HJÆLP er lactose intolerans, kan ikke tåle mine lykkepiller
Som der står i overskriften er jeg intolerant overfor lactose og jeg har opdaget ved at kigge i indlæggelses seddelen at der findes lactose i Akarin som jeg bruger. Har prøvet og se på lidt forskellige præparater men allesammen som jeg har søgt på indeholder næsten altid lactose. Er der nogen som ved om der er et præparat som tager hensyn til dette og ikke putter lactose i?
På forhånd tak :-D
På forhånd tak :-D
Kommentarer
Ja, jeg kan anbefale det antidepressive middel perikon. Det indeholder ikke laktose. Der er tale om naturmedicin, som du kan købe f.eks. på apoteket uden recept. Apotekets mærke hedder Modigen.
Ifølge et anerkendt videnskabeligt forsøg virker perikon bedre end de antidepressive midler af samme type som Akarin. Det kan du læse om her:
http://www.vitalraadet.dk/304+M509ad3d4 ... &tx_ttnews[month]=02&tx_ttnews[year]=2005
Det samme forsøg er omtalt i Ugeskrift for læger i en lille artikel med overskriften ”Hyperikum er effektivt til patienter med svær depression” (Hyperikum, perikon og perikum er 3 forskellige navne for samme plante). Artiklen står til allersidst i dette link:
http://www.ugeskriftet.dk/portal/page/p ... 5_12_47017
Du skal dog være opmærksom på, at perikon i Danmark kun er godkendt til at behandle tristhed. Det betyder, at den på pakningen angivne dosis (1-2 kapsler) er for lille til at helbrede en regulær depression. Man er nødt til at gå op på det dobbelte, altså 2-4 kapsler dagligt. For de fleste vil en dosis på 3 kapsler være passende.
Hvis du tager andre former for medicin, er du nødt til at tjekke, om det kan forenes med perikon. Apotekets farmaceuter har fuldstændig styr på den slags og er meget villige til at informere.
Mange hilsner
Kamelia
Jeg kan se, at du ikke bryder dig om min anbefaling af naturmedicinen perikon. Du er selvfølgelig helt berettiget til at udtrykke din egen personlige mening om perikon.
Jeg forholder mig til Mavericks spørgsmål, nemlig hvorvidt nogen kender et antidepressivt middel uden laktose. Og desuden forholder jeg mig til de videnskabelige fakta, som viser, at perikon er mere effektivt end kendte lægeordinerede antidepressiver som Akarin.
At du måske har hørt noget andet og mener, at perikons virkning skyldes en placeboeffekt må stå helt for din egen regning.
Jeg giver dig ret i, at det er bedst at diskutere sagen med lægen, selvfølgelig. Jeg ved, at læger efterhånden som de videnskabelige beviser er blevet lagt frem, er blevet mere positive over for perikon. Jeg kan ikke se, hvorfor lægen ikke skulle kunne vejlede om perikon.
Jeg giver dig ret i, at depression og angst er alvorlige diagnoser. Det var derfor, at jeg svarede, som jeg gjorde.
Mange hilsner
Kamelia
Man mener, at perikons virkning beror på nogenlunde de samme mekanismer som ved lægeordineret antidepressiv medicin. Det virker bare mere skånsomt, og der er stort set aldrig bivirkninger.
Derfor kan jeg ikke se nogen grund til, at perikon ikke skulle virke mod angst også. Men jeg har efterhånden fulgt med i forskellige sundhedsdebatter på nettet i adskillige år, og jeg har desværre ikke set nogen beretninger fra folk, der fortæller om virkelig positive erfaringer ved brug af perikon ved angst.
Jeg vil egentlig tro, at det bedste ville være en kombination af terapi og (natur)medicin. Desuden må man jo prøve at finde årsagen til angsten.
Jeg kan huske, at jeg i en anden debat har set, at du skrev, at du havde forskellige fysiske symptomer. Jeg vil lige minde om, at det er meget vigtigt at blive grundigt undersøgt hos lægen. Forskellige mangeltilstande kan sagtens være den udløsende årsag til problemer som angst og depression.
Selv gik jeg i flere år med bl.a. træthed, åndenød, når jeg gik på trapper, og svimmelhed. Lægen affejede mig, fordi han mente, at det var psykisk. Det viste sig, at jeg havde en alvorlig jernmangel. Det psykiske og det fysiske hænger sammen i langt højere grad, end vi er vant til at forestille os, og lægerne er desværre ikke særlig opmærksomme på næringsstofmangler.
Jeg håber, at du snart finder en løsning.
Mange hilsner
Kamelia
Mange tak for din tid og tak fordi du altid har nogle gode svar..
Jeg er blevet tjekket imod stort set alt, EKG, CT-MR scanner stofskifte B12, men tror faktisk ikke jeg har fået tjekket mit jern, så det vil jeg lige få gjort... det er svært at komme sig over angst hvis du ikke er 100% sikker på det er det, og der er så mange ting man skal tjekke først, har også hørt noget med trætte binyre og noget med en sølv forgiftning kan give samme symptomer... jeg går til kognitiv psykolog men tager intet ved side af, jo en helvedes masse vitaminer:-) men har fået nogle lykkepiller, gider bare ikke alle de bivirkninger.. kan man bare stoppe med det du anbefaler fra den ene dag til den anden??? eller skal man trappe ned... og vil du forslå man tog dem om aften lige inden man skal sove eller om morgen???
endnu engang tak for svar..
willy
Som svar på dit spørgsmål om, hvorvidt man bare kan stoppe med perikon fra den ene dag til den anden, eller om man skal trappe ned, er mit svar følgende:
Jeg tror ikke, at der kommer problemer, hvis man stopper fra den ene dag til den anden, men personligt kunne jeg aldrig finde på at gøre det. Perikon ligner lægeordineret antidepressiv medicin på den måde, at den forøger tilstedeværelsen af visse signalstoffer i hjernen. Jeg ser sådan på det, at man ikke skal udsætte sin hjerne for bratte omskiftelser. Derfor vil jeg anbefale, at man trapper ud over mindst 14 dage.
Det er egentlig ligegyldigt, hvornår på dagen man tager sin perikon-dosis, bare man gør det på samme måde hver dag. Hvis man har problemer med at falde i søvn om aftenen, er det en fordel at tage kapslerne, lidt før man gerne vil falde i søvn. Som jeg har skrevet i et andet indlæg, kan dette råd ikke afhjælpe svære søvnproblemer – kun hjælpe lidt til at trække i den rigtige retning.
Husk, at den på pakningen angivne dosis normalt ikke er tilstrækkelig. Man skal op på den dobbelte dosis – altså 3-4 kapsler af et produkt, der i styrke svarer til Modigen, som er apotekets mærke.
Husk at tænke over, om du i forvejen tager medicin, som perikon ikke kan forenes med. Spørg på apoteket!
Husk, at jeg ikke har personlige erfaringer med brug af perikon mod angst. Jeg kan derimod varmt anbefale perikon mod depression.
Mange hilsner
Kamelia
Nu har jeg ihvertfald købt det, så må jeg bare prøve ikke... prøver at tage 3 her til aften.. håber det vil hjælpe mig på sigt....
Jeg har fået Akarin i en del år og nu cipramil.
Jeg er overfølsom overfor et eller andet, og er meget interesseret i at høre hvordan du mærker overfølsomheden !
venligst Gullemarisvensson