Grædefærdig!
Hej alle sammen. Min mand og jeg har for nogle måneder siden fået en knægt i pleje. Da han jo er i pleje og omfattet af tavshedspligt, kan jeg selvfølgelig ikke gå helt i detaljer med alder osv. men han er en lille kvik knægt, lad os bare kalde ham Knud.
Nu er det bare det, at vi efterhånden er temmelig trætte.
Knud kan bare ikke sidde stillle. Han snakker uafbrudt også selv om han rent faktisk ikke har noget at sige. Knud har problemer i sin sociale kontakt til de andre i børnehaven og ofte ser man ham kaste sig voldsomt over de andre, bide dem og leger som oftest kun paralellege.
Knud ødelægger sit legetøj, da han er voldsom i sin leg og når han bliver gal, så får det også lige en tur. Knud viger i sin øjenkontakt og man får fornemmelsen at han ikke rigtigt lytter, når man forklarer ham noget. Knud er en papegøje og siger:" Ja, ja" når han bliver irettesat, men minuttet efter har han glemt, hvad vi snakkede om.
Knud vil så gerne, men han bliver hurtigt urolig i kroppen og kan ikke rigtigt koncentrere sig om en opgave.
Knud kravler feks. op på en reol og springer lige ned i hovedet på et lille barn, som så får blodtud. Knud forstår ikke situationens alvor.
Grunden til at jeg skriver her, er at Knud selvfølgelig har været udsat for nogle svigt og det ligger jo også og roder i ham men den hjælp, vi skulle have haft af kommunen trækker desværre ud, da de gerne vil spare penge og Knud ikke får den støtte, han er blevet lovet.
Og her står vi! Jeg har gennem børnehaven fået af vide, at de mistænker ham for en opmærksomhedsforstyrrelse muligvis ADHD.
Hvordan kan vi hjælpe ham bedst muligt indtil kommunen får fingrene ud af r....?
Man bliver træt og ser kun et "uartigt" og til tider "ondt" barn, hvilket vi selvfølgelig godt ved, han ikke er, men hvor er vi trætte!
Kan nogle give os gode råd?
Stabile og faste rammer har han i forvejen, da det er et must for plejebørn, men hvad ellers kan vi gøre???
På forhånd tak.
Vh. hystaden
Nu er det bare det, at vi efterhånden er temmelig trætte.
Knud kan bare ikke sidde stillle. Han snakker uafbrudt også selv om han rent faktisk ikke har noget at sige. Knud har problemer i sin sociale kontakt til de andre i børnehaven og ofte ser man ham kaste sig voldsomt over de andre, bide dem og leger som oftest kun paralellege.
Knud ødelægger sit legetøj, da han er voldsom i sin leg og når han bliver gal, så får det også lige en tur. Knud viger i sin øjenkontakt og man får fornemmelsen at han ikke rigtigt lytter, når man forklarer ham noget. Knud er en papegøje og siger:" Ja, ja" når han bliver irettesat, men minuttet efter har han glemt, hvad vi snakkede om.
Knud vil så gerne, men han bliver hurtigt urolig i kroppen og kan ikke rigtigt koncentrere sig om en opgave.
Knud kravler feks. op på en reol og springer lige ned i hovedet på et lille barn, som så får blodtud. Knud forstår ikke situationens alvor.
Grunden til at jeg skriver her, er at Knud selvfølgelig har været udsat for nogle svigt og det ligger jo også og roder i ham men den hjælp, vi skulle have haft af kommunen trækker desværre ud, da de gerne vil spare penge og Knud ikke får den støtte, han er blevet lovet.
Og her står vi! Jeg har gennem børnehaven fået af vide, at de mistænker ham for en opmærksomhedsforstyrrelse muligvis ADHD.
Hvordan kan vi hjælpe ham bedst muligt indtil kommunen får fingrene ud af r....?
Man bliver træt og ser kun et "uartigt" og til tider "ondt" barn, hvilket vi selvfølgelig godt ved, han ikke er, men hvor er vi trætte!
Kan nogle give os gode råd?
Stabile og faste rammer har han i forvejen, da det er et must for plejebørn, men hvad ellers kan vi gøre???
På forhånd tak.
Vh. hystaden
Kommentarer
Det i skal gøre er at kontake børne psykiatrien, hvorefter i kommer ind, og får undersøgt Knud. Det er nogle spørgeskemaer, og diverse opgaver, intet smertefuldt. Derefter kan i få en diagnose.
Det er vigtigt i får ham undersøgt så hurtigt som muligt, da han sagtens kan få medicin for sin ADHD. Mange børn får først opdaget sin ADHD i en sen alder, hvorpå "skaden" er sket, og deres skolegang, omgangskreds er ødelagt osv.
Når han får medicin, kommer han bedre igennem hverdagen, og han får brug for en struktureret hverdag.
Man kan sagtens have et godt liv, gode venner og en god uddannelse, fordi man har ADHD.
Kommunen har det med, både at vil have styr på det hele, og samtidig ingen hjælp give.
Man har sikkert også været af den opfattelse, at hans adfærd skyldes omgivelserne, hvilket ikke er hele sandheden, så ville han jo have forandret sig hos jer.
Nu underskriver du dig hystaden, har det noget at gøre med den tilstand du befinder dig i?
Jeg har et barnebarn, som blev anbragt da han var spæd. Så kom han hjem igen da han var tre år.
Man gav forældrene skylden og beskyldte dem for omsorgssvigt.
Vi havde ingen problemer med ham, hos os var han stille og rolig, men lidt "tung". Han virkede træt.
Faderen havde heller ingen vanskeligheder, men i børnehaven og senere skolen, påstod de der var problemer.
Han blev anbragt igen i den samme plejefamilie. Vi har ingen kontakt med ham overhovedet.
Vi vidste, at dette forløb klarede han ikke, så hans far og vi har helt afbrudt forbindelsen til ham, idet vi anser anbringelsen for overgreb og omsorgssvigt fra kommunens side. Vi vil ikke have noget med dem at gøre.
Vi ved, at han fra at have ligget i den gode ende i skolen, nu går i en skole med ti børn fordelt på alderen 6-18 år.
Som plejemor må du ikke stole 100% på hvad du får at vide fra forvaltningen.
Vi har kunnet læse i journalen, at der er problemer med ham i plejefamilien.
Nu ved jeg ikke hvordan jeres hverdag er, men jeg kan huske da vores barnebarn var lille, og når vi så ham med sin plejemor, så havde hun det med hele tiden at dikke, dikke, og rumstere med ham, for at få ham til at se glad ud, ligesom hun talte til ham i et besynderligt skingrende toneleje. Det virkede overgearet og falsk. Drengen så bestemt ikke ud til at nyde det.
Når han så "blev sluppet fri" og plejemor stod og opildnede ham, så blev han ligesom det du beskriver, vild og ustruktureret.
Når han var på week-end her hos os, var han en helt anden dreng.
Han var her altid sammen med sin far.
Du skal også tage i betragtning, at en anbringelse i sig selv kan være skadelig for et barn.
Jeg har set på en undervisningsfilm hvor skadeligt det kan være for et barn at være væk fra sine forældre i bare otte dage.
Det er grunden til, at man aldrig indlægger et barn på sygehus, uden også at indlægge en af forældrene.
Det barn der stod model til denne iagttagelse var ca. tre år. psykologerne ville bevise hvad de vidste, men som ingen ville høre på.
Vi så ham før han måtte undvære sin mor på grund af en fødsel, og vi så hele forløbet, og forstod. Det var hjerteskærende at se den lille drengs ødelæggelse.
Han afviste sin mor da hun kom igen. Moderen græd en stille tåre, for hun vidste ubevidst, at hun havde mistet sin dreng.
Han var en sund og glad dreng før, men på bare otte dage var han ødelagt.
Den lille dreng du har fået i din varetægt, skal du se på med samme øjne. Forestil dig, at du selv blev pakket ind i en sort sæk og kørt til et fremmed sted, enten du ville eller ej. Du måtte ikke kontakte din familie, du skulle bare være glad og finde dig i at være der, uden nogen du kendte.
Jeg tror at selv voksne mennesker får et traume ovenpå sådan en tur.
Hvis din lille Knud ovenikøbet er født med en psykisk sårbarhed, så har denne omvæltning ikke gjort den mindre.
Jeg kan forstå at du Linette har haft en skidt oplevelse med kommunen og dem er der mange af og jeg er selvfølgelig ked af, at det har været så dratisk i jeres tilfælde, men der er også mange gode historier. Knud er IKKE vores barn og Knud ser sin mor og far, hvilket vi gør meget ud af at få til at fungere og vi prøver ikke at få Knud til at fremstå "lykkelig"
Jeg efterlyser en metode/måde at dæmpe ham lidt, inden han bliver udredt.
Så sent som i dag på 2 timer, har han skreget 7 gange. 1 Gang fordi han ville lege på sit værelse, hvilket jeg gav ham lov til og da han kom derop, ville han alligevel ikke og gav sig til at skrige. Sidste gang i dag var da han skulle i brusebad, men ville have et karbad og flippede helt ud og skreg mig i den grad ind i øret. Selv om jeg havde forklaret ham på forhånd, at det var et brusebad i dag og han var forberedt råber han:" Jeg gider ikke i brusebad-jeg vil i karbad" og tramper i gulvet osv. Nu kan man sige, at det er normalt for børn i den alder, men han gør det hele tiden. På to timer er han flippet ud 7 gange-det er ikke normalt.
Han skal have lov til at være vred og ked, det fortjener han med de vilkår, han har haft- og jo- de har været slemme, men han reflekterer ikke og selv om vi har snakket det igennem, gør han præcis det samme 2 min. efter. Det virker som om han lytter, men det synker ligesom bare ikke ind. Giver det mening?
Vh. Hystaden
Jeg ved ikke om du ikke læste, at det er os der som familie der siger fra, vi vil/kan ikke have noget med forvaltningens tåbeligheder at gøre.
Jeg har lagt en del af en psykolograpport ud på netpsyk.
Herfra fik jeg samme svar som vi selv var kommet frem til. Du kan søge på siden efter test af børn, så kommer den sammen med svaret, som en ordentlig uddannet psykolog kalder helt hen i vejret - det er kommunens arbejde, så dårligt er det.
Du kan ikke regne med de oplysninger du har fået.
Hvis du kører træt og ikke får hjælp fra forvaltningen, så bør du for din egen skyld og for barnets skyld sige fra.
Så skal du reflektere over hvorfor du ønsker at være plejemor.
Det er meget, meget alvorligt for et barn at blive anbragt. Risikoen for at gøre dets liv vanskeligt er meget stor. Her hjælper det ikke så meget, at barnet ser sine forældrer en gang i mellem.
Hvis barnet har ADHD, så har det et handicap som ikke skyldes omsorgssvigt, men en medfødt sårbarhed. Barnet har en dysfunktion et eller andet sted i sin hjerne.
Det skal du selvfølgelig vide, det må du have krav på, ellers står du overfor en umulig opgave.
Derefter skal du kunne indstille dig på, at barnet ikke kan forstå, ikke fordi han er umulig eller dum, han kan tværtimod være velbegavet, men kan ikke gøre brug af sine erfaringer, han forstår ikke hvorfor.
Det er dig der skal stå ved styrepinden og du skal bestemme, at nu skal han i bad, og hvilken slags bad.
Han kan ikke forstå kollektive beskeder, du skal være meget konkret. Det tror jeg på kan være anstrengende at indstille sig på. Men det er de vilkår der byder sig, hvis han altså har ADHD.
Det skal du kunne udføre i kærlighed og respekt for dit lille plejebarn, og du skal være vedholdende.
Jeg forstår din frustration.
Jeg har ikke selv erfaring med jeres problem, men har læst på sundhedsguiden.dk at Magnesium mangel kan forværre jeres tilfælde.
Derfor vil jeg forslå i giver drengen Magnesium hverdag, jeg drikker selv Magnesia Kildevand med naturligt Magnesium, dette holder kroppen i balance.
Men læs selv artiklen på www.sundhedsguiden.dk
Det må være så frustrerende for jer alle!
Jeg har den største beundring for folk som jer, der er plejefamilier og er villige til at gøre en indsats ud over det sædvanlige for børn og unge med psykiske og/eller sociale problemer.
Min anbefaling er, at du/I får børnehaven til at kontakte PPR mhs. til en udredning - på den måde kan kommunen ikke klandre jer for utidig indblanding.
En anden vej er at snakke med jeres læge, som kan henvise Knud direkte til et psykiatrisk børneambulatorium.
For udredes skal han da, og det kan ikke gå for langsomt!!
Der kommer jo intet godt ud af, at både Knud og jer som plejefamilie går ned på denne uholdbare situation - hverken psykisk, socialt eller økonomisk for den sags skyld.
Håber, du vil skrive lidt om, hvordan det går nu?
Mvh. Jane
En PPR er i min erfaring ikke altid nok til at afdække det virkelige problem. Her var det egen læge i samarbejde med børne psyk afd. som fik lavet en diagnose, som i min datters tilfælde hed NLD, en ikke så kendt diagnose, som jeg lige vil gøre opmærksom på.
For mere info læs evt. www.nld-gruppen.dk
Måske kan de bidrage med hjælp til vejen frem.
God vind til jer med jeres plejebarn. Det kan være en hård omgang, men omvendt så har han da vist også brug for nogen som vil tage hånd om hans skæbne.
Det er videnskabeligt bevist - i modsætning til hvad dden danske sundhedsstyrelse vil hævde!
(jeg er selv dyrlæge og forsker, så jeg har et vist grundlag for at vurdere dette!)
- den danske sundhedstyrelse er iøvrigt blevet kaldt "perfid", "fordi den bevidst ignorerer al den bevisførelse der er for at mobilstrålingen er skadelig" og "svigter sin nationale forpligtigelse ift at beskytte befolkningen" - Dette er citater af Direktøren for det Europæiske Miljøargentur - den højeste myndighed på området i eu: (ARTIKEL i "INGENIØREN", 2007 - kan findes på nettet)
EU parlamentet har i april 2009 indstillet til de nationale regeringer at følge Sveriges eksempel, og anerkende "hypersensitivetet overfor elektromagnetisk stråling" som handicap. I Svreige vurderer sundhedstyrelsen at 3.2% af den voksne befolkning er ramte.
Børn absorberer langt mere stråling i hjernen end voksne (100% sikkert bevist ved skanninger).
Strålingen giver en konstant stimulation af hjernen, og giver bl.a. søvnproblemer og melatonin mangel, koncentrationsbesvær, indlæringsbesvær, hormonelle forstyrelser mm. Hos voksne som er blevet følsomme give det ofte stærk hovedpine.
Stakkels de børn som er ramte, og omgivelserne ikke forstår/ved det!!!!!!!!
Mit Råd: Hvis I eller naboerne har trådløst netværk, så SLUK det!
Og lad være med at tale meget længe i mobiltelefon lige op ad ham.
Hvis I bor under en mobilmast, så overvej at flytte - også for jeres egen skyld:-)
Giv ham den chance - det kan ikke skade!!!!
Måske I vil se en "mirakuløs" forandring af ham.
Vibeke