Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Ludomani

Redigeret 21 februar, 2012, 12:28 i Rusmidler
Jeg mangler en gruppe under afhængighed som handler om ludomani, så jeg har valgt denne.

Jeg ved slet ikke hvor jeg skal begynde eller om jeg overhovedet får begyndt. Kan sige at jeg har tjekket ludomani.dk og ludomaniforum.dk Den sidste er der slet ingen medlemmer, så kan ikke bruge den til så meget.

Min kæreste gik fra mig den 5. juli. Vi havde boet sammen i 10 år til september. Vi er begge 42 år. Han er afhængig af spil på nettet. Poker. Han har gennem årene spillet rigtig mange penge op. Vi ejer hverken hus eller bil og havde hver vores bankkonti. Så han kunne ikke direkte bruge mine penge. Han kom hver måned med sin del til regninger osv, men det skete et par gange at han ikke kunne lægge nogle penge. Dog kun hvis han vidste at jeg havde mulighed for at skaffe dem andetsted. Han meddelte det de par gange efter regningerne skulle falde, så jeg havde ikke andet valg end at skaffe pengene, da jeg ellers ikke kunne betale huslejen, og ville ende på gaden.

Vi lavede aftale om faste enkelte spilledage om ugen, men han overhodlt det ikke. Jeg måtte ikke se hans kontoudtog eller få adgang til hans bank. Men hva´ det var jo hans egne penge :-( Når hans skrivebord lignede en svinesti, ryddede jeg op, og fandt papirer fra banken, som viste sig at han havde et lån på 100.000 kr. ialt. Han havde hævet lånet flere gang.

Jeg kunne skrive i en evighed. Nu fik jeg nok og bad ham om at stoppe med at spille resten af den dag. Han sagde at nu gad han ikke mere, men han skulle lige spille den turnering færdig han var igang med, så gik han. Øh nej, det skulle han så absolut ikke. Hvis han ville gå den dag, så skulle det være omgående. Han skulle ikke spille noget som helst færdig. Han var væk 2 timer senere.

Vi havde samme krise i 2005, hvor han flyttede i 6 uger, men vi kom igennem det. Det gik op for ham dengang, at han var afhængig af spil. Men siden da, er det bare eskaleret. Idag kan jeg ikke få ham til at erkende at han har et problem der kræver behandling. Han indrømmer dog at han spiller meget, men at det er fordi der er så mange andre problemer, som han flygter fra, lukker sig inde og bare vil passe sig selv.

Jeg ved nu at det ikke har været min skyld at han spiller, for jeg kan følge ham hvor han spiller, og ser at han spiller endnu mere nu end da han boede her. Faktisk hele tiden, men nu er han også arbejdsløs. Det er dog ikke pga spillet.

Han siger at han gerne ville mig, og at han er ked af at vi åbenbart er for forskellige til at kunne fortsætte sammen. Det er vi netop ikke. Vi ligner hinanden utroligt meget, og supllerer hinanden perfekt - bortset fra spillet. Jeg er ufattelig ked af det stadigvæk og kan slet ikke hænge sammen. Kan man slet ikke sige de gyldne ord til en ludoman, så de vågner op, og ser hvad der sker for dem ? Hvor langt skal de ud før de selv ser det ? Jeg synes det er umådelig svært, når man bare sidder her og intet kan stille op. Hvis jeg bare kunne sige til mig selv at jeg bare kunne have gjort sådan eller sådan. Men jeg kan intet stille op, når han ikke selv vil. Jeg føler mig slet ikke rustet psykisk til støttegrupper, men overvejer det, når jeg kan hænge bedre sammen.

Jeg savner andre pårørende eller x´er til Ludomaner og deres erfaringer.

Kommentarer

  • http://www.dflp.dk/

    Dette er en non-profit nystartet forening, der hjælper både ludomaner og pårørende. Du kan prøve at se om det er noget
  • williamwilliam
    Redigeret 4 september, 2023, 11:06

    I kan godt forstå, at mange mennesker i den moderne verden er interesseret i at tjene penge gennem online casinoer. Det er absolut en spændende hobby, men det er vigtigt at spille ansvarligt og med omtanke. Hvis du overvejer at give online casinospil et forsøg, er det afgørende at vælge pålidelige platforme. Jeg vil anbefale at tage et kig på anmeldelser og ratings af forskellige casinoer. For nylig stødte jeg selv på en interessant hjemmeside med anmeldelser af de bedste udenlandske casinoer— Bedste udenlandske casinoer https://bedsteudenlandskecasinoer.dk/ . Der finder du værdifulde oplysninger om forskellige platforme, hvilket kunne være et godt udgangspunkt for dem, der er nye inden for online gambling.

Log in eller Registrér for at kommentere.