Det sunde fedt modvirker AMD

Kameliadamen1

Hej alle interesserede

Vi ved jo alle, at det er godt for helbredet at spise sundt fedt, f.eks. fisk og nødder m.m. Nu er der kommet et videnskabeligt studie, der viser, at det sunde fedt mindsker risikoen for AMD, altså aldersrelateret makula-degeneration, populært kaldet forkalkning af øjnene.

Det kan man læse om her:

http://www.vitalraadet.dk/304+M5b5ed49131e.0.html

Jeg har en forøget risiko for at få sygdommen, idet man mener, at den til dels er arvelig, og begge mine forældre havde den, og desuden også min seks år ældre søster.

Heldigvis har jeg i mange år været opmærksom på nødvendigheden af at spise sundt fedt. Men jeg giver hermed rådet videre til andre.

Mange hilsner

Kamelia

slettet15461

Ja, det har min akupunktur også fortalt mig, så jeg spiser to kapsler Epa-Gla hver dag, foruden Synvital. Oveni spiser jeg så en D vitamin, en kapsel med kalk, magnesium og D vitaminer, så jeg burde være dækket godt ind.

Jeg har altid spist sundt, været opmærksom på at spise nødder mv, ryger ikke og drikker kun et glas vin ved festlige lejligheder og er uforstående overfor hvorfor det har ramt mig og endda så tidligt.

Kan du fortælle mig, hvordan man lærer at leve med AMD. Jeg øver mig hver dag med at være glad for det ikke igen er gået ned ad bakke. Jeg er midt i 50´erne, blev ramt af AMD i den ene øje i marts og nu også i juni. Ingen i min familie har det så vidt jeg ved - kun i min mands familie og det gælder jo arveligt ikke. Desuden er de begge over 70. Men du har AMD i familien så måske kan du fortælle mig nogle flere gode råd??? Hvad gør din søster feks? Hun lyder som hun heller ikke er så gammel?

Både vitamintilskuddet og mit (desparte?) forsøg på at om muligt at standse angrebene på mine øjne har jeg læst mig til på internettet. På øjenforeningens side (Synvital) og også at der er en akupuntør der siger, han har hjulpet mange med AMD og andre øjensygdomme.

Her hvor jeg bor kan jeg dog ikke komme hen til ham uden i en ferie el. lign. men nu er jeg begyndt hos en "almindelig" akupunktør og håber det i hvert fald gør mig i bedre stand til at tage kampen op så længe som muligt, for at forhindre blindhed.



Du har AMD i familien

Kameliadamen1

Hej Miss52

Først vil jeg lige sige, at jeg (endnu) ikke er blevet ramt af AMD. Da jeg læser meget, ville det være en katastrofe for mig at få AMD, så jeg gør alt muligt for at undgå det. Jeg forstår til fulde, at du har svært ved at acceptere sygdommen.

Jeg kan fortælle lidt om min søster.

Hun fik også konstateret AMD, da hun var i halvtredserne. Hun begyndte ret hurtigt at tage Synvital. Det var ikke noget, øjenlægen anbefalede. Det var noget, hun selv havde læst om. Men øjenlægen blev meget imponeret over virkningen: sygdommen blev standset, så den ikke blev forværret, men jeg mener ikke, at der er tale om nogen egentlig bedring.

Min søster har også prøvet akupunktur hos den kendte akupunktør (John Boel), der siges at have gode erfaringer med at behandle AMD, men behandlingen hjalp ikke. Derefter prøvede hun i en periode at gå til akupunktur hos en lokal akupunktør, men heller ikke dér var der nogen hjælp at hente. Det skal siges, at hun begge steder talte med flere, der havde fået god hjælp – altså en egentlig bedring af akupunkturen.

Du spørger, hvordan man lærer at leve med sygdommen. Min søster klarede sit arbejde, indtil hun kunne gå på efterløn som 62-årig. Hun kan stadig køre bil om dagen, men ikke om aftenen. Min søsters interesser er især dans, havearbejde og så sidder hun i en bestyrelse og er besøgsven i Røde Kors. Alt det kan hun godt passe. Men en interesse for patchwork, som hun havde håbet at komme til at dyrke, når hun blev pensioneret, har hun totalt måttet opgive, selvfølgelig.

Min søster taler ikke om sit øjenproblem, undtagen når man spørger til det. Det virker, som om hun lever udmærket. Jeg tror, at det især betyder meget, at hun og hendes mand har det godt sammen og støtter hinanden. Det var vigtigt, at hun fik standset sygdommens fremadskriden ved hjælp af Synvital, men hun kan godt acceptere det handicap, hun har.

Jeg tænker, at det jo er nemmere at danse med et synshandicap, end det er at læse med et synshandicap. Hvis jeg ikke længere kan læse, så ville det blive meget svært for mig. Så jeg gør alt for at forhindre sygdommen i at opstå. I en periode tog jeg halv dosis af Synvital forebyggende, indtil nogen gjorde mig opmærksom på, at der er ret meget kobber i Synvital, og at det måske kan være problematisk at tage for meget kobber.

Jeg spiser meget sundt. F.eks. spiser jeg aldrig margarine eller industrielt fabrikeret mad. Jeg følger de råd, som Vitalrådet kommer med, f.eks. spiser jeg mange blødkogte æg, gulerødder og altså sundt fedt og tager ligesom du en masse kosttilskud. (Når jeg spiser mange rå gulerødder, er det, fordi de indeholder betacaroten, men det er du jo dækket ind med, når du får Synvital)

Her er nogle links til anbefalinger fra Vitalrådet:

http://www.vitalraadet.dk/304+M53382b89160.0.html (læg mærke til, at Vitalrådet anbefaler de samme antioxidanter, som findes i Synvital, men dog ikke kobber!)

http://www.vitalraadet.dk/304+M5c4ef787f8c.0.html

http://www.caberlain.dk/00083/00143/

Jeg har heller aldrig røget, men jeg tager en del medicin (blodtryksmedicin), og jeg har set et sted at syntetisk medicin (dog især sovepiller) skulle forøge risikoen for sygdommen.

Når man er blevet ramt af en et handicap, kan det måske være en god ide at tale med nogen. Jeg vil tro, at man godt kan være bitter over det, og det er ikke altid, at familien og vennekredsen forstår det. Måske ville det være en god ide at tale med en udenforstående, der kan hjælpe én til at rase ud og dermed komme over bitterheden.

Jeg er bange for, at jeg ikke kunne være til meget hjælp. Men det var, hvad jeg kunne sige om AMD og hvordan man lærer at leve med det.

Mange hilsner

Kamelia

slettet15461

Kære Kamelia

Tak fordi du tog dig tid til at svare mig. Det betyder altid meget at nogen lytter til hvad man siger. Jeg er desværre også dybt afhængig af at kunne læse og skrive. Jeg har altid været en læsehest og er højt uddannet. I min nuværende job kan jeg ikke fungere uden at kunne læse og skrive. Ligesom jeg elsker at skrive og altid har været god til det.

Oveni det kan jeg godt lide at tegne, jeg har de sidste år købt et maleri en gang hvert halve år, jeg elsker også min have og det at kunne se blomsterne betyder meget for mig ... og mange andre ting som øjne skal bruges til.

Men jeg er allermest bange for ikke at kunne klare mig selv mere, ikke må køre bil, ikke kunne gøre rent, lave mad OG se mine børn og kommende børnebørn. Det er meget belastende. Men jeg prøver nu kun at glæde mig over hver dag, det ikke bliver værre. Det gør jeg ikke kun for mig selv men også for min familie.

Jeg spurgte min akupunktør ang. Boels behandling og hun har spurgt i sin kreds af fagfæller. De kan ikke direkte anbefalde behandlingen og heller ikke det modsatte.

Jeg har lige investeret i meget dyre briller + læsebriller oveni. Min optiker, der er specialuddannet i svagsyns-optik sagde, at Synvital virker, men kun hvis man i forvejen har mangel på de vitaminer og mineraler, der er i pillerne.

.......Tale med nogen, ja men med hvem? Jeg er SÅ glad for min akupunktør. Om det hjælper ved jeg ikke. Men det hjælper i hvert fald på mit humør, at hun (i modsætning til de læger jeg har mødt) ikke affærdiger mig med, at "jeg er oppe i årene", som om alder ret beset ikke bare er et tal og at AMD både som 25 og som 55 årig er en alvorlig sygdom. Det er jo mig der kan "se" frem til en - mørk - fremtid. Min familie plejer at blive 85-90 år, så jeg har altså omkring 30 år endnu. Hvilket er godt, men også skræmmende, hvis det skal være som blind.

Jeg håber, jeg får det fysisk bedre af at gå til akupuntør, men jeg får det i hvert fald psykisk bedre af at gøre noget og møde en der tager en alvorligt.