Indstillinger
er det en depression. har redigeret i teksten
hej
Jeg har været hos min læge og blevet sygemeldt pga stress. og hun spørger ind til om jeg har en depression, jeg har været hos min læge for et halvt års tid siden, af ordre fra min mand jeg har nemlig gået i lang tid og været trist og ikke følt at jeg kunne komme ud af denne tristhed, og min mand havde svært ved at forstå det og troede heletiden det var ham der var noget galt med, selv om jeg sagde at jeg ikke vidste hvorfor. da jeg kom til læge den gang og brød grædende sammen sagde hun jeg "bare" skulle sørge for at få noget motion og lave noget sammen med min familie, gik derfra med en tom fornemmelse og havde ikke rigtig noget at fortælle min mand mht. om jeg fik det bedre. Var hos min læge igen pga dårlig ryg/led med mange smerter og ander mærkelig defuse smerter der blev taget blodprøver og det så fint ud bortset fra lav blodsukker, græder meget også hos lægen, og hun sygemelder mig så pga stress da hun siger det er kroppen der siger fra og spørger ind til og vil finde ud af om jeg har en depression, det får jeg ikke rigtig noget svar på og jeg skal komme til samtale om et par uger.
der har været flere ting med mig igennem mine ungdomsår blandandet fik jeg i en periode nogle chok/angst agtige anfald når jeg færdes i trafikken føltes det som om bilerne heletiden kørte ind i mig og om aften når jeg var ved at falde i søvn vågnede jeg op af chock troede jeg var ved at dø. det fik jeg aldrig gjort noget ved og det forsvandt af sig selv, da jeg fik en kærste.
når jeg læser nogle af indlæggene læser jeg at det ofte er nogen der har haft en slem barndom, det kan jeg ikke sig jeg har haft, men en far med hård opdragelse mange endefulde, men ellers nogle kærlige forældre.
jeg føler ikke jeg burde havde noget at være trist af, jeg er bange for mange ting og har en dårlig selvtillid og selvværdsfølelse ved ikke hvorfor. har en dejlig mand og to små børn.
TILLÆG:
ang. til min tvivl om det er en depression er også at jeg sider ikke som sådan og kigger ud i den blå luft. jeg har jo gået på arbejde selvom jeg har haft det sådan og jeg kan da også lave noget sammen med min familie og når der er gæster tager jeg mig dog også sammen, men jeg har ikke særlig lyst til at være social, jeg kan da også grine sammen med mine børn, men jeg kommer hele tiden tilbage til den her tristhed, har svært ved at tage mig samme til at lave alt det huslige, med jeg gør dog lidt hver dag, med sover også en del, men jeg sover jo heller ikke sælig godt om natten er meget vågen hvor det hele køre rundt i hoved på mig.
derfor er det svært for mig selv at vurdere om det er en depression
det jeg egentlig ville spørge om hvis nogen muligvis havde et svar var om man kan få en depression sådan uden videre og uden der ligger en dårlig barndom til grund og er det en depression.
håber nogen har lyst til at svare.
med velig hilsen
Jeg har været hos min læge og blevet sygemeldt pga stress. og hun spørger ind til om jeg har en depression, jeg har været hos min læge for et halvt års tid siden, af ordre fra min mand jeg har nemlig gået i lang tid og været trist og ikke følt at jeg kunne komme ud af denne tristhed, og min mand havde svært ved at forstå det og troede heletiden det var ham der var noget galt med, selv om jeg sagde at jeg ikke vidste hvorfor. da jeg kom til læge den gang og brød grædende sammen sagde hun jeg "bare" skulle sørge for at få noget motion og lave noget sammen med min familie, gik derfra med en tom fornemmelse og havde ikke rigtig noget at fortælle min mand mht. om jeg fik det bedre. Var hos min læge igen pga dårlig ryg/led med mange smerter og ander mærkelig defuse smerter der blev taget blodprøver og det så fint ud bortset fra lav blodsukker, græder meget også hos lægen, og hun sygemelder mig så pga stress da hun siger det er kroppen der siger fra og spørger ind til og vil finde ud af om jeg har en depression, det får jeg ikke rigtig noget svar på og jeg skal komme til samtale om et par uger.
der har været flere ting med mig igennem mine ungdomsår blandandet fik jeg i en periode nogle chok/angst agtige anfald når jeg færdes i trafikken føltes det som om bilerne heletiden kørte ind i mig og om aften når jeg var ved at falde i søvn vågnede jeg op af chock troede jeg var ved at dø. det fik jeg aldrig gjort noget ved og det forsvandt af sig selv, da jeg fik en kærste.
når jeg læser nogle af indlæggene læser jeg at det ofte er nogen der har haft en slem barndom, det kan jeg ikke sig jeg har haft, men en far med hård opdragelse mange endefulde, men ellers nogle kærlige forældre.
jeg føler ikke jeg burde havde noget at være trist af, jeg er bange for mange ting og har en dårlig selvtillid og selvværdsfølelse ved ikke hvorfor. har en dejlig mand og to små børn.
TILLÆG:
ang. til min tvivl om det er en depression er også at jeg sider ikke som sådan og kigger ud i den blå luft. jeg har jo gået på arbejde selvom jeg har haft det sådan og jeg kan da også lave noget sammen med min familie og når der er gæster tager jeg mig dog også sammen, men jeg har ikke særlig lyst til at være social, jeg kan da også grine sammen med mine børn, men jeg kommer hele tiden tilbage til den her tristhed, har svært ved at tage mig samme til at lave alt det huslige, med jeg gør dog lidt hver dag, med sover også en del, men jeg sover jo heller ikke sælig godt om natten er meget vågen hvor det hele køre rundt i hoved på mig.
derfor er det svært for mig selv at vurdere om det er en depression
det jeg egentlig ville spørge om hvis nogen muligvis havde et svar var om man kan få en depression sådan uden videre og uden der ligger en dårlig barndom til grund og er det en depression.
håber nogen har lyst til at svare.
med velig hilsen
Kommentarer
Egentlig synes jeg, at din læge slipper lidt for nemt om ved sit arbejde. Det er LÆGEN, der skal vurdere, om du har en depression – ikke dig. Hvis du ikke har tidligere erfaringer med depressioner, ved du jo ikke, om de symptomer, du har, er tegn på depression. Lægen har en uddannelse og har via sin uddannelse fået diagnostiske metoder til at afgøre spørgsmålet.
Du kan ikke være tjent med en læge, som mener, at du selv skal afgøre, hvad du fejler! Det går altså bare ikke.
Nu om dage bruger de fleste læger en test til at vurdere, om patienten har en depression. Der er flere forskellige. Der er også en depressionstest her på Netdoktor, som du kan prøve på dig selv:
http://premium.netdoktor.com/dk/portal/ ... ldberg.jsp
Det ser ud til, at du har flere kendte symptomer på depression:
• Tristhed
• Dårlig selvværdsfølelse
• Trang til at isolere dig/har det bedst med at være alene
• Dit søvnmønster har forandret sig
Jeg kan naturligvis ikke sige, om du har en depression, men så vidt jeg kan se, tyder det på det.
Du spørger, om depression kan komme sådan uden videre – uden at man f.eks. har haft en dårlig barndom.
Ja, depression kan komme af mange forskellige typer af belastninger. Der behøver overhovedet ikke at være tale om en dårlig barndom. Der kan også være tale om fysiske belastninger i form af f.eks. jernmangel eller D-vitaminmangel, eller der kan være tale om andre fysiske sygdomme, der er kendt for at udløse depressioner, f.eks. lavt stofskifte.
Det er meget almindeligt, at depressioner kommer af stress.
Jeg vil foreslå dig at læse noget om depression, f.eks. dette her fra Netdoktor:
http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/depression.htm
Jeg vil råde dig til at henvende dig til din læge igen og bede om at få at vide, hvad du fejler, sådan at en behandling kan blive iværksat. Du kan jo ikke være tjent med at have det så dårligt. Det er vigtigt, at din læge undersøger dig grundigt. Hvis dine problemer skyldes f.eks. lavt stofskifte eller mangel på jern eller D-vitamin, er det jo vigtigt, at disse ting bliver undersøgt og gjort noget ved.
God bedring og mange hilsner
Kamelia
jeg vil læse lidt fra de links du har givet mig.
og så må jeg næste gang jeg kommer til lægen, prøve at få lidt mere hjælp da det ikke er rart at have det sådan.
jeg har to små børn jeg ikke kan være bekendt at have det sådan overfor og min mand heller ikke.
men det kan bare være svært at se det skulle blive bedre, da jeg altid har følt mig som en svag person, faktisk kan jeg føle jeg er et barn i en voksen krop som har svært ved at leve et voksent liv og have styr på tingene når man har det sådan.
men jeg er glad for dit svar, og det er rart at læse herinde at man ikke er den eneste, ikke fordi jeg synes det er godt at andre har det skidt, men man kan godt føle man er den eneste i verden der ikke kan finde ud af at livet.
venlig hilsen sorensen77
Der er lige et par ting mere, jeg har lyst til at skrive.
Du skrev, at du var ved lægen blandt andet på grund af smerter, og at du ved den lejlighed fik taget blodprøver, og at alt var i orden, bortset fra lidt lavt blodsukker.
I mit svar til dig lagde jeg vægt på, at det var vigtigt, at du blev grundigt undersøgt, for at lægen kan se, om der skulle være fysiske grunde til, at du har det så dårligt.
Men det kan jo godt være, at din læge mener, at du er undersøgt tilstrækkeligt. Men jeg mener, at du under alle omstændigheder bør sikre dig, at lægen virkelig har undersøgt dig for mangeltilstande.
Specielt D-vitaminmangel er kendt for at kunne give både smerter og depression. Det kan du se f.eks. her:
http://www.cure4you.dk/749/D-vitamin.pdf
Det står på side 2 under overskriften ”Symptomer”.
Når jeg lægger så meget vægt på, at du kan have mangeltilstande, og at du bør vide med sikkerhed, om lægen har tjekket dig for det, så er det, fordi mange mennesker – også nogle læger – betragter det fysiske og det psykiske som meget adskilt og har svært ved at tro, at en psykisk tilstand som depression kan komme, fordi man mangler næringsstoffer.
Ofte er det dog flere sammenfaldende årsager, der udløser en depression, f.eks. både D-vitamin-mangel og en personlighed, hvis særlige kvaliteter ikke værdsættes nok, og som bliver overbelastet i forsøget på at være som folk i almindelig mener, at man skal være.
Du skriver, at du betragter dig selv som en svag person, faktisk som et barn inden i en voksen. Jeg har svært ved at vurdere, om det er noget, du siger, fordi din sygdom gør, at du (fejlagtigt) vurderer dig selv lavt, eller om du virkelig skulle have et særligt personlighedstræk, der gør dig anderledes.
Hvis du virkelig har sådan et særligt personlighedstræk, så prøv at tænke på, at det ikke behøver at være en defekt. Jeg er sikker på, at der også er fordele ved at være sådan, som du er, selv om du ikke kan se det lige nu. Jeg er sikker på, at du har evner, som andre ikke har. Måske opfatter du ting, før andre gør, fordi du er mere modtagelig for indtryk. Måske er du god til at lege med børnene, fordi du har en særlig forståelse for dem.
Men dit særlige karaktertræk gør, at du måske skal have mere hvile end andre. Der stilles store krav til mødre med småbørn. Hvis du har en forstående mand, må I kunne tilrettelægge jeres tilværelse, så du får støtte og hvile nok, sådan at du ikke bliver overbelastet, og så dine særlige kvaliteter kan få lov til at blomstre og komme til udtryk, til glæde for dig selv, dine børn og din mand.
Mange hilsner
Kamelia
Ja det kunne godt være jeg skulle spørge ind til de blodprøver. man regner jo bare med lægerne ved hvad de gør.
for jeg ved jo egentlig ikke hvad de blodprøver er tjekket for
så det vil jeg gøre når jeg skal der op igen.
venlig hilsen sorensen