Depression eller maniodepressiv?

sand0201

Jeg har i ca. 4 uger været i behandling med antidepressiv. Det startede med at jeg igennem en længere periode har haft humørsvingninger. Men denne gang synes jeg det var voldsomt og havde brug for behandling. Jeg kan i perioder være helt oppe og køre.. øget sexlyst, øget trang til at gå i byen, laver impulskøb og sover mindre. Men lige nu er jeg voldsomt deprimeret og blev for 1 uge siden indlagt på psykiatrisk afd. med selvmordstanker. Der var jeg i 4 dage hvorefter jeg blev udskrevet. Da jeg følte jeg havde det bedre. De mente ikke jeg havde en depression eller var maniodepressiv. Men blot havde en masse ting der skulle bearbejdes blandt andet at min far igennem hele mit liv har været psykisk syg. Mandag, samme dag som jeg blev udskrevet, blev jeg igen nedtrykt og følte igen en tomhed i mit liv. Ingen følelser for mine to små børn og min mand. I går havde jeg så en dag hvor humøret var højt.. nok for højt. Kunne klare alt. Min mand var bekymret da jeg ikke var til at kende. Fik igen lyst til impulskøb (blandt andet en hund). Idag er jeg så helt nede igen og har grædt det meste af dagen. Har dårlig samvittighed overfor mine børn.. ved ikke hvorfor. Kan ikke overskue noget og sidder bare i sofaen en hel dag.
Men dette kan vel også være en bivirkning af den medicin jeg får ikke?

Jeg er bare ved at blive sindsyg af disse voldsomme humørsvingninger. Føler mig som en tikkende bombe.
Hvad tænker I når i læser dette?

slettet15769

Hej Sand0201

Ved ikke, hvad andre tænker, men jeg tænker, at her er en (ung) kvinde, som har det rigtig svært.
Da jeg hverken er læge eller psykolog, kan jeg ikke udfra det, du skriver vurdere, om du lider af en depression eller ej.
De ting, du beskriver tror jeg godt, kan optræde uden der er tale om en sindslidelse.
Jeg er som sagt ikke psykiater/psykolog, men socialrådgiver med erfaring indenfor psykiatri samt pårørende til en psykisk syg (maniodepressiv) far.
Det er min erfaring, at hvis man har oplevet store psykiske belastninger i sit liv, kan man reagere, som du gør uden der nødvendigvis er tale om en psykiatrisk diagnose (men det må de professionelle mennesker, du er i kontakt med kunne afgøre).
Hvis du er ung og har oplevet store krav og bærer en tung bagage fra dit tidligere liv, kan det måske også "bare" være en reaktion på det, du oplever nu.
Du er i hvert fald i stand til at beskrive din egen tilstand på en forståelig og velformuleret måde.
Du skriver, at du har et barn - har du overvejet, om der evt kunne være tale om en form for efterfødselsreation/depression?
Håber ikke du synes, jeg "spiller klog" - det er ikke min hensigt.

Mange gode ønsker - du er velkommen til at kontakte mig på: kkj0806@yahoo.dk.

Mvh

Kkj

jaheho87

til san0201. jeg gætter på at du er manio/depressiv. det kunne også tyde på depression i det det virkede på dig den slags medicin. men i det du siger dit humør svinger så utrolig meget som du beskriver, så tænker jeg at du burde prøve lamictal/ lamotrigin som er stemningsstabiliserende. jeg kender en der selv har fået meget gavn af det. og han kunne skifte fire antidepressive præparater ud med det stemningsstabiliserende middel. og det ville være fuldkommen unødvendigt at tage antipsykotisk medicin til at dæmpe manierne, i det du ikke har psykose. held og lykke.