Av av av, min skede;(
Hej! Jeg er en kvinde på 22år. Jeg kæmper efterhånden en brag kamp for at have sex uden at have så skingrende ondt dernede. Det er faktisk umuligt! Jeg er meget nervøs for hvad det kan være. Jeg er blevet undersøgt af min læge og har fået piller mod skedekatar, stikpiller, creme mod svamp etc. INTET virker. Min læge siger at han ikke kan se noget. Det gør mig usikker og til tider gal, for med den smerte der kommer under samleje og nogle gange efter samleje, er så ulidelig. Nogle gange når jeg tisser efter samleje svier det så meget at det føles som om jeg tisser glasskår. Når så lægen siger at alt ser fint ud bliver man fuldstændig magtesløs. Det er noget rod og jeg er smadder ked af at det skal gøre så ondt. Kan helt miste lysten til sex, hvilket både er svært og pinefuldt for min kæreste og jeg. Da jeg så Jeres side herinde og læste om volvudyni var det akkurat samme symptomer. Vi har virkelig brugt lang tid på at finde svar på, hvad de her smerter kommer af. Min værste frygt var at noget var helt galt. Kan der ske mig noget? Er det farligt? Og i værste tilfælde, kan det gøre mig steril?? Hvis jeg fejler det her vovudyni, kan det så gøre at man risikere ikke at kunne få børn??
Kommentarer
Du har taget det første skridt i den rigtige retning, nemlig at prøve at finde noget information om, hvorfor du har det skidt med sex.
Det du beskriver kan være mange forskellige ting. Da du er blevet behandlet for svamp mv, er det en anden retning du skal kigge i.
Det er dybt frustrerende, at fordi lægen ikke kan se noget, så "fejler" man ingen ting. JO MAN GØR, FOR SEX SKAL IKKE GØRE ONDT.
Der er to ting jeg vil anbefale dig:
Det ene er, at læse her på Netdoktor under "Kvinder", og så klikke på først Vulvodyni, og læse der. Hvis det ikke rigtig giver mening, så læs bagefter på Lichen Sclerosus, og se om det giver mening. Det var det ene.
Det andet er, at du må ti lægen igen, og bede om (insistere på) at få en henvisning til en god gynækolog. Det er vigtig du får fundet ud af hvad det er der er galt, og hvad der kan gøres ved det.
Du spørger til sidst, og man så ikke kan få børn, hvis man har vulvodyni. Det afhænger af, om det er helt umuligt at have sex, selvfølgelig.
Vulvodyni er en udvendig sygdom, så hvis først sædcellerne er nået indenfor, så er graviditet lige så sandsynlig, som hos alle andre... :-)
Skriv gerne igen hvordan det skrider fremad...
Mange hilsner Anette