Epilog, Livet efter skilsmisse - Bange for parterapi
Hej Alle (Lotte, Vera, Mikkel, Leonine, etc.)
føler jeg lige jeg vil sige tak til alle dem der fulgte mig og rådgav mig da det så allersortest ud. Uden jer var jeg nok ikke nået så langt som jeg er i dag.
...og nej jeg fik ikke min familje igen, men ved hårdt arbejde har jeg fået så meget andet, og her 3 måneder efter bruddet er livet igen fedt, og smerten er helt væk. Jeg synes egentlig mit liv er betydeligt bedre end før????
Jeg fatter stadig ikke at jeg kunne falde så dybt, at jeg 3 gange undervejs har enten siddet og kigget på min pulsåre, eller overvejet at rykke bilen over i modsatte vejbane. Men af mine top 10 værste dage ever, så er de alle faldet indenfor de sidste 3 måneder. Ex. da vi skulle fortælle børnene det, da mit hoved blev fyldt med jalusi og sindsyge, de morgener hvor jeg har siddet grædende med min datter, da jeg ikke længere kunne arbejde, da min ex. dagen inden vores søns konfirmation fortalte mig hun havde en anden....
Det jeg gjorde, som var rigtigt for mig var nedenstående; Men det behøves ikke være rigtigt for andre, da alle nok skal finde deres egen vej.
- Kommuniker med andre, helt åbent og ærligt. Det letter, og du får en masse gode råd. Oftest kommer hjælpen og det gode råd fra en helt uventet side. Sympatien har også lunet, thx. Jeg brugte netdoktor, familje, kollegaer, psykolog og venner. Samt fik helt uventet en ny ven, som jeg ser meget i dag, og nu kan snakke med alt om, thx Mikkel (som pludselig tog del i min Nd dialog) - hvis du læser dette så er det for suværent det vi har i dag.
- Erkend at på trods af alle dem der vil dig det godt, er det kun dig selv, og de ting du selv gør, mentalt som fysisk, der kan bevæge dig ud af den lammende tilstand du er i, og få skabt nye rammer.
- Kig langt (selvom der er dage, hvor bare det at overleve den næste time kan være svært) og vær aktiv i forhold til dette. Få gjort ting som bevæger dig hen mod det nye liv. Beslut dig for at du VIL derhen... har talt med mange som selv 2 år efter en skilsmisse ikke virker som de har flyttet sig en tøddel, stadig bitre på konen, børnene er også ofret og de forstår stadig ikke hvad der skete! Jeg har forstået at vores kærlighed forlod os begge, derfor har jeg også stor respekt for min hustrus beslutning. Det tog bare noget tid at nå dertil, da denne erkendelse blev forstyrret af jalusi, besiddertrang og krampagtig fastholdelse, da først skilsmissen brød ud.
Jeg har fået købt mit hus (det fungerer for mig, og børnene kan bevare deres vante rammer), og fået skabt et ordenligt forhold til min ex. (bl.a. ved brug af psykolog) således jeg er kommet helt uden om den vrede der har ramt mange skillsmisse mænd, og som kan være sindsygt konfliktskabende i en sådan situation. I forhold til min ex. tror jeg i dag bare jeg har noget kærlighed, som gør at jeg også meget gerne vil hjælpe hende til at have en godt liv fremadrettet.
Jeg er begyndt at nyder mine friuger (vi kører 7-7), og begyndt at bruge dem til at flytte mit liv i retning af nogle nye rammer og udfordringer, som jeg før skilsmissen kun drømte om.
Slutteligt havde jeg en kanontur i byen med Mikkel, hvor vi hørte fed musik og fik danset, og hvor jeg igen fandt ud af at andre kvinder fandt mig attraktiv (ens selvværd går altså fuldstændig fløjten under en skilsmisse). Dette har også har ført til at jeg i dag ser en gudeskøn kvinde, jeg er vildt forgabt i hende og hun i mig, og det er nok den bedste medicin overhovedet!
Den allerbedste hjælp mod mandesygdommen selvforagt er en klog, sød og køn kvindes kærlighed til en!
Thx for alt ND, og alle de søde hoveder herinde.
/Rasmus
føler jeg lige jeg vil sige tak til alle dem der fulgte mig og rådgav mig da det så allersortest ud. Uden jer var jeg nok ikke nået så langt som jeg er i dag.
...og nej jeg fik ikke min familje igen, men ved hårdt arbejde har jeg fået så meget andet, og her 3 måneder efter bruddet er livet igen fedt, og smerten er helt væk. Jeg synes egentlig mit liv er betydeligt bedre end før????
Jeg fatter stadig ikke at jeg kunne falde så dybt, at jeg 3 gange undervejs har enten siddet og kigget på min pulsåre, eller overvejet at rykke bilen over i modsatte vejbane. Men af mine top 10 værste dage ever, så er de alle faldet indenfor de sidste 3 måneder. Ex. da vi skulle fortælle børnene det, da mit hoved blev fyldt med jalusi og sindsyge, de morgener hvor jeg har siddet grædende med min datter, da jeg ikke længere kunne arbejde, da min ex. dagen inden vores søns konfirmation fortalte mig hun havde en anden....
Det jeg gjorde, som var rigtigt for mig var nedenstående; Men det behøves ikke være rigtigt for andre, da alle nok skal finde deres egen vej.
- Kommuniker med andre, helt åbent og ærligt. Det letter, og du får en masse gode råd. Oftest kommer hjælpen og det gode råd fra en helt uventet side. Sympatien har også lunet, thx. Jeg brugte netdoktor, familje, kollegaer, psykolog og venner. Samt fik helt uventet en ny ven, som jeg ser meget i dag, og nu kan snakke med alt om, thx Mikkel (som pludselig tog del i min Nd dialog) - hvis du læser dette så er det for suværent det vi har i dag.
- Erkend at på trods af alle dem der vil dig det godt, er det kun dig selv, og de ting du selv gør, mentalt som fysisk, der kan bevæge dig ud af den lammende tilstand du er i, og få skabt nye rammer.
- Kig langt (selvom der er dage, hvor bare det at overleve den næste time kan være svært) og vær aktiv i forhold til dette. Få gjort ting som bevæger dig hen mod det nye liv. Beslut dig for at du VIL derhen... har talt med mange som selv 2 år efter en skilsmisse ikke virker som de har flyttet sig en tøddel, stadig bitre på konen, børnene er også ofret og de forstår stadig ikke hvad der skete! Jeg har forstået at vores kærlighed forlod os begge, derfor har jeg også stor respekt for min hustrus beslutning. Det tog bare noget tid at nå dertil, da denne erkendelse blev forstyrret af jalusi, besiddertrang og krampagtig fastholdelse, da først skilsmissen brød ud.
Jeg har fået købt mit hus (det fungerer for mig, og børnene kan bevare deres vante rammer), og fået skabt et ordenligt forhold til min ex. (bl.a. ved brug af psykolog) således jeg er kommet helt uden om den vrede der har ramt mange skillsmisse mænd, og som kan være sindsygt konfliktskabende i en sådan situation. I forhold til min ex. tror jeg i dag bare jeg har noget kærlighed, som gør at jeg også meget gerne vil hjælpe hende til at have en godt liv fremadrettet.
Jeg er begyndt at nyder mine friuger (vi kører 7-7), og begyndt at bruge dem til at flytte mit liv i retning af nogle nye rammer og udfordringer, som jeg før skilsmissen kun drømte om.
Slutteligt havde jeg en kanontur i byen med Mikkel, hvor vi hørte fed musik og fik danset, og hvor jeg igen fandt ud af at andre kvinder fandt mig attraktiv (ens selvværd går altså fuldstændig fløjten under en skilsmisse). Dette har også har ført til at jeg i dag ser en gudeskøn kvinde, jeg er vildt forgabt i hende og hun i mig, og det er nok den bedste medicin overhovedet!
Den allerbedste hjælp mod mandesygdommen selvforagt er en klog, sød og køn kvindes kærlighed til en!
Thx for alt ND, og alle de søde hoveder herinde.
/Rasmus
Kommentarer
Tusind tak for din ”epilog”; dejligt, du har givet dig tid til at komme med den tilbagemelding. Når man deltager aktivt i en debat, så kan man vel efterfølgende ikke lade være med at tænke lidt over, hvordan det så er gået; de input man er kommet med? Har de måske gjort en positiv forskel for den pågældende osv...
Jeg har tænkt lidt over dit indlæg – derfor er der også lige gået nogle dage, før du får tilbagemelding fra mig.
Du har erfaret, at selv om man sidder nede i det sorteste hul, så er der altså lys for enden – det ved de fleste, der har prøvet det, men sådan noget er man desværre nødt til selv at erfare. Du har fuldstændig ret – det vigtigte overhovedet er at kommunikere, være åben – og helt ubetaleligt, at du har fundet dig en god ven; hjertelig tillykke. Det er nemlig rigtigt, hvis ikke man tager nogle – måske endda voldsomme – beslutninger, ja, så flytter man sig heller ikke.
Godt det lykkedes for dig at købe dit hus, og især godt, at du kan fortsætte et positivt forhold til din eks – af hensyn til jeres børn.
Men – men – men..... Jeg bryder mig ikke så meget om, at du kalder de uger, hvor du ikke har dine børn som ”friuger” - og jo, jeg ved godt, det er en taleform, men den håber jeg aldrig dine børn hører?
Jeg ved heller ikke hvor pjattet, jeg er med en ordning, der hedder 7-7. Den er garanteret fuldstændig perfekt for dig og din eks, men I bør være yderst opmærksomme på, hvordan jeres børn i længden vil fungere med den ordning. Husk – I har hver en ”friuge” - det har jeres børn aldrig. De skal flytte hele tiden. Jeg ved, det er en meget populær ordning – for forældre, der dermed ikke behøver ”slagsmålet” om, hvem der skal have børnene mest, men på længere sigt, vil jeg mene, at det altså er et meget hårdt liv, I på den måde byder jeres børn. Lige nu fungerer det sikkert vældig fint, for en skilsmisse er altså også en meget hård belastning for børn, der bliver splittede i, hvem de nu skal ”vælge” - og det er de fri for med den ordning, men sådan et normadeliv? Prøv en gang at forestille dig, at det var dig, der skulle flytte hver eneste uge? Godt nok har du dine ting hvert sted, men der vil altid være noget, der ligger det andet sted, som man lige mangler eller har glemt, konstant omstille dig til nogle andre rutiner osv osv......
For nogle år siden så jeg en TV-udsendelse, hvor netop forældrene havde valgt at flytte hver uge, og børnene blev boende. Ordningen varede ikke ret længe – forældrene kunne simpelt hen ikke magte det, men det skal rigtigt mange børn altså.
Vær dybt, dybt opmærksom på jeres børn, og se så om I på et tidspunkt bør indføre, at de altså får en fast adresse, selv om det så kommer til at gå ud over en af jer, men I må altså først og fremmest tænke på jeres børns tarv.
Og så vil jeg ønske dig til lykke med at du har mødt en dejlig kvinde – at du så hurtigt kan møde kærligheden igen, viser jo tydeligt, at din eks havde ret i, at I skulle stoppe. Mit råd til dig her er, at tage den voldsomt med ro – find dig selv (som det så fortærsket kaldes) – sørg for at du er 100% i overensstemmelse med dig selv, inden du kaster dig ud i et nyt parforhold, flytte sammen, giftes osv. - om ikke af andre årsager, så bestemt af hensyn til dine børn, men absolut først og fremmest af hensyn til dig selv.
Held og lykke fremover.
Lotte