Tænkte mig ikke godt nok om
Hej I andre
Lever på 10 år sammen med en mand - i hans hus -
Fordelingen er således - at han betaler terminer ( dvs. pengene går over på hans pensionsopsparing og der bliver ikke betalt afdrag men kun renter på huset)
Han betaler el - og hans forsikringer
Jeg betaler mad - nyanskaffelser - haveanlæg - og alt imellem hillem og jord
Vi er ikke gift - og jeg tænker nu en del over fremtiden - vi har begge pensioner - ingen mindreårige børn - hans den sidste blev 18 i denne måned - ingen hustrubidrag eller andet. - Dog betaler han af uransagelige årsager sin yngste datters mobilomkostninger som en form for lommepenge eller hvad ved jeg.
Han har båd - hvor jeg også bidrager med diverse - bl.a. havneleje når der holdes ferie - mad - luxux i form af et godt glas vin - og alt det øvrige der er forbundet med en bådferie.osv.
Jeg har hus på delebasis med min søn, som samleveren intet betaler til - købte det i trods for dog at have noget at falde tilbage på.
Samleveren har hus som han ejer og som jeg også lever i - ovenstående beskriver vores fordeling.
Jeg mener t eller andet sted han er priviligeret - han betaler kun sine faste omkostninger - alt det løse hænger på mig - og i grunden føler jeg det er lettere uretfærdigt.
Huslige forpligtelser påhviler også mig - jeg køber ind - laver mad _ gør rent vasker tøj - stryger - ordner have osv. -
Jeg btaler nøjagtigt det samme - med in halvpart af et hus - forsikringer m.m.
Vi er begge frie - og jeg har foreslået vi gifter os - men det er han ikke så vild med- har været gift et par gange hvor det endte med kaos - siger han.
Så derfor - jeg vil ikke i tilfælde af han dør før mig stå i en situation hvor hans børn smider mig ud fra hjemmet og jeg skal begynde forfra med møbler inventar osv. ( har kviterinfer på en del - men langtfra alt ) omvendt mener jeg, jeg kan hjælpe ham med mine pensioner hvis jeg smutter før ham -
Han er slet ikke til at tale med - idet han siger, at ingen af hans børn vil bede mig om at fordufte ud af hjemmet - men loven siger jo anderledes
Hvem kender en advokat der uden at flå ulden ud af tegnebøggerne kan finde rede på sådan noget her
Alternativt flytter jeg ud for mig selv - og vi nøjes med at være week-end kærester af og til - men lidt surt ikke ?
hilsnnger endnu en af de rådvilde
Lever på 10 år sammen med en mand - i hans hus -
Fordelingen er således - at han betaler terminer ( dvs. pengene går over på hans pensionsopsparing og der bliver ikke betalt afdrag men kun renter på huset)
Han betaler el - og hans forsikringer
Jeg betaler mad - nyanskaffelser - haveanlæg - og alt imellem hillem og jord
Vi er ikke gift - og jeg tænker nu en del over fremtiden - vi har begge pensioner - ingen mindreårige børn - hans den sidste blev 18 i denne måned - ingen hustrubidrag eller andet. - Dog betaler han af uransagelige årsager sin yngste datters mobilomkostninger som en form for lommepenge eller hvad ved jeg.
Han har båd - hvor jeg også bidrager med diverse - bl.a. havneleje når der holdes ferie - mad - luxux i form af et godt glas vin - og alt det øvrige der er forbundet med en bådferie.osv.
Jeg har hus på delebasis med min søn, som samleveren intet betaler til - købte det i trods for dog at have noget at falde tilbage på.
Samleveren har hus som han ejer og som jeg også lever i - ovenstående beskriver vores fordeling.
Jeg mener t eller andet sted han er priviligeret - han betaler kun sine faste omkostninger - alt det løse hænger på mig - og i grunden føler jeg det er lettere uretfærdigt.
Huslige forpligtelser påhviler også mig - jeg køber ind - laver mad _ gør rent vasker tøj - stryger - ordner have osv. -
Jeg btaler nøjagtigt det samme - med in halvpart af et hus - forsikringer m.m.
Vi er begge frie - og jeg har foreslået vi gifter os - men det er han ikke så vild med- har været gift et par gange hvor det endte med kaos - siger han.
Så derfor - jeg vil ikke i tilfælde af han dør før mig stå i en situation hvor hans børn smider mig ud fra hjemmet og jeg skal begynde forfra med møbler inventar osv. ( har kviterinfer på en del - men langtfra alt ) omvendt mener jeg, jeg kan hjælpe ham med mine pensioner hvis jeg smutter før ham -
Han er slet ikke til at tale med - idet han siger, at ingen af hans børn vil bede mig om at fordufte ud af hjemmet - men loven siger jo anderledes
Hvem kender en advokat der uden at flå ulden ud af tegnebøggerne kan finde rede på sådan noget her
Alternativt flytter jeg ud for mig selv - og vi nøjes med at være week-end kærester af og til - men lidt surt ikke ?
hilsnnger endnu en af de rådvilde
Kommentarer
Men - da det ellers tyder på, at I har et godt liv sammen, så vil det da være yderst fornuftigt at I sikrer hinanden - det er vel det mindste man kan forlange i et parforhold. Jeg har indtrykket af, at I har en rimelig god økonomi, så det burde da ikke vælte budgettet at betale en advokat for at udfærdige en "samejekontrakt", hvor I får skrevet ned hvordan og hvorledes når en af jer falder bort. Det vil da koste nogle tusind kroner, men så er der fred i sjælen.
Måske I også kan gennemgå alle jeres ting og sammen skrive ned, hvem der ejer hvad. Dette papir skal I så begge underskrive og have et eksemplar af hver - muligvis det kan afhjælpe eventuelle problemer mht arv. Prøv måske at tale med en advokatvagt om denne fremgangsmåde. Den kan muligvis være acceptabelt, da der jo ikke er tvivl om ejeforholdet mht. boligen og båden - altså de helt store ting, men måske netop om inventaret.
Det er meget muligt at hans børn ikke vil "smide dig på gaden", hvis din samliver falder bort før dig, men desværre har du ret i, at det er set for ofte, at der netop er blevet en voldsom ballade, og det bør I da undgå.
Man bliver altså bedt om at flytte, og man har meget kort tid til det.
En af vores venner stod i den situation. Samleveren ejede et hus, og den anden ordnede en masse, han var håndværker.
De havde ikke sikret hinanden.
Så døde samleveren, og hendes datter arvede huset og alt inventaret.
Manden fik 14 dage til at få flyttet i.