Forstørret livmoder/ fibromer
Jeg har blødt og blødt og gik så til min læge og blev henvist til gynækolog. Hun fandt så ud af at jeg har en stærkt forstørret livmoder og rådede mig til en operation . Først sagde jeg nej men efter at have talt med andre om det siger jeg ja .
Mit problem er at jeg er såååå træt hele tiden ...så jeg har fået ordineret jernpiller osv.
Hvorfor vil lægen ikke sygemelde mig medens jeg venter på den operation ?
Der ku gå en mdr før svaret på den ene prøve kom retur og først derefter kan de bestille den operation ..dvs jeg skal gå og have det såååå dårligt i flere mdr. Hvilke sygehuse har korte ventelister til det her?
Er der nogen der har erfaringer med det ?
Og jeg er bare træt træt træt osv får piller for at stoppe blødningerne osv
Mit problem er at jeg er såååå træt hele tiden ...så jeg har fået ordineret jernpiller osv.
Hvorfor vil lægen ikke sygemelde mig medens jeg venter på den operation ?
Der ku gå en mdr før svaret på den ene prøve kom retur og først derefter kan de bestille den operation ..dvs jeg skal gå og have det såååå dårligt i flere mdr. Hvilke sygehuse har korte ventelister til det her?
Er der nogen der har erfaringer med det ?
Og jeg er bare træt træt træt osv får piller for at stoppe blødningerne osv
Kommentarer
Ja, jeg har erfaringer med det problem, du omtaler. Jeg fik fjernet livmoderen på grund af fibromer for flere år siden. Jeg måtte også igennem en ubehagelig periode inden operationen, først fordi jeg ligesom dig var lidt betænkelig ved at blive opereret, og så fordi der opstod en fejl, sådan at jeg alligevel ikke var blevet skrevet op til operation, på trods af en klar aftale med sygehuset. Da misforståelsen blev opdaget, fordi jeg ringede og rykkede for en operationsdato, kom jeg omsider på venteliste, og jeg fik at vide, at reglerne sagde, at ventetiden højst måtte være 8 uger. Jeg blev da også opereret inden for disse 8 uger. Jeg aner ikke, hvad reglerne siger nu om dage, men det kan du undersøge, og du kan sikkert finde et hospital, hvor ventetiden er kort, sådan som du selv nævner.
Du skriver, at din læge ikke vil sygemelde dig. Sådan som jeg opfatter sagen, så er problemet, at alvoren i sagen ikke kan måles rent objektivt. Vi kvinder har jo været vant til menstruation det meste af vores liv, så lidt blod fra eller til kan vel ikke gøre så meget, tænker lægen måske. Og som min læge sagde i lang tid: Træthed kan ikke måles.
Men hos mig havde menstruationerne karakter af blodstyrtning, og selv om man tager jernpiller, er det en kæmpemæssig belastning for kroppen. Det kan jo også være et praktisk problem at gå på arbejde, hvis der er så meget blod, at det løber ud alle vegne. Jeg sad meget af tiden på mit badeværelsesgulv, eller jeg lå i sengen på et stort stykke plastic med et gammel lagen over. Når man er så træt, er det også et praktisk problem at tørre alt det blod op og vaske alt det tøj, der bliver tilsølet.
Jeg blev faktisk sygemeldt, og jeg vil absolut mene, at du også kan få din læge til at sygemelde dig. Det er et spørgsmål om at få forklaret alvoren i din situation, så din læge forstår det.
Når du omsider er blevet indstillet til operation, er der også den mulighed, at du kan bede om at blive skrevet op til et afbud, altså sådan at du kommer i betragtning, hvis der er en, der melder fra til en operation. Det gjorde jeg, og jeg fik da også et tilbud om at komme til lidt før, men det var kun 4 dage før, så det havde i mit tilfælde ikke den store betydning.
Jeg husker den periode som meget besværlig. Jeg håber for dig, at du snart kan blive opereret.
Mange hilsner
Kameliadamen
Har du så fået det bedre bagefter ? Kan genkende det du åhhhh det er så ubehageligt at vælte rundt i alt det blod. Det ødelægger ens tøj og en sengetøj osv. Forleden var der en der fik mig til at grine og så væltede blodet ud....mit tøj blev ødelagt og jeg måtte sidde helt stille vente til alle var gået og så gå hjem. Og nej træthed kan ikke måles. Pludselig forstår jeg hvad der er i vejen jeg har jo lidt af det her i lang tid ...troede bare jeg havde kraftige mens men det var mere end det - blev scannet for fibromer efter en her på netdoktor havde sagt "hey det kan være det ". Og det var det så + det andet så det er en operation.
Alt blir bare sat på standby og så er de sgu så langsomme det sted der analyserer folks prøver...sagde lægen. Problemet er at jeg skal noget meget vigtigt nu og min energi er væk - (eksamen). Der skal jeg være oppe og jeg er det modsatte - egentlig har jeg lyst til at få det udsat men ved ikke hvornår jeg kan blive opereret.
Men tak for dit brev
Jo, operationen var helt klart en succes. Jeg fik ikke fjernet mine æggestokke, hvad man ellers ofte – i hvert fald dengang - fik helt rutinemæssigt, hvis man ikke udtrykkeligt sagde, at de kun måtte fjerne æggestokkene, hvis de var syge.
Derfor gik jeg ikke i overgangsalder umiddelbart efter operationen, og det var helt klart en fordel. Og det var fantastisk at slippe for alt det blod og for den ubehagelige fornemmelse af, at livet løber ud af én sammen med blodet.
(Jeg husker en dag inden operationen, hvor jeg sad her ved min computer og skrev. Jeg må have været temmelig koncentreret, for pludselig opdagede jeg, at blodet var gået igennem det tykke natbind, gennem min tykke badekåbe, ud på min stofbetrukne skrivebordsstol, og at det herefter var i fuld gang med at sile ned på mit nye, fine gulvtæppe. Jeg fik alt blodet af, men når man er så træt, så er flere timers vask og pletafrensning ikke lige sagen! Ih, hvor jeg genkender dit problem)
Når du så spørger mig, om jeg har fået det bedre, så må jeg sige, at min træthed desværre ikke er gået over. Min blodprocent blev meget hurtigt normal igen. Derimod kan jeg ikke få normaliseret et andet tal, som måles ved jernmangel, nemlig plasmaferritin. Det er et udtryk for, hvor meget jern, der er gemt i depoterne, altså ikke bare i blodet. Dette tal ligger stadig lavt, og det dur ikke at blive ved at spise jernpiller, for så bliver blodprocenten for høj, og det er ikke sundt.
Jeg tror, at der gik for lang tid med blodtab og jernmangel, inden jeg blev opereret. Igennem to år bad jeg min læge om hjælp for træthed, men han blev ved at slå det hen og sige, at jeg nok bare var ved at komme i overgangalder. Min læge havde allerede flere år forinden ved en underlivsundersøgelse konstateret, at min livmoder var forstørret, og jeg havde fortalt ham, at jeg havde kraftige menstruationer. Alligevel tog han mig ikke alvorligt. Jeg var meget syg, inden det blev konstateret, at jeg havde en ekstrem jernmangel.
Jeg tror, at det nu om dage er sådan, at man skal insistere meget, før man kan få lægehjælp. Derfor kan jeg kun anbefale dig at presse på. Jeg forstår ikke rigtigt det, du skriver om en blodprøve, som der går en måned med at få svar på, inden du overhovedet kan blive indstillet til operation. Hvad er det for en blodprøve?
Mange hilsner
Kamelia (Tak for idéen med at forkorte mit brugernavn. Det er meget nemmere).
Øv til det med din træt - vin og bananer sku hjælpe og motion. Kan ikke få det overstået hurtigt nok nu og blir irriteret og dårlig over al den ventetid...det er da frustrende.
Venlig hilsen
Mambo
Nu kan jeg godt huske i hvert fald en enkelt prøve, der blev taget inden operationen. Det var en prøve, som skulle vise med en vis procents sandsynlighed, om der var fare for kræft i æggestokkene. For hvis der var det, kunne æggestokkene jo lige så godt blive fjernet, når de nu alligevel skulle operere mig. Heldigvis var der ikke nogen risiko for kræft i æggestokkene.
Nej, der er helt sikkert ikke nogen tvivl om, hvad årsagen til dine voldsomme blødninger er.
Jeg kan godt forstå, at du er træt af, at det ikke blev opdaget noget før. Men i mit tilfælde blev fibromerne faktisk konstateret af min læge 5 år før operationen i forbindelse med den almindelige kontrol for livmoderhalskræft. Han kunne mærke, at min livmoder var forstørret.
Alligevel orienterede han mig ikke om, at fibromerne kunne være årsagen til mine kraftige menstruationer, og han havde slet ikke tænkt på, at min træthed kunne skyldes jernmangel, forårsaget af de kraftige menstruationer. Han holdt mig bare hen med snak i flere år.
Så selv om dine fibromer var blevet opdaget noget før, er det ingen garanti for, at lægen havde gjort noget. Det er min erfaring, at man selv skal søge informationer om årsager og konsekvenser. Der er ingen, der orienterer én, hvis man ikke selv er god til at spørge.
Jeg kan godt forstå, at du er irriteret, men prøv at få det bedste ud af situationen. Det er ikke sikkert, at det tager så lang tid.
Med hensyn til min træthed, så har jeg i årevis forsøgt mig med motion, hvile, sund mad og kosttilskud. Men det hjælper ikke. Nu har jeg for nylig bestilt en tid på en privatklinik. Jeg håber, at de dér kan hjælpe mig.
Jeg håber, at du snart er frisk igen
Mange hilsner
Kamelia
Det kan være at det er din kost ? At du spiser drikker forkert har du tænkt på det ? Man skal drikke 2½ l vand hver dag og få frisk luft i ½ time mindst.
Og masser af andre ting!
Mambo
Nej, det er ikke min kost eller mangel på vand eller frisk luft. Men tak for omsorgen )
Jeg håber, at lægen på privatklinikken kan hjælpe. Når man selv betaler, tror jeg, at lægen er mere omhyggelig. Det er trist, at det skal være på den måde.
God weekend
Kamelia
Men havde jeg råd til det ja så var jeg der nu! Ingen tvivl om det!
Du har desværre misforstået mig. Du var så venlig at interessere dig for mit træthedsproblem, og som jeg nævnte i et tidligere indlæg i denne tråd (det fra i går klokken 15.31) har jeg bestilt tid på en privatklinik med henblik på at få hjælpe for min træthed.
Det er således mig, der skal på privatklinik!
Mange hilsner
Kamelia
Venlig hilsen
Mambo