.
Kommentarer
Tak for dit indlæg, det fortæller, at der er nogen, der forsøger at hjælpe din ven. Får din ven ingen lægelig eller psykologisk behandling? Det er jo vigtigt, at patienten bliver fulgt op... der findes også selvhjælpsgrupper rundt omkring i landet for depressionsramte... www.depressionsforeningen.dk. De har også en telefonlinie hvor også pårørende kan ringe: 3312 4774 (kl 19-21 undtagen lørdag).
Håber din ven får den rigtige behandling.
Mvh Malik
Men jeg syntes at du skal være der for din ven, så meget som mulig! Fordi man får det dårligere hvis ens venner ikke engang vil snakke med en om det, det kender jeg.. Men, vær der så meget for ham som mulig.
Derfor ved jeg simpelthen ikke hvad jeg skal stille op.
Er du hans eneste nærmest ven? Ikke for at fornærme nogle.. Men det kunne det da godt lyde til, da han kommer med ''trusler'' når I bliver uvenner. Fordi det gjorde jeg også til min bedste ven de gange vi blev uvenner.. - Det var fordi jeg blev bange for at miste min bedste ven, og fik så meget skyldfølelse. Også ville jeg så ikke mere. Og skrev ''trusler'' til ham om jeg ville begå selvmord i håb om han ville være der for mig igen. Jeg ved så ikke om din ven har det sådan, men sådan havde jeg det.
Ja, jeg er nok den eneste ven - eller nærmeste ven han kan komme og snakke med og derfor vil jeg selvfølgelig også gøre alt hvad jeg kan for at hjælpe ham. Men jeg tror desværre bare at jeg nogengange får hjulpet ham på en forkert måde, når jeg ik rigtig giver ham nogen 'straf' når han har slået mig osv. fordi jeg er bange for at det så vil gå galt igen..
At din ven slår dig er ganske enkelt ikke acceptabelt. Du skriver, at du føler dig skyldig i hans problemer, men husk nu, at det er du ikke! Hans problemer er hans egne, og de kan kun løses af ham selv i samarbejde med professionelle. Du besidder ikke de rette værktøjer til at hjælpe ham. Tværtimod bliver du kørt i sænk af hans fysiske og psykiske vold.
Det korte af det lange er: kom væk fra ham. Du kan ikke gøre mere for ham, og du bliver nødt til at passe på dig selv.
Igen: At han slår dig er ikke acceptabelt. At han manipulerer med dig og giver dig skyldfølelse er ikke acceptabelt.
Pas nu på dig selv og se at komme væk fra ham. Hans problemer er ikke din skyld, og han er tydeligvis så syg, at han er farlig for dig - både fysisk og psykisk.
Jeg ønsker dig alt det bedste.
/Inga
Hvorfor tages hans ønske om indlæggelse ikke alvorligt?
Svaret fra Fjorden er, at hvis han fik det meget dårligt igen, kan han komme til ambulant skadestue og blive indlagt et par dage. Min søns tolkning: "jeg er i stand til den slags, når jeg har det dårligt." Ergo er svaret, hvis du vil indlægges, skal du bare gøre det igen.
Måske de sociale myndigheder kan hjælpe?
Vi prøver familieafsnittet. Min søn får et par samtaler med en psykolog. Min søn magter ikke almindelig skolegang for øjeblikket, men sagsbehandleren kan iøvrigt ikke hjælpe med en handlingsplan for min søn, da der først skal foretages en paragraf 50 undersøgelse. Det kan tage op til 4. mdr.
Spørger så om det er muligt med en lønkompensation, så jeg kan blive hos min søn til handlingsplanen er på plads. Svar: "nej det er ikke muligt, da selvmordsforsøg ikke er en diagnose."
Spørger Fjorden efter en diagnose. Svaret er, at det vil tage mange samtaler med min søn at stille sådan en. Spørger så, hvordan de kan sende ham hjem, ikke indlægge ham som han ønsker, uden en diagnose. Intet svar, så jeg beder om en skriftlig begrundelse og venter på den.
Som nødløsning får han en uges rekreation han bedstemor. Så han får ro, og jeg kan begynde mit arbejde igen (er pt. sygemeldt). Men hvad skal der sker efter min søns rekreationsophold?
Så længe han stadig tænker på selvmord dagligt, mener jeg ikke det kan være rigtigt, at han skal være overladt til sig selv i de timer jeg er på arbejdet.
Hvad gør en klog????
Jeg tror sådan set at den eneste grund til de syntes at personer med sådanne problemer ikke bør indlægges, er fordi de sparer penge på at lade være! - jeg kan blive så sur over sådan noget!!
Der er som jeg ser det to "vinkler" i det der bliver skrevet: "En personlig og en samfunds vinkel".
"Det personlige".
Du skriver at din ven kun har dig at komme til med sine problemer og at du forsøger at hjælpe ham og at din ven nu har fået bevilliget 12 timer hos en psykolog og at han kan gå der med en måneds mellemrum. Du skriver også at du har tabt dig ca. 15 kilo og at din ven vil begå selvmord og at du på en måde føler dig ansvarlig derfor.
Du er ikke ansvarlig for din vens problemer og hans tanker om selvmord. Du er ansvarlig for dit liv og din ven for sit liv. Det er meget naturligt at ville hjælpe en du holder af, din ven. Men det virker også som om at du påtager dig et stort ansvar for din ven. Tror at du måske skal overveje at tænke på at din ven selv er ansvarlig for sit liv. Jeg ved ikke om det kan hjælpe dig, men jeg håber at det kan hjælpe dig.
"Samdundsvinklen".
Det er korrekt at 12 timer hos en psykolog kan lyde af lidt. Men 12 timer er bedre end slet ingen timer. Det er det max. antal timer lægen kan ordinere. Psykologen skal så efter 12 timer afslutte din ven. Rent praktisk sker det ved at psykologen skriver en rapport ud fra en vurdering af din. Psykologen kan da vurdere at din ven har brug for mere hjælp, og det kan f.eks. være en indlæggelse, fortsat psykologhjælp mm.
Jeg kender systemet ret godt efterhånden. Har været indlagt tre gange i mit liv. Idag har jeg diagnosen Aspergers Syndrom og Skizofren. Jeg lever et normalt liv med min diagnose. Mine børn er voksne og lever et normalt liv med studier, arbejde, kæreste og venner og familie. Dette blot for at fortælle at man godt kan få et godt liv selv om man i en periode af sit liv ikke orker mere.
Der er et lys for enden af den mørke tunnel. Vejen dertil kan være mørk og trangt. Modgang kan være med til at gøre en til rigtig godt menneske, et meget værdifuldt menneske.
mvh
mask1234a