Indstillinger
indlæggelse??? er det et godt valg????
Jeg er total rundforvirret... men det er vel jo egentlige os årsagen til at jeg overhovedet kigger i denne debat.
Jeg startede med nogle beroligende piller, i dec 07. Da lægen mente det vare mere vedvarende, fik jeg citalopram i stedet for. MEN siden er det bare gået ned ad bakke... jeg har "afprøvet" 3-4 slags lykkepiller, inden jeg nu er endt med efexor (225 mg pr. dag). derudover tager jeg ca. 50 mg. alopam, 5-10 mg nitrazepam til natten, sammen med 10 mg syprexa. Sidst nævnte er blevet tilføjet i sidste uge, da selvmordstankerne total dominerede min hver dag, og jeg ku bare ikke forsår hvorfor andre bare ikk ku indse, at det ville være den bedste løsning for alle. Da jeg er lidt "forvirret" nægtede jeg at lade mig indlægge, pga min svære depression , på trods af, at både læge, psykolog og psykiater mente det ville være det bedste for mig.(jeg har 2 små børn, jeg ikke ville undvære).
Jeg har fået mine tanker væk fra selvmord... eller i hvert fald væk fra den oprindelige plan jeg havde. (skal lige tilføje, at det hele var tilrettelagt i mindste detalje)..... men i dag, hvor jeg for første gang selv kørte bil siden tirsdag i sidste uge, fik jeg pludselig tanken om at kører ud foran den modkørende lastbil, men da jeg var ved at svinge til venstre, tænkte jeg, at så var det måske ikke effektivt nok!!! .... jeg er nok tosset... men er disse tanker normale for os dep. mennesker??? eller bør jeg lade mig indlægge, som de siger???
På forhånd tak
Berit
Jeg startede med nogle beroligende piller, i dec 07. Da lægen mente det vare mere vedvarende, fik jeg citalopram i stedet for. MEN siden er det bare gået ned ad bakke... jeg har "afprøvet" 3-4 slags lykkepiller, inden jeg nu er endt med efexor (225 mg pr. dag). derudover tager jeg ca. 50 mg. alopam, 5-10 mg nitrazepam til natten, sammen med 10 mg syprexa. Sidst nævnte er blevet tilføjet i sidste uge, da selvmordstankerne total dominerede min hver dag, og jeg ku bare ikke forsår hvorfor andre bare ikk ku indse, at det ville være den bedste løsning for alle. Da jeg er lidt "forvirret" nægtede jeg at lade mig indlægge, pga min svære depression , på trods af, at både læge, psykolog og psykiater mente det ville være det bedste for mig.(jeg har 2 små børn, jeg ikke ville undvære).
Jeg har fået mine tanker væk fra selvmord... eller i hvert fald væk fra den oprindelige plan jeg havde. (skal lige tilføje, at det hele var tilrettelagt i mindste detalje)..... men i dag, hvor jeg for første gang selv kørte bil siden tirsdag i sidste uge, fik jeg pludselig tanken om at kører ud foran den modkørende lastbil, men da jeg var ved at svinge til venstre, tænkte jeg, at så var det måske ikke effektivt nok!!! .... jeg er nok tosset... men er disse tanker normale for os dep. mennesker??? eller bør jeg lade mig indlægge, som de siger???
På forhånd tak
Berit
