Overgangsalder???
Den 24. juni 2009 har jeg haft min mestruation i over et halvt år. Der har været nogle få pauser i blødningerne, men ikke mere end 2-3 dage ad gangen. Ellers har jeg blødt uafbrudt. Blodet fosser simpelthen ud af mig og de sidste 3 måneder har jeg også haft svedeture, hvor jeg sveder hele døgnet rundt, mest i ansigt, ved brysterne og i skridtet. Jeg er pt 39 år gammel og min mor er 61. Hun er først kommet i overgangsalderen nu. Kan mine symptomer være tegn på at jeg allerede er kommet i overgangsalderen? Jeg håber på hurtigt svar. Knus fra Petrine
Kommentarer
Jeg synes, at du skal skynde dig at gå til læge. At have menstruation uafbrudt i et halvt år kan ingen leve med. Du må også tænke på, at du kan få lav blodprocent af at bløde så meget.
Jeg har aldrig hørt, at det skulle være et tegn på overgangsalder at bløde meget. Tværtimod er overgangsalderen jo kendetegnet ved, at menstruationen holder op. Og når du kun er 39 år, synes jeg, at det er lidt tidligt at tænke på overgangsalder.
Måske kommer den voldsomme menstruation af fibromer på eller i livmoderen. Fibromer er som regel ganske harmløse muskelknuder, altså ikke noget farligt. Jeg ved, at nogle kan klare sig med at få en udskrabning, hvis de bløder for meget.
Under alle omstændigheder er det vigtigt, at du straks bliver undersøgt og behandlet, sådan at du kan få normale menstruationer igen. Og sørg for at få din blodprocent tjekket. Jeg har aldrig hørt, at en lav blodprocent kan give svedeture, men det giver mange andre problemer og ubehag.
Mange hilsner
Kamelia
Det du beskriver har jeg også oplevet inden jeg skulle i overgangsælderen. Jeg har nemlig haft menstruation næsten uafbrudt i et års tid. Jeg har selvfølgelig været hos min læge og har fået mange undersøgelser hos gynækologen også, men der var ikke tegn på noget alvorligt.
Det eneste lægen kunne give mig var hormonbehandling, hvilket jeg ikke tog imod pga. migræne. Jeg valgte at gå til akupunktur og det har hjulpet. Det er desværre en kostellig affære.
Men, ca. et år efter begyndte menstruation at aftage og jeg mistede den helt på ca. et år. De andre symptomer (de helvedes svedetur, uro i kroppen, tørhed i skæden og urinrøret etc.) har jeg stadigvæk selv om der er gået 2 år siden jeg mistede menstruation.
Det kan selvfølgelig være noget andet, måske også alvorligt, så du burde gå til lægen for at finde ud af hvad du fejler.
Held og lykke med det.
1. I min familie går kvinderne i overgang i ca 40 års alderen. Så hvis lægen siger, at du er for ung til at være i overgang, så lad dig ikke feje af. Jeg kom til gynækolog og fik taget en prøve af livmodervæggen og vistnok blodprøver, og fik bekræftet min egen formodning.
2. I starten var min overgang kendetegnet ved voldsomme, hyppige og langvarige blødninger. Til sidst blødte jeg nærmest 2 uger pr måned. Dette fik jeg afhjulpet ved at få brændt slimhinden væk med laser (kræver fuld narkose). Mine blødninger blev reduceret til et minimum, og blev nogenlunde regelmæssige (dvs en cyklus på 21 - 32 dage, lidt afhængigt af mit stressniveau).
3. Fornylig var der panik i vores lille hjem - jeg har haft ømme bryster og led i et par måneder, til gengæld slet ingen menstruation i samme tidsrum. Pludselig slog det ned i mig, at det var graviditetssymptomer. I en alder af 48 hhv 56, samt det faktum at laserindgrebet har umuliggjort, at jeg skulle kunne gennemføre en graviditet, ville graviditet være en meget trist situation. Prøverne var heldigvis negative. Så det er faktisk dejligt her på siden at læse, at det ikke er mig, der er skør - at andre også har prøvet det. Det står nemlig ikke at læse på Netdoktors generelle vejledning om overgangsalder.
Pøjpøj til alle ligestillede :-)