kløe i underlivet
Hej
Jeg er en pige på 20 år, som beder om svar fra jer. Jeg har været ved lægen et par gange de seneste par år, hvor jeg har klaget over kløe i underlivet. Det kommer oftest når der er meget varmt og jeg ikke rigtig har noget at lave. Min læge har behandlet mig for svamp to gange, men det kløede stadig. Min læge siger at hun ikke kan se noget, men at det lyder som om jeg har svamp. Jeg har efterhånden haft det i nogle år nu, så jeg beder jeg om et svar på hvad jeg kan gøre ved det, fordi det er ret irriterende og jeg har helt mistet lysten til sex.
Hilsen Viktoria
Jeg er en pige på 20 år, som beder om svar fra jer. Jeg har været ved lægen et par gange de seneste par år, hvor jeg har klaget over kløe i underlivet. Det kommer oftest når der er meget varmt og jeg ikke rigtig har noget at lave. Min læge har behandlet mig for svamp to gange, men det kløede stadig. Min læge siger at hun ikke kan se noget, men at det lyder som om jeg har svamp. Jeg har efterhånden haft det i nogle år nu, så jeg beder jeg om et svar på hvad jeg kan gøre ved det, fordi det er ret irriterende og jeg har helt mistet lysten til sex.
Hilsen Viktoria
Kommentarer
Når du skriver underlivet, går jeg ud fra, at du mener vulva området, som er en fællesbetegnelse for klitoris, de indre og ydre kønslæber, urinrørsåbning, skedeåbning og mellemkød.
Kløe i dette område kan skyldes mange forskellige ting. Når din egen læge har behandlet dig to gange for svamp uden det har hjulpet, skal du straks på mandag gå op, og bede om at blive henvist til en dygtig gynækolog. De laver ikke andet, end at kigge på det område, og ved meget mere om det.
Det er ikke normalt, at det klør hele tiden, så det skal undersøges ordentligt. Især når du skriver, at du også helt har mistet lysten til sex, så er det jo fordi det virkelig generer dig.
Prøv at læse lidt på den side her på debatten som hedder Kvinder. Der er forskellige underområder, bl.a. "lichen sclerosus" og "vulvodyni". Prøv at læse lidt her, indtil du har fået en tid hos en gynækolog, og se, og der er noget der er genkendeligt for dig...
Mange hilsner Anette
Er det, når du keder dig, at du så finder på at klø dig, altså også selv om det ikke klør på det tidspunkt? Eller ??
Hvis du klør dig, selv om det ikke klør, så kan du sagtens udvikle en varig irritation, der så klør, så det skal du lige tænke over.
Og så skal du tænke på:
Hvad slags undertøj bruger du? Er det meget stramme trusser, der i sig selv godt kan sidde og gnide og derved skabe irritation? Bomuld er kedeligt, ikke på mode, men til gengæld rigtigt godt at bruge. Og så skal de selvfølgelig være i en størrelse, der passer dig - og ikke, som det mest er, nemlig for små. Her må du nok overveje, om du vil have det godt eller være smart. Selvfølgelig kan du have de smarte på, når du skal ud og være "pyntet", men i hverdagen gør det ikke noget at være lidt mere fornuftig.
Hvilket vaskepulver bruger du? Der kan sagtens være noget i det vaskepulver, som du ikke kan tåle - en stor del af vaskepulver er fyldt med diverse kemikalier, så overvej i det hele taget at bruge et ordentligt testet produkt.
Og - vaskepulver igen: Nøjes du med den rette dosering, eller putter du
eventuelt for meget vaskepulver i maskinen - det gør de fleste faktisk, hvilket i øvrigt ødelægger både tøj, maskine og miljø.
Til sidst; hvad bruger du til din mestruation? Mange bind og tamponer er altså stærkt sugende og ligeledes gjort hvide med diverse kemikalier. Dette stærkt sugende materiale og eventuelle kemikallier kan sagtens skabe irritation. Ligeledes hvis du bruger trusseindlæg til daglig - lad være med det.
Prøv at ændre på disse ting, og se om det eventuelt hjælper dig.
Ovenstående indlæg er sendt samtidig med dette - hvorfor de naturligvis skal holdes hver for sig.
Det hjælper med at genoprette balancen og ph-værdien i skeden, så du ikke er så udsat for svamp og andre infektioner. Det var et mirakel for mig!
God fornøjelse!
Den med vaskepulveret har jeg prøvet. Da jeg skiftede til noget andet forsvandt mine problemer.
Pøj pøj til alle!