Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Aldrig fået orgasme + manglende lyst

Redigeret 16 november, 2009, 14:57 i Kvindelige sexproblemer
Jeg er er 21 år gammel (kvinde) og har været i et fast forhold i 3 år. Vi elsker hinanden højt, bor sammen og har et vidunderligt forhold. MEN vores sexliv har det slet ikke godt pga. mig. Jeg har mistet mit sexlyst TOTALT; jeg tænker ALDRIG på sex og jeg føler mig aldrig den mindste smule tændt eller ophidset. Min kæreste er klar over min situation og har prøvet at være forstående, men nu har det efterhånden stået på i over et år og han (og jeg) er meget frustrerede. Jeg bliver irriteret og en smule væmmet når jeg ser (fx.i tv) eller hører noget sexrelateret. Ligeledes vil jeg helst ikke berøres på nogen seksuel måde fx. på brysterne og slet ikke ved klitoris, da jeg finder det irriterende. Vi har dog alligevel sex. ca. én gang om ugen hvilket jeg ikke har så meget i mod, jeg er faktisk ligeglad. Det gør hverken til eller fra. Jeg har altså ikke noget direkte imod selve agten, det er for mig lige så ligegyldigt som at blive kløet på knæet! Jeg gør det for min kærestes skyld, men det er jo ikke tilfredsstillende for ham at ligge oven på én, som kigger op i loftet og er fløjtende lige glad! Jeg har bare INGEN lyst.
Jeg har aldrig nogen sinde fået en orgasme hverken alene eller med andre. Jeg har tidligere, inden jeg mistede min sexlyst forsøgt mig med alle råd om onani og "undersøge sin krop" osv. men har aldrig fundet det interessant og har således aldrig kunnet stimulere mig selv. Tilgengæld kunne min kæreste få mig ekstremt ophidset når han "legede" med mig og jeg nød sex med ham selv om jeg ikke kunne få orgasme.
Da jeg havde sexlyst og følte mig som et seksuelt væsen var jeg optaget af at forsøge at få en orgasme, men nu er dette problem blevet overskygget af at jeg slet ikke har noget seksualitet længere! Kan det skyldes p-piller? Hvad kan jeg gøre for at blive et seksuelt væsen igen? Hvis jeg bare i et lille øjeblik kunne blive tændt på det ene eller andet ville jeg være tilfreds! Håber virkelig nogen kan hjælpe.
Venlig hilsen Amalie Rose

Kommentarer

  • Allerførst, hvordan har du det i grunden med det? Har du det egentlig helt OK med den manglende lyst?

    Og – hvordan har din kæreste det? Du skriver, at I elsker hinanden og har et vidunderligt forhold. Er han så i bund og grund helt tilfreds med tingene, som de er?

    Hvis I ellers begge to egentligt har det helt fint med det her, så er spørgsmålet om, der så skal gøres noget ved det. I skal jo kun leve op til jeres egen normer – der er ingen grund til at skulle leve op til noget andre gerne vil have, man skal gøre.
    Og så vil jeg da lige fortælle dig, at det der med at få den ene orgasme efter den anden ved et hvert samleje nok er de færreste beskåret.

    Men – og jeg fornemmer da, at det er et problem, så vil jeg foreslå dig at kontakte en psykolog og der forelægge problemet på samme måde, som du i øvrigt så flot har gjort det her, for det kan da være, du har en eller anden blokering, som netop forhindrer dig at få lyst til sex.

    Det kan dog være lidt hårdt at gå til en sådan psykoterapi, for der bliver muligvis rørt ved ting, som kan være lidt voldsomme, men på den anden side, så tror jeg altid det vil være godt at få ryddet op i evetuelle traumer.

    Du ”behøver” ikke at skulle have haft en forfærdelig barndom, men du kan eventuelt have haft en eller anden form for voldsom oplevelse, som du har fortrængt og derfor slet ikke nar nogen erindring om i dag, men som så har sat sig som en blokering, der har påvirket din seksualitet – det behøver ikke nødvendigvis at have været en oplevelse af seksuel karakter.

    Jeg håber, du søger noget hjælp, så du kan få den glæde som et intimt samliv også giver.

    Mange varme tanker
  • Hej.
    Jeg er en pige på 21 år og har været sammen med min kæreste i 1½år. Jeg har aldrig fået orgasme ved samleje. Det har frustreret mig og jeg har haft en periode uden nogen lyst til sex. Jeg gav op fordi jeg tænkte at der ikke var nogen grund til at dyrke sex hvis jeg alligevel ikke fik orgasme. Jeg gik også i seng med min kæreste for hans skyld, selvom jeg ikke selv var tændt. Hvis du ikke gider dyrke sex fordi du tænker at du ikke kan finde ud af det (at få orgasme) synes jeg du skal ændre din indstilling og acceptere at du ikke har lært det endnu. Jeg har heller ikke lært det endnu, men indtil da vil jeg bare nyde min kærestes krop og nyde at han nyder min. I stedet for at blive irreteret når din kæreste tager på dig så lad ham nyde dig. Lav noget sjov ud af det, grams på hinanden eller giv hinanden en kildetur, så kan det være legen udvikler sig..:) Jeg ved hvordan du har det, men giv ikke op!
    Jeg skiftede fra p-piller til mini-piller for at få mindst mulig hormon og stadig få min ægløsning og jeg mener jeg har fået mere sexlyst efter at jeg er stoppet med p-pillerne.

    Håber du kan bruge mine erfaringer til noget!
Log in eller Registrér for at kommentere.