hvad kan jeg gøre?
Min datter her for et halvt år siden skåret i sig selv... godt 30 små snit med et barberblad... vi var tilsamtale ved skolen og lægen... og det var som om alt blev beder.
For godt 2-3 uger siden så jeg to lange sår på hendes arm... jeg spurgte til dem og hun sagde det var katten...
Men idag ryddet jeg op på hendes værelse, som en overreskelse... og bag hendes seng fandt jeg to skalepel knive i en lille æske... og ude på hendes badeværelse fandt jeg en køkkenkniv der har været væk i ca. 3 uger... lige nu siddr jeg i vildreden... er dybt frustreret... fandt også et brev hun havde skrevet til en ven... hvor hun let beskrev hvordan hendes far har slået hende og revet totter ud af hendes hår... hun ser billeder og har hørt stemmer... og vi er ved at få det igennem børne/unge psyk... nem lige nu sidder jeg med en forviring... der er tre uger til jeg skal til en tværfaglig møde på psyk... min datter er ude ved en veninde og kommer først hjem i morgen.
Jeg frygter det værste... og frygter at hun ikke vil tale om det... og jeg aner ikke hvad jeg skal stille op med det hel.
på forhånd tak.
Mvh en ked mor
For godt 2-3 uger siden så jeg to lange sår på hendes arm... jeg spurgte til dem og hun sagde det var katten...
Men idag ryddet jeg op på hendes værelse, som en overreskelse... og bag hendes seng fandt jeg to skalepel knive i en lille æske... og ude på hendes badeværelse fandt jeg en køkkenkniv der har været væk i ca. 3 uger... lige nu siddr jeg i vildreden... er dybt frustreret... fandt også et brev hun havde skrevet til en ven... hvor hun let beskrev hvordan hendes far har slået hende og revet totter ud af hendes hår... hun ser billeder og har hørt stemmer... og vi er ved at få det igennem børne/unge psyk... nem lige nu sidder jeg med en forviring... der er tre uger til jeg skal til en tværfaglig møde på psyk... min datter er ude ved en veninde og kommer først hjem i morgen.
Jeg frygter det værste... og frygter at hun ikke vil tale om det... og jeg aner ikke hvad jeg skal stille op med det hel.
på forhånd tak.
Mvh en ked mor
Kommentarer
Hvor må det være en forfærdelig situation for dig og for Jer.
Der er et meget væsentligt punkt: Bor du og din datters far sammen? Det er naturligvis vigtigt, om din datter bor sammen med sin far udfra det, du skriver.
Dernæst vil jeg foreslå dig at ringe til Voksentelefonen (under 'Børnetelefonen' - Børns Vilkår). Se yderligere infor på denne hjemmeside:
http://www.bornsvilkar.dk/ForForaeldre/ ... ntakt.aspx
Jeg håber det bedste for Jer - og først og fremmest, at din datter får hjælp.
Mange hilsner Helene
Jeg tror ikke det er nogen hjælp, men for det tilfælde at det er vil jeg sige at det at hun er ude med en veninde er en god ting. Det betyder at hun ikke har total isoleret sig. Og tvivler stærkt på at hun vil skære sig når hun er sammen med andre. Faren ved at hun er sammen med sin veninde og overnatter ude er næppe større end det ville være for enhver anden ung pige. Du bekymrer dig bare ekstra meget fordi du ved at hun har skåret sig.
Alt det med hvad der er sket mellem hendes far og hende og det at hun skærer sig er noget I er igang med at få hjælp til, selvom det er en langsom process.
Det er selfølgelig forfærdeligt at hun skærer sig, men at du går ned over det og blive en overbeskyttende hønemor vil på ingen måde hjælpe nogen af jer.
Jeg tror at den bedste måde at håndtere det på vil være at lade hende gøre som hun plejer og bare lade hende vide at du er der for hende hvis hun har brug for dig.
Det vigtigste er at du ikke dømmer hende eller dig selv. Det er IKKE din skyld at hun har valgt at gøre det og det hjælper hende ikke (tværtimod) hvis hun får den opfattelse at hun har gjort dig ulykkelig.
Vær opmærksom på om hendes adfærd ændrer sig, men uden at gå amok med opmærksomheden. Hun har ikke brug for at føle sig overvåget og presset, men for at tale og måske er du ikke den person hun bedst kan åbne sig over for fordi du er tæt på hende og er hendes mor. Ingen kan jo lide at skuffe deres mor.
Så tag den med ro. Se om hun vil snakke med dig og accepter det hvis hun ikke vil.
Hvis hendes adfærd ændrer sig for meget eller sådan så er der altid en mulighed for at få hende indlagt.
Bare fordi hun skærer i sig selv betyder det ikke at hun vil begå selvmord eller går med selvmordstanker. Husk det.
Bare husk at det ikke er dig der skal få hende til at stoppe med at skære, men hende selv.
Og det var en god ide med at ringe til voksen telefonen. Evt kan du jo gå ind på google og søge på fx cutter (du får færrest sider hvis du sørger for at søge på sider fra Danmark). Prøvede det lige hurtigt og der er nogle debatter på SOL om det at være cutter og der er sikkert mange andre sider også. Det kan måske også hjælpe dig med at forstå det lidt bedre.
Håber det hjalp lidt.
Held og lykke!