Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme
Indstillinger

hjælp har mit barn ocd eller tourette

Hej.
Jeg har en pige på 6,5 år som går i 0 klasse. En dygtig sød og artig pige, meget pertentlig med sine ting, alt skal være i orden hvis læren siger det.
Hun startede med i ca 4 års alderen at have en mani med at vaske hænder hele tiden, hvis de blev lidt beskidte eller hun rørte ved noget, men det er gået over, istedet har hun en speciel form for at tale med mig og min mand, især mig. Hun siger okay, efter alt og ja mor. Hun gentager tingene hvis hun bliver afbrudt og kan næsten gå i panik hvis hun ikke selv kan huske det hun ville sige,det kan blive til uendelige lange sætninger og noget sludder. Hun siger tit okay mor så var det det du sagde og okay til det første og okay til det andet. Dette gør hun fra hun står op til hun går i seng. Hun gør det ikke i skolen eller hjemme hos andre, men så snart vi er der begynder hun.
Jeg har spurgt hvorfor hun gør det og hun ved det ikke og hun kan ikke lade være siger hun. Jeg har spurgt om hvorfor hun ikke gør det i skolen og hun svarer, at det er fordi hun ikke turder.
Jeg er så frustreret og mit forhold til min datter er meget anstrengt, da jeg aldrig kan tale med hende almindeligt.
Vi har herhjemme prøvet forskelligt sige følge hende i hendes tale gentage og sige ja og okay efter alt. Blive vrede og skælde ud. Give hende mere opmærksomhed, være alene sammen med hende uden hendes lillebror og lave ting kun hende og jeg, men lige meget hjælper det.
Hvad skal vi gøre. Jeg er selv uddannet pædagog men jeg ved ikke mine levende råd. Sååå hjælp os gerne.

mvh en mor

Kommentarer

  • Indstillinger
    Det her har jeg ikke forstand på, men jeg synes da, det ville være en rigtig god ide at tale med lægen om en henvisning til en børnepsykolog, så der kan blive taget hånd om problemet hurtigst muligt.

    Måske hun så kan få den hjælp, der skal til, inden der evt. sker for stor skade. Det kan da også være, at det "bare" er en fase, hun skal igennem, men det bør der da være professionel vurdering af.

    Det kan jo være, at hun føler sig presset, nu hun er kommet i skole, og det kan da være lidt voldsomt for nogle.
  • Indstillinger
    Jeg har en datter på 7 år. Hun fik diagnosen OCD sidste år.

    Jeg genkender mange af dit barns symptomer du skriver om.

    Nu er de inde på, hun har en anden diagnose. Tourette med OCD symptomer.

    Det kan måske give dig lidt hjælp at læse lidt om det på nettet.

    Der kan ligge flere ting bag tvangstanker/handlinger. Evt flere diagnoser samtidig.
    Det bør undersøges hos speciellægerne.

    Efter at have læst om Tourette og OCD inde på nettet.
    Er jeg blevet meget klogere. Fået mere overskud til barnet og mig selv.

    Det har været til stor hjælp for datteren og som os som familie.
    Det giver en helt anden forståelse og mulighed for at takle det hele bedr

    Hilsen Ajadobbo67
  • Indstillinger
    Jeg tror det er meget vigtigt at hun har nogle timer alene med dig eller hendes far. Det er svært at skulle dele sine forældre med en ny lillebror.
    Samtidig er skolestart en stor omvæltning i barnets liv.
    Det faktum at hun kun gør disse ting hjemme, kan tolkes på mange måder. Måske har hun svært ved at udtrykke det, men det lyder meget som et råb om hjælp eller opmærksomhed.

    Jeg tror i vil være godt hjulpet hos en familerådgiver.
    Man skal passe lidt på at en psykolog eller en psykiater ikke sætter et stempel på et barn i den alder.
    OCD er det i hvert fald ikke.

    Masser af positiv opmærksomhed omkring jeres datter og lidt proffesionel hjælp til håndtering af problemet tror jeg vil gøre underværker.
  • Indstillinger
    Det er netop et kendetegn...
    At børn med OCD og Tourette ikke viser det ude.
    Derfor er anfald/handlinger så slemme derhjemme.

    Det står tydeligt skrevet inde på siderne om de sygdomme.

    Så både du og andre uden kendskab, stiller hurtigt det svar med det samme.
    Da det også må være svært at forstå og forholde sig til *smiler*
    ................................................................................................................
    Mange får aldrig eller først sent stillet en diagnose. Ofte kan lægen have vanskeligt ved at stille diagnosen, da der sjældent er symptomer ved undersøgelsen. Dette skyldes, at børnene, når de er til undersøgelser m.m., almindeligvis forsøger at undertrykke symptomer, ubevidst eller bevidst, fordi de ofte skammer sig over dem. Der kan derfor være stor forskel på forældrenes og andres kendskab til barnets situation.

    Syndromet kan være svært at forstå for familie og omgivelser i øvrigt, især fordi symptomerne bevidst kan holdes nede eller er væk i særlige situationer. Ofte misforstås syndromet som værende af psykisk karakter med baggrund i problemer i hjemmet, og mange familier har ikke fået en hensigtsmæssig støtte, før den endelige diagnose er stillet.
    ................................................................................................................

    Hilsen Ajadobbo67
Log in eller Registrér for at kommentere.