er jeg depri?
jeg ved ik rigtig om jeg lider af en depression...? jeg føler mig tit ked, og vil bare gerne være alene i verden... jeg lider af smerter (har gjordt det i over et år nu) og lægerne ved ik rigtig hvad der er galt med mig, men har fået afvide at det os kan være psykisk, men jeg ved ik.... overvejer og spørge min læge om lykkepiller for og se om det virker... er bare træt af og miste venner fordi jeg hele tiden er sur og ked... håber der er en eller to der ude som kan hjælpe mig.....? venlig hilsen tiggi87
Kommentarer
Jeg kan nok ikke hjælpe, men jeg synes du skal tage til din læge igen og sige at du tror du har en depression og få fortalt så meget du kan om hvordan du går og har det.
så er det jo lægen der må komme med et udspil, men jeg kan kun af erfaring give dig det råd om at få fortale alt hvad der ligger dig på hjertet vedr. dit problem og håbe på lægen tager det seriøst, ellers må du bare blive ved hvis ikke det lykkes første gang.
Jeg har selv være igennem en lang kamp for at finde hjælp og få fortalt at jeg har brug for hjælp, og jeg har endelig fundet en læge der godt kan se noget er galt og som forsøger at få mig til at lukke op og hjælper mig nu.
lider selv af mange smerter som åbentbart ikke er af fysisk årsager.
så gi ikke op selv om det kan være svært
venlig hilsen sorensen
Nu ved jeg ikke, hvem du spørger og hvorfor. Men jeg vil tillade mig at svare!
Det provokerer mig altid, når folk bruger betegnelsen ”lykkepiller” i stedet for det mere neutrale ord ”antidepressiv medicin”. Men jeg må jo prøve at se bort fra det. Du mener sandsynligvis ikke noget ondt med det.
”Lykkepiller” er et ord, som folk bruger for at latterliggøre mennesker, der lider af depression. Det er en måde at bagatellisere sygdommen på, ud fra følgende tankegang: Når medicinen har fået den betegnelse, så er sygdommen nok også latterlig og ikke at regne for noget særligt.
Men du spørger, hvad der er i antidepressiv medicin, og hvad medicinen gør ved én. Så her kommer mit svar:
Der findes forskellige slags antidepressiv medicin. Jeg tror ikke, det har så meget værdi at fortælle navnene på de kemiske produkter, så jeg vil snarere fortælle, hvad de gør.
De har den virkning, at de forstærker virkningen af bestemte signalstoffer i hjernen. De mest almindelige, de såkaldte SSRI’er (serotonin-genoptagelseshæmmere − afledt af engelsk: Selective Serotonin Reuptake Inhibitor) forstærker virkningen af signalstoffet serotonin.
Andre antidepressive midler forstærker virkningen af to signalstoffer: serotonin og noradrenalin.
De to signalstoffer, der bare er to blandt mange forskellige signalstoffer i hjernen, spiller en rolle ved depression. Signalstoffer står for overførelsen af impulser fra en nervecelle til en anden.
Men der er IKKE signalstoffer i selve medicinen. Det kunne der godt have været, men hvis man indtager signalstoffer gennem munden, vil signalstofferne bare blive nedbrudt til andre stoffer i fordøjelsessystemet og derfor ikke have den tilsigtede virkning.
Medicinen virker ved at hæmme signalstoffernes genoptagelse, som navnet siger. Medicinen gør altså det, at den øger tilstedeværelsen af signalstoffet i mellemrummene mellem nerveceller.
Man ved altså, HVORDAN medicinen virker, men man ved ikke præcis HVORFOR. Det store problem i løsningen af det spørgsmål er, at der normalt skal gå ca. 3 uger, inden man kan forvente en positiv virkning. Men signalstof-koncentrationen i mellemrummene mellem nervecellerne stiger stort set med det samme. Så vidt jeg ved, har ingen kunnet forklare det paradoks.
Desuden er der faktisk depressioner, som tilsyneladende ikke lader sig kurere af antidepressiv medicin. Og der er desværre en del bivirkninger ved medicinen – værst i begyndelsen. De fleste bivirkninger klinger af efterhånden.
Jeg håber, det var svar på dit spørgsmål.
Mange hilsner
Kameliadamen
Depression kommer ofte (hvis ikke altid) af at man ikke er i stand til at finde løsninger og udveje (eller sagt på en anden måde, se muligheder).
Det er fordi hippocampus ikke virker godt nok i forhold til problemstillingen.
Det er dokumenteret at motion øger mængden af proteinet BDNF, som styrker neuronproduktionen i hippocampus eller sagt på en anden måde, når man løber og dyrker motion udvider hippocampus sig og man begynder at se muligheder igen.
Problemet er nemlig at stress skrumper de to centre i hjernen der ser muligheder og udvider de to centre i hjernen som registrere farlige situationer og udløser frugt og angst.
Så mit råd vil helt klart være at løbe nogle ture, lave noget gymnastik og afstresse med noget musik (gerne naturlyde), meditation, mindfulness og langsomme dybe indåndinger.
Jeg vil gerne opfordre til, at man ikke forplumrer debatten ved at bruge betegnelsen ”lykkepiller” om antidepressiv medicin.
Desuden vil jeg gerne aflive myten om, at motion skulle kunne hjælpe på en depression:
http://politiken.dk/forbrugogliv/sundhe ... epression/
Mange hilsner
Kameliadamen
P.S. Jeg beklager, at jeg gentager mig selv fra et andet indlæg i dag. Men der er jo tale om to forskellige debattråde. Og jeg synes altså, at mine indvendinger er vigtige ;-)
Jeg er sikker på, at det hjælper at få slappet helt af, tænke tilbage og overveje det stille og roligt.
Dertil kan en løbetur samt tid være til hjælp, hvis hippocampus er skrumpet som følge af stress og/eller amygdala er vokset som følge af "overstimulering" af den i længere tid.
Det er vigtigt at forstå at depression er relativt komplekst og en generel test derfor ikke kan forklare ret meget i det der mangler overblikket og hensyntagen til alle de andre mulige parametre.
Men god pointe med betegnelsen "lykkepiller".