Ingen sexlyst??
Jeg syntes, at jeg er kommet så utrolig langt på alle områder i mit liv - kun et sted kan jeg ikke komme videre, og det bliver bare værre og værre....
Det er mit sexliv - eller ikke-eksisterende sexliv. Jeg har bare ikke lyst. Ikke kun til min mand, men i det hele taget. Min mand arbejder om aftenen, så vi ses kun i weekenden. Kommunikation i hverdagene sker på mobil eller sms.
Nå det så bliver weekend, så føler jeg, at nu må jeg hellere få lidt lyst til ham. Vi ses jo kun der, så hvis det skal være....... Men lysten udebliver ligemeget hvad og hvordan vores weekenddage forløber.
Jeg kan finde på mange undskyldninger for ikke at gå i seng samtidig som ham, for at sidde i den anden ende af sofaen......ondt i ryggen, migræne, kvalme, mens flere gange om måneden osv. osv.
Jeg føler på den ene side, at jeg ikke kan tilbyde ham det er sexløse ægteskab mere. På et eller tidspunkt, så gider han det ikke mere(han er jo en mand, og har været MEGET tålmodig på det her punkt).
Men på den anden side, så vil jeg heller ikke bare gøre det, fordi det gør man jo - eller det gør de "normale" i det mindste ind imellem. At der min pligt som en gift kone.
Der kan gå måneder imellem - på et tidspunkt gik der helt op til et halvt år. Min mand har osse sagt, at hvis jeg kun gør det af "pligt", så vil han jo heller ikke. Han tager det meget personligt, at jeg ikke har lyst, at det er HAM jeg ikke har lyst til. Han bliver netop bekræftet ved intimitet, ikke nødvendigvis sex, men intimitet. Men ikke engang det kan jeg "give". Og jeg kan ikke forklare ham, at det ikke handler om ham.
Jeg lærte jo allerede som lille pige, at sex var lig med kærlighed - at dem der misbrugte mig, kun gjorde det fordi de ville vise de elskede mig(min mors ord). I min ungdom var det så min måde at vise det til andre, min måde at bekræfte mig selv på. Hvis de ville have sex med mig, så elskede de mig også??? Sådan var det jo så ikke lige, så det har kostet meget smerte og et lavere og lavere selvværd.
I starten af vores ægteskab var jeg næsten besat af sex. Det skulle være hver dag og helst flere gange om dagen - og hvis han sagde nej, så elskede han mig ikke mere!!! Efter jeg startede terapien, så vendte det 180 grader. Han fik sig noget af et chok min kære mand.
Nu er det bare gået helt i hårdknude - en meget ond cirkel. Han ligger ikke op til noget mere, holder sig bare helt væk, siger: Nu må du komme engang når du er klar. Det pres er osse udholdeligt for mig, men jeg kan godt forstå ham, at han ikke orker afvisning igen og igen og igen.
Så jeg tænker jo: Nu må jeg snart give ham noget, og han tænker hvis det sker: Nå nu gør hun det af pligt. Hvordan kommer jeg/vi videre? Kan jeg nogensinde få et normalt forhold til sex, til min krop og lære at mærke efter, hvornår jeg har lyst(hvis jeg da for det nogensinde igen)?
Molly
Det er mit sexliv - eller ikke-eksisterende sexliv. Jeg har bare ikke lyst. Ikke kun til min mand, men i det hele taget. Min mand arbejder om aftenen, så vi ses kun i weekenden. Kommunikation i hverdagene sker på mobil eller sms.
Nå det så bliver weekend, så føler jeg, at nu må jeg hellere få lidt lyst til ham. Vi ses jo kun der, så hvis det skal være....... Men lysten udebliver ligemeget hvad og hvordan vores weekenddage forløber.
Jeg kan finde på mange undskyldninger for ikke at gå i seng samtidig som ham, for at sidde i den anden ende af sofaen......ondt i ryggen, migræne, kvalme, mens flere gange om måneden osv. osv.
Jeg føler på den ene side, at jeg ikke kan tilbyde ham det er sexløse ægteskab mere. På et eller tidspunkt, så gider han det ikke mere(han er jo en mand, og har været MEGET tålmodig på det her punkt).
Men på den anden side, så vil jeg heller ikke bare gøre det, fordi det gør man jo - eller det gør de "normale" i det mindste ind imellem. At der min pligt som en gift kone.
Der kan gå måneder imellem - på et tidspunkt gik der helt op til et halvt år. Min mand har osse sagt, at hvis jeg kun gør det af "pligt", så vil han jo heller ikke. Han tager det meget personligt, at jeg ikke har lyst, at det er HAM jeg ikke har lyst til. Han bliver netop bekræftet ved intimitet, ikke nødvendigvis sex, men intimitet. Men ikke engang det kan jeg "give". Og jeg kan ikke forklare ham, at det ikke handler om ham.
Jeg lærte jo allerede som lille pige, at sex var lig med kærlighed - at dem der misbrugte mig, kun gjorde det fordi de ville vise de elskede mig(min mors ord). I min ungdom var det så min måde at vise det til andre, min måde at bekræfte mig selv på. Hvis de ville have sex med mig, så elskede de mig også??? Sådan var det jo så ikke lige, så det har kostet meget smerte og et lavere og lavere selvværd.
I starten af vores ægteskab var jeg næsten besat af sex. Det skulle være hver dag og helst flere gange om dagen - og hvis han sagde nej, så elskede han mig ikke mere!!! Efter jeg startede terapien, så vendte det 180 grader. Han fik sig noget af et chok min kære mand.
Nu er det bare gået helt i hårdknude - en meget ond cirkel. Han ligger ikke op til noget mere, holder sig bare helt væk, siger: Nu må du komme engang når du er klar. Det pres er osse udholdeligt for mig, men jeg kan godt forstå ham, at han ikke orker afvisning igen og igen og igen.
Så jeg tænker jo: Nu må jeg snart give ham noget, og han tænker hvis det sker: Nå nu gør hun det af pligt. Hvordan kommer jeg/vi videre? Kan jeg nogensinde få et normalt forhold til sex, til min krop og lære at mærke efter, hvornår jeg har lyst(hvis jeg da for det nogensinde igen)?
Molly
Kommentarer
Det er dejligt at høre, at du føler, du er kommet langt på andre områder.
Men det der med sex giver jeres måde at leve på jo ikke mange chancer.
Nu er det gået i hårdknude, og det kan I ikke selv rede ud. Så jeg vil foreslå, at I går i parterapi. Det hjalp os i den grad, så man først bagefter kan se, hvor håbløst det var før terapien.
Det er mange år siden for vores vedkommende, men ordningen er forhåbentlig ikke ændret siden da.
For at komme i parterapi skal du gå til din læge for at få en henvisning, og din mand skal gå til sin læge for at få en henvisning. Det var ganske gratis for os.
Jeg er en kvinde på 51, som selv er incestoffer.
Jeg arbejder i en forening www.incestramtevoksne.dk
Her har vi en sexolog tilsluttet, som man kan tale med, var det mon noget for dig, ? Vi har også mailrådgivere, man kan skrive til, og et samtaleforum hvor man kan skrive sammen med andre incest ofre. Dette er ganske gratis, og helt anonymt.
Kig ind på vores hjemmeside.
Venlige hilsner fra Eva Dall