Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

ADHD hos 12-årig pige

Redigeret 17 juni, 2009, 17:27 i Børn med ADHD
Jeg vil gerne høre om erfaringer med ADHD hos piger. Jeg har en datter på 12 år, som gennem de seneste år har lidt af depression og får antidepressiv medicin. Hun er meget intelligent og foran i stort set alle fag i skolen. Desværre er hun meget indadvendt og har ingen venner i skolen. Hun har en veninde, som hun mødes med i weekenderne, det er stort set, hvad hun har af kontakt med jævnaldrende. Hun er struktureret, men kan godt blive voldsomt irritabel og ulykkelig af bestemte lyde, f.eks. hvis nogen smasker og bare tygger højlydt. Samtidig er hun selv til tider meget larmende (herhjemme) og opfinder ustandselig mærkelige ord, som hun så går og siger igen og igen og igen. Kan det være ADHD?
Er der nogen, der har erfaringer med et sådan barn?

Med venlig hilsen

Elisabeth

Kommentarer

  • Hej Elisabeth
    Jeg han været inde at læse dit indlæg omkring din datter. Tænker på at du evt. kan kontakte jeres egen læge og bede ham om at bestille en tid til din datter til en psykiatrisk udredning ( en undersøgelse, samt test), som kan afdække din datters psykiske tilstand.
    Jeg er ikke helt sikker på hvad der skal til før en læge kan indstille nogle til en udredning, men der sker jo ikke noget ved at få en tid og tale med ham/hende om dette og din bekymring for din datter.

    med venlig hilsen


    Trine
Log in eller Registrér for at kommentere.