Min søn slår!
Åh hvor er det bare frustrerene, min søn på 1 3/4 år er begyndt at slå på os hvis ikke han får sin vilje med bestemte ting bl.a hvis ikke han vil op af trappen herhjemme, have jakke på, sko af osv, det er bare så hårdt... Vi har prøvet lidt forskelligt bl.a at sige "nej/stop" og så flytte hans arme og indimellem kommer jeg til at råbe meget højt hvilket blot resultere i at han enten bare griner og synes det er super skægt eller begynder og græde hvilket så får mine tårer til at vælte frem... Jeg vil jo ikke råbe af ham, men det gør ondt og få lussing på lussing, hvad skal man gøre.
Jeg bliver så ked af det, det er virkelig hårdt, elsker jo min søn og vil ham kun det bedste i verden og så råber jeg af ham og det helt uden effekt...
Håber på et godt råd..
Hilsen Camilla.
Jeg bliver så ked af det, det er virkelig hårdt, elsker jo min søn og vil ham kun det bedste i verden og så råber jeg af ham og det helt uden effekt...
Håber på et godt råd..
Hilsen Camilla.
Kommentarer
Hvor meget forklarer I, når han skal op ad den trappe, have de sko af osv.? Sådan en lille størrelse skal nemlig slet ikke have nogle forklaringer - det er jer, er er de voksne, det er jer, der bestemmer - helt suverent, og det skal I måske nok lige have lidt hjælp til, for jeg kan sagtens følge, at det ikke er nemt at skabe netop den autoritet, som han dybest set har brug for.
Sådan en terapeut koster selvfølgelig noget, men I vil forhåbentligt erfare, at det er rigtigt gode penge at give ud.
Man må ikke slå børn - men børn må altså heller ikke slå voksne (eller andre børn for den sags skyld), det skal han lære, og det er helt urimeligt, at I skal finde jer i at blive slået.
Prøv at få lidt hjælp - jeg tror både I og især jeres barn vil blive meget glade for det.
jeg bor alene med min søn på 2 år og han slår også men det er kun mig han slår.. og han griner også hvis jeg bliver fystret og råber af ham..
jeg er begynde og sige nej 2 gang og anden gang forklare jeg ham at hvis jeg slår igen kommer han over på en stol og sidde eller ind i et andet rum i 2 min. og det virker.. han bliver ganske vist sur og ked af det når han bliver sat hen.. men det er for mig bare en del af det at have et barn.. og nu slår han ikke halvt så meget som før.. og når jeg går hen til ham efter 2 min. spørger jeg ham om hvad han blev så sur over sinden han følte det var nødvendig at slå mig.. og at jeg elsker ham og at jeg ikke kan lide at være sur på ham.. men at det ikke er iorden at slå.. men det har da virket lidt og jeg er stadig i gang med at få det til at køre men har også kun brugt stolen i 1 måndes tid nu.. håber du kunne bruge mit råd..
Det værste du kan gøre er at råbe ad ham, meget bedre med at sige nej på en stille, rolig men bestemt måde. Afled ham med en lille historie eller noget helt tredje. Som Lotte skriver så pas på med de lange forklaringer og pas på med at forlange for meget af ham, han er jo kun en lille dreng som ikke er fyldt to år endnu.
Det med at sætte barnet ind i et andet rum, lyder i mine øre ganske forfærdeligt, det er ikke noget som små børn skal opleve. De har brug for nærhed, kærlighed og omsorg og ikke at blive straffet med bortvisning.
Ofte er det fordi forældre ikke har den fornødne tid til at få hverdagen til at hænge sammen, mange er alt for stressede og fortravlede. Men det kan vores børn ikke gøre for, da de har brug for god tid til at kunne fungere ordentligt.
Håber du kan gøre en forskel så I begge får det hyggeligt og rart sammen.
Hilsen Sofie
Hvor ville jeg ønske, at I ville skrive tilbage, hvordan I opfatter det, der bliver skrevet til jer. Jeg sidder med en følelse af, at det vi skriver ikke kan bruges, måske tager jeg fejl.
Men jeg tror, vi er mange der lægger vores sjæl i, og når så der ikke bliver svaret forekommer det hele lidt nytteløst.
Det må godt være kritik af vores svar, men bare der dog kom en tilbagemelding.
Hilsen Sofie