Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

P piller men tør ikke gå til lægen

Redigeret 17 oktober, 2009, 18:55 i Åben debat for kvinder
Jeg er en pige på 15 år som ønsker at få p piller men tør ikke gå til lægen. grunden til jeg vil have pillerne er at jeg har mange smerter og ubehag ved mens. Vil gøre det uden min mor og far ved det.
Er der nogen der har et godt råd til hvordan jeg får det gjordt og ved i om lægen må fortælle mine forældre det hvis jeg begynder at tage dem.
Håber i gider at svare har virkelig brug for hjælp
p.s det er sommerferie så det vil nok være nemmest inden for kort tid
God sommer til jer alle håber i har lyst til at hjælpe en pige i nød

Kommentarer

  • Hej Racel,

    Læger har tavshedspligt, og det gælder selvfølgelig også din. Du kan fortælle din læge, at du ikke ønsker, at han/hun fortæller det til dine forældre, men det burde være overflødigt.

    Det er heller ikke flovt, hvis det er på grund af sex, du ønsker p-piller.
    Det viser kun, at du er en fornuftig ung pige.

    Held og lykke hos lægen.

    Sommer
  • Hej Rachel.

    Skynd dig bare til læge, det er ikke farligt og lægen har som den anden dame skrev tavshedspligt.
    P-piller kan godt hjælpe på smerter og ubehag ved mens, så hvis jeg var dig ville jeg få bestilt en tid og komme afsted.

    Held og lykke og god sommer!

    Hilsen connie
  • Hej Racel,

    Jeg synes, det er fuldstændigt urimeligt at en pige på 15 år ikke kan tale med sin mor om ubehag og smerter ved menstruation. Er du nu helt sikker på, at du ikke kan det?
    Jeg tror nu nok din mor både vil hjælpe og støtte dig.
    I det hele taget er det altså rigtigt godt, hvis man har en voksen, man kan tale med om disse ting, som jo altså er en naturlig del af det at blive voksen og kvinde, og det skal man altså ikke gå og tumle med alene.
    Det er ikke sikkert at p-piller er den bedste løsning for dig, så derfor skal du have lidt hjælp og støtte.
  • Hej,

    Jeg vil blot sige, at før jeg selv startede på p-piller havde jeg selv stor ubehag og smerter og jeg må sige at det har hjulpet at jeg er startet, så sikker på det også vil hjælpe på dig.

    Skal dog lige tilføje at det kan være at det første mærke din læge anbefaler ikke virker så godt på dig, men giv det tid og hvis de så ikke hjælper, er det helt legalt at prøve et andet mærke.
  • da jeg skulle starte på p-piller var jeg meget blufærdig og var bestemt ikke interesseret i at blive undersøgt, så jeg snakkede med min læge om det. vi havde en lang snak om kønssygdomme osv. og jeg fik lov til at få p-pillerne uden undersøgelse, da det vigtigste jo er at man ikke dyrker usikker sex, og så lavede vi en aftale om at når jeg skulle ha næste recept (efter et år), så ville hun forslå mig en gyn. undersøgelse, og så kunne vi se på det til den tid.
    vil samtid sige at det ikke er så slemt at blive undersøgt, men i din alder er det helt normal at man ikke ønsker at blive undersøgt, og det ved din læge også.
    håber du kan bruge det til noget
  • Jeg troede også man blev undersøgt, når man skulle have p-piller, men blev ikke selv og har siden fundet ud af de af mindre veninder jeg har snakket med heller ikke har. Den ene har lige fået spiral og fået sin første gynækologiske undersøgelse, selvom hun er næsten 21.

    Du skal ikke skamme sig over at ville have p-piller. Det er helt naturligt og hellere være fornuftig + hvis de kan hjælpe mod mens. smerter. At man tager pillerne betyder jo ikke at man er ude og dyrker sex med den første og bedste hver weekend.
  • Hej.

    Jeg er selv 15, og jeg startede på p-piller lige inden jeg bliev 15.
    Fordi jeg ikke var 15 endnu skulle jeg faktisk fortælle det, men det var intet problem. Jeg bruger dem som prævention. Og det burde være næmmere nu når det er fordi du vil af med dine smerter. Ved det længe siden nu. Du skal bare ikke tænke over det, og slet ikke holde dig tilbage med at være open over for dine forældre med sådan noget. De vil de bare være glade for. Men selvfølgelig har du også et privat liv, så det jo ikke alt der behøver komme ud..
Log in eller Registrér for at kommentere.