Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Tilbage på arbejde efter sygemelding.

Redigeret 20 januar, 2010, 04:27 i Stress
Har været sygemeldt siden april med stress, let/moderat depression samt angstanfald. Det har gået meget op og ned i den periode og den største belasning har været mig selv, da jeg har haft svært ved at acceptere situationen. Følte at jeg var klar til genopstart på arbejde.
Startede op på arbejde onsdag i sidste uge med 4 timer, torsdag 3 timer og fredag 2 timer for, at måtte erkende at jeg ikke er klar endnu. Min krop stresser helt op og situationen og jeg føler jeg er banket tilbage. Nogen der har prøvet det samme ? Hvordan er i kommet videre?

kh

Lene

Kommentarer

  • Kan da ikke passe der ikke er nogen, som har været i samme båd og som har nogle gode råd at videregive.
  • Jo, vi er mange der kender til din tilstand - indefra. Jeg selv blev syg i 2001 og blev rask omkring 2006. Jeg måtte ændre en del i min måde at arbejde/leve på før det begyndte at hjælpe. Det er en længere historie som resulterede i at jeg uddannede mig og startede et sted man kan få ophold og rådgivning så rehabiliteringen kan forekomme. Hvis du og andre er interesserede så hedder det Odsherred Terapihave. der har jeg skrevet lidt om min egen ide om hvad der kan gøres for at man kan blive rask. mvh Helle
  • Jo, jeg kender også til netop din situation. Startede efter 2 mdr. sygemelding med at arbejde 3 formiddage à 4 timer, men måtte give op efter 3 uger. Stort nederlag for mig, da jeg selv troede, jeg var parat til arbejdsmarkedet igen.
    Selv om det er svært at acceptere, kan jeg alligevel mærke, det tager betydelig længere tid at restituere sig, end jeg umiddelbart har regnet med, så mit råd til alle - og mig selv - er: HAV TÅLMODIGHED!
  • Ja - så har jeg nu arbejdet i 7 uger. Startede op med 3 dage om ugen med 2 timer dagligt og det har fungeret godt. Er nu oppe på 3 dage af 4 timer. Det har været en helt anden oplevelse denne gang. Det var som om, at jeg først tog mig selv alvorligt efter jeg måtte erkende, at jeg ikke kunne magte at arbejde efter først forsøg tilbage til arbejdsmarkedet.
    Nu er der så delte vande ift hvor mange timer jeg skal have og hvor langt tid det skal tage, at vende tilbage til fuld tid. Min arbejdsgiver og min jobkonsulent er af den holdning, at det må tage den tid det nu tager og min læger samt psykologen synes jeg skal presse mig selv for normaltvis tager det omkring 3 måneder at vende tilbage.
    Jeg er af den holdning at det må tage den tid det tager, hovedsagen for mig er at jeg er startet op igen:)

    Iben 1995 er du stadig sygemeldt ?
  • Hej !
    Jeg læste dit indlæg. Jeg er zoneterapeut og kostvejleder har selv prøvet at være sygemeldt med stress flere gange.

    Nå r jeg læser dit brev tænker jeg at der er noget du ikke har fået bearbejdet. Der kan ligge et traume i forb. med dit arbejde ... tænk tilbage
    var der en episode der udløste stressen. Du skal have det bearbejdet hos en psykoterapeut el. en Tanke felt terapeut.(TFT), prøv at kikke i dit lokalområde og find en terpeut. Jeg tror ikke du slipper symptomerne før du har fået din gamle stress bearbejdet.

    God bedring.
    Mvh Jette Kiel
  • Hej Jette


    Du har ret i at jeg har haft nogle belastninger som skulle bearbejdes. Jeg har faktisk haft stor glæde af zoneterapi som jeg har benyttet mig rigtig meget af. Derudover har jeg været på et kursus i Mindfulness som har været rigtig udbytterigt og jeg bruger det rigtig meget i min dagligdag. Er stadig igang med arbejde og ska til at arbejde 4 dage om ugen. Det er en lang proces jeg er igang med, men på mange måder er jeg blevet klogere på mig selv.

    hilsen

    Lene
  • Jeg sagde mit job op før jeg blev sygemeldt, da jeg vidste jeg ALDRIG kunne vende tilbage til det sted. Gik til psykolog i et år og føler mig nu helt klar til at få et nyt job. Normalt er jeg sjældent syg og har aldrig nogen siden været sygemeldt i over 3 dage. Nu opdager jeg hvor svært det er at overbevise arbejdsgivere om at jeg ikke er en risiko at ansætte! Det gør mig så frustreret at sygemeldingen "holdes imod mig", men jeg kan alligevel godt sætte mig i en arbejdsgivers situation.
    Jeg er pædagog og havde arbejdet i årevis på en døgninstitution for børn der var blevet fjernet hjemmefra. Ret belastende i længden. Da vi i familien fik alvorlige problemer med et psykisk sygt barn fandt jeg mig et mindre belastende job. Et vikariat. Efter det sluttede fik jeg nyt arbejde. Desværre var det et rædselsfuldt sted og jeg fik det hurtigt værre og værre. Incest i min pubertet havde jeg ellers bearbejdet via terapi hos psykolog, psykiater og psykoterapeut, men følelsen af ikke at slå til overvældede mig. Jeg kammede helt over, sagde op og søgte læge. Det var en lang og hård tid, men er faktisk bearbejdet nu og jeg er SÅ klar til at arbejde igen. Har søgt og søgt jobs og været til 2 samtaler uden held. En arbejdsgiver foreslog at jeg ikke fortalte om min sygemelding! En anden roste mig for ærligheden og opfordrede mig til at forblive åben og ærlig om det. Jeg har nu heller ikke i sinde at fortie det, men det er sgu da irriterende at ingen tør ansætte mig. Jeg VED at jeg ikke "går ned med flaget igen". AARRGGHH Er der nogen der har et forslag eller brugbar erfaring at dele med mig???
Log in eller Registrér for at kommentere.