Smerter i hånd - og fingreled om morgenen
Her over sommeren oplever jeg hver morgen at jeg har utroligt ondt i mine fingreled og håndled, som om at jeg har lavet nogle vrid med dem, hvilket jeg ikke har. Jeg har ikke oplevet det umiddelbart før, før her i sommerperioden. Er der nogen der har oplevet lignende, eller ved hvad det evt. kunne være?
Kommentarer
Smerter i led kan skyldes mange ting. Hvis jeg var dig, ville jeg gå til læge og blive undersøgt.
For ca. 10 år siden fik jeg meget ondt i mine fingerled. Man kunne se, at nogle af leddene var opsvulmede og skæve. Jeg gik til læge, som sendte mig til røntgenfotografering og tog nogle blodprøver. Det viste sig at være ganske almindelig slidgigt.
Jeg fik et mindre belastende arbejde, og desuden ændrede jeg på min kost, så jeg begyndte at spise sundt fedt som fisk og fiskeolie, avokado, nødder, mandler og økologiske kvalitetsolier af oliven og raps. Samtidig holdt jeg op med at spise margarine og industrielt fremstillet mad, som kan være lavet med usunde fedtstoffer.
Det hjalp straks på mine ledproblemer. Den, der smører godt, kører godt! Der er nu kun ét led, der er deformeret og hævet, og det er et led, som jeg desværre overbelaster, når jeg skriver på computer, som nu )
Jeg har stort set ikke smerter i fingerleddene mere. Men du skal være opmærksom på, at visse former for medicin kan give problemer med leddene. Selv er jeg nødt til at tage blodtryksmedicinen Atacand, og der står angivet, at denne medicin kan give ledsmerter. Det oplever jeg en gang imellem, og det er altid værst om morgenen. Men det er min erfaring, at kæmpenatlysolie hjælper. Kæmpenatlysolie er en omega 6-olie, som er livsnødvendig, og som unge, raske mennesker selv kan danne ud fra andre af madens fedtstoffer. Men hvis man er oppe i årene, syg, eller hvis man tager medicin, kan organismen have svært ved at danne denne livsvigtige olie.
Jeg kan altså anbefale dig at spise sundt fedt og gerne også kæmpenatlysolie, som kan købes hos Matas eller i helsekostforretninger. Men jeg synes, at du skulle gå til læge med problemet.
Mange hilsner
Kamelia