HVORFOR TØR JEG SÅ IKKE LEVE
Hvor er det dog bare svært det her Jeg har skrevet nogle indlæg her på siden ,og nogle gange hjælper det andre gange bliver jeg Bange for alt det de skriver her og der omkring sygdomme
Jeg er 42 nu og har haft angst næsten det meste af mig liv
Det køre med gode og dårlige perioder ,Men nu med rigtig dårlig periode
Jeg har været i behandling med samtaler piller mm men indtet hjælp
Kender nogen til dette link
http://www.godstart.nu/
Jeg føler mig så alene og føler ingen har det som mig, min hverdag kan slet ikke fungere .
Nogen gange kan min mand se jeg ikke har det godt,men jeg små lyver og siger jeg har det fint,det ville gøre ham ked af det hvis jeg skulle tilbringe 2 år i min seng igen.De symtoner han kan se er at jeg bliver rastløs og jeg hele tiden beværer mine ben og arme
Jeg er gift med jordens dejligste mand har 2 dejlige børn på 17 og 20 ingen penge problemer
Dejlige venner alt hvad man kan ønske sig
HVORFOR TØR JEG SÅ IKKE LEVE
Min angst sidder mest i maven og den går så ondt som så sætter sig til muskel spændinger og svimmelhed ,det føles som at jeg går på puder
jeg kan ikke gå til læge, det kan jeg bare ikke,og jeg gør det ikke. jeg er så bange for de læger fordi vil bare fortælle mig jeg er ved at dø eller noget meget slemt. Selv mit tandlæge besøg dropper jeg nu da jeg er sikker på hun finder en kræftsygdom i min mund.
Jeg kan snart godt forstå dem der starter med alkohol fra morgen stunden
Jeg får det først godt når jeg til aften får mit rødvin
Jeg er 42 nu og har haft angst næsten det meste af mig liv
Det køre med gode og dårlige perioder ,Men nu med rigtig dårlig periode
Jeg har været i behandling med samtaler piller mm men indtet hjælp
Kender nogen til dette link
http://www.godstart.nu/
Jeg føler mig så alene og føler ingen har det som mig, min hverdag kan slet ikke fungere .
Nogen gange kan min mand se jeg ikke har det godt,men jeg små lyver og siger jeg har det fint,det ville gøre ham ked af det hvis jeg skulle tilbringe 2 år i min seng igen.De symtoner han kan se er at jeg bliver rastløs og jeg hele tiden beværer mine ben og arme
Jeg er gift med jordens dejligste mand har 2 dejlige børn på 17 og 20 ingen penge problemer
Dejlige venner alt hvad man kan ønske sig
HVORFOR TØR JEG SÅ IKKE LEVE
Min angst sidder mest i maven og den går så ondt som så sætter sig til muskel spændinger og svimmelhed ,det føles som at jeg går på puder
jeg kan ikke gå til læge, det kan jeg bare ikke,og jeg gør det ikke. jeg er så bange for de læger fordi vil bare fortælle mig jeg er ved at dø eller noget meget slemt. Selv mit tandlæge besøg dropper jeg nu da jeg er sikker på hun finder en kræftsygdom i min mund.
Jeg kan snart godt forstå dem der starter med alkohol fra morgen stunden
Jeg får det først godt når jeg til aften får mit rødvin
Kommentarer
Allerførst vil jeg sige, der er ingen andre der har det som dig, men de fleste "andre" kan snakke med om at have noget der ligner.
Har du tænkt på, at noget er der jo galt, men ikke nødvendigvius noget alvorligt.
Det der med "ligesom at gå på puder", og være svimmel, det kender jeg.
For mit vedkommende var det mangel på B12 vitamin. Det klares fint med en indsprøjtning hver 3. måned.
Jeg har det stadigvæk "som at gå på puder", det skyldes, at jeg var for længe om at tage mig sammen til at besøge lægen. Så nerverne var blevet beskadiget, men det er blevet meget bedre.
Jeg har skrevet til dig før, som du måske husker. Du skriver i dit nye indlæg, at det nogle gange har hjulpet dig at skrive her og andre gange ikke. Men følger du de råd, du får?
Du er to gange før blevet rådet til at blive undersøgt for mangel for B12-vitamin, fordi dine symptomer faktisk ligner mangel på B12-vitamin.
Jeg kan se, at du den 25. august 2007 fik det råd at gå til læge og blive grundigt undersøgt, især for B12-vitamin-mangel:
http://nyangstforening.dk/phpBB2/viewto ... de05ffaf12
Og du fik samme råd igen den 12. januar 2009:
viewtopic.php?t=18564&f=
Og nu giver Linette dig så samme råd i dag.
Har du været ved læge i den mellemliggende tid? Du skriver, at du ikke kan gå til læge.
Det er du nødt til, hvis du vil være rask. Jeg synes, at du skulle bede din mand om at gå med dig. Det nytter ikke noget at udsætte lægebesøget.
Mange hilsner og god bedring
Kamelia
Jeg kan se i en anden tråd, at Mille har tarmproblemer, så sandsynligheden for at tarmen ikke kan optage vitaminerne, er nok tilstede.
B12 mangel kan give de symptomer Mille nævner. Derudover er der en blodmangeltilstand denne mangel kan medføre, og sidst men ikke mindst kan den føre til en demenslignende tilstand.
Så der er nok en helt naturlig fysisk grund til dine symptomer Mille. Så afsted til lægen og få taget de blodprøver.
Man kan også have det rigtig skidt hvis man mangler D-vitamin og kalk.
Jeg får også disse ting på recept.
Men jeg må altså til lægen hv.3.md. for at få mine B12 vitaminer som indsprøjtning.
Jeg hæfter mig ved, at du skriver, at du har lidt af angst det meste af dit liv.
For mig tyder det på, at dine problemer i nutiden kan have sin oprindelse for lige så mange år siden. Angst er et symptom - ikke en sygdom. At du har lidt af angst i så mange år, får mig til at tro, at du først og fremmest har brug for psykologisk/terapetisk hjælp.
Du skriver, at du har haft samtaler men du skriver ikke med hvilken slags behandler og om det var egentligt terapi. Fordi det ikke hjalp første gang, så kan det jo godt være, at det virker anden eller tredje gang. Måske kan en anden behandler hjælpe dig bedre.
Sandsynligheden for, at du lider af B-vitaminmangel og anden vitaminmangel er bestemt til stede. Ialtfald styrker B-vitaminer nervesystemet og det kan aldrig skade at få det chekket eller at tage et godt vitamin/mineraltilskud. Det er selvfølgeligt positivt, hvis man kan styrke kroppen og få den i balance - men det kan være rigtigt svært, hvis ikke sindet er i rimelig balance. Krop, sind og sjæl hører sammen og er der ubalance det ene sted, er der givetvis også de andre.
Dertil vil jeg lige indskyde, at alkohol en rigtig skidt forsøg på at flygte fra problemerne. Det skaber ingen løsning - kun endnu flere problemer oven i dem, du har i forvejen. Men det ved du jo sikkert godt ét eller andet sted.
Forøvrigt skaber alkohol uorden i balancen mellem de forskellige B-vitaminer, hvilket kan gøre et sensibelt nervesystem endnu mere sensibelt.
Du spørger, hvorfor du ikke tør at leve? Det svar kan kun du selv finde frem til - hvis du søger hjælp til det. Men så længe du ikke søger hjælp, giver du ialtfald heller ikke dig selv LOV TIL at leve. Hvorfor du ikke gør det, er jo så et andet og nok så vigtigt spørgsmål.
Som det er nu, er det tydeligt, at du giver angsten mere og mere magt over dig. Vil du selv have magt over dit liv, bliver du nødt til at finde dit mod frem og overvinde dig selv til at gøre noget helt andet, end det du plejer. At gøre det samme, som du plejer, skaber selvsagt ingen forandringer.
At vælge at søge hjælp kan være den største og vigtigste beslutning, du træffer i dit liv. For derved VÆLGER du også livet og giver dig selv lov til at leve.
Hilsen Helene
Lad os begynde et andet sted:
Prøv at forklare, hvorfor du ikke kan gå til læge.
Er du tidligere blevet dårligt behandlet hos din læge?
Eller er det, fordi du er bange for, at lægen vil finde en meget alvorlig sygdom?
Eller skyldes det noget helt tredje?
Jeg giver Helene ret i, at problemer med angst, som har varet i årevis, sandsynligvis oprindeligt er opstået af andre grunde end mangel på vigtige næringsstoffer som f.eks. B 12-vitaminmangel.
Men når du beskriver dine nuværende symptomer, er der ikke noget, der tyder på, at dine nuværende problemer udelukkende skyldes noget psykisk.
Problemet er, at vi alle desværre har en tendens til at opfatte det psykiske og det fysiske som noget meget adskilt. Min erfaring er, at det psykiske og det fysiske hænger tæt sammen.
Jeg gik selv i årevis og betalte tusindvis af kroner til psykologer, healere og en akupunktør. Det viste sig meget senere, at jeg havde jernmangel. Det kan selv meget dygtige psykologer, healere og akupunktører ikke gøre noget ved. Det er klart, at jeg også havde en tendens til at få depression, som oprindeligt skyldtes noget andet (traumer, belastninger, stress) end jernmanglen. Men jernmanglen gjorde, at der kun skulle en meget lille belastning til, før en depression blev udløst.
Sagen er, at det er så nemt at konstatere det, hvis man mangler f.eks. jern eller B12- vitamin, og det er så nemt og billigt at gøre noget ved, hvorimod psykiske årsager til angst og depression er komplekse og indviklede og kostbare at behandle.
Jeg siger IKKE, at man ikke skal behandle de psykiske årsager. Men jeg siger, at det er meget nemmere at behandle de psykiske årsager, når man har sikret sig, at ens fysiske helbred er i orden.
Selv ikke den dygtigste psykolog kan behandle B12- vitaminmangel, og du har meget tydelige symptomer på B12-vitaminmangel (fornemmelsen af at gå på puder).
Hvis du er bange for at gå til læge, fordi du har haft en dårlig oplevelse med din læge, så skift læge!
Hvis du er bange for at gå til læge, fordi du er bange for, at din læge vil konstatere en alvorlig sygdom hos dig, så hør her: Der er ikke nogen sandsynlighed for, at du har en alvorlig sygdom. B12-vitamin-mangel udløser ubehagelige symptomer, og det er vigtigt, at få gjort noget ved det. Men B12- vitaminmangel er ikke en alvorlig sygdom.
Du kan læse om B12-vitaminmangel her:
http://www.netdoktor.dk/vitaminer/vitaminb12.htm
Læg mærke til at der står: ”Nogle mennesker vil som det første få symptomer fra nervesystemet.”
Jeg synes, at det er oplagt, at du – netop fordi du i forvejen har en tendens til at have angst – især får en forværring af din angst, foruden altså fornemmelsen af at gå på puder.
Hos mig var det sådan, at min jernmangel forværrede den tendens, jeg i forvejen havde til at få depressioner.
Derfor Mille, skynd dig til læge. Du har intet at miste ved det, men alt at vinde!
Mange hilsner og god bedring
Kamelia