Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Forkert i livet

Hvordan kan man forsvinde fra livet uden at nogen opdager det?
Jeg er så langt ude , men der er så mange der har brug for at jeg er der - gør hvad jeg plejer og får tingene til at glide.
Jeg kan ikke mærke mig selv mere, og prøver bare at spille med og være som jeg plejer.
Men det er jo skuespil.
Jeg lader som om - det kan omgivelserne jo mærke, og så straffer de mig for at være falsk.
Hvad skal jeg gøre, for det bliver værre og værre og jeg har sådan en lyst til bare at forlade det hele....

Kommentarer

  • Kære Hellelykke

    Du spørger, hvordan man kan forsvinde fra livet, uden at nogen opdager det. Det kan man ikke!

    Jeg kan helt klart læse mig til, at du har det meget dårligt. Derfor er det på tide, at du stopper op og gør noget for dig selv. Det går ikke at spille skuespil. Fortæl dine omgivelser, at du har det dårligt og bed om hjælp.

    Jeg ved, at det er frygtelig hårdt at have det, som du har det. Men det ER muligt at få det bedre. Jeg vil råde dig til hurtigst muligt at bestille en tid ved lægen og sørge for at blive grundigt undersøgt.

    Der er en udvej ud af problemerne. Det skal du vide.

    Jeg sender dig al min opbakning og mine varmeste tanker.

    Kameliadamen
  • Hvor er dine ord rammende.... næsten som du kendte det inderste i mig...

    Jeg er dog heldigvis i intensiv behandling...

    Held & lykke til dig Helle....
  • Jeg vil råde dig til at få noget hjælp. Ingen har fortjent at have det så skidt som du. Find en du stoler på hvis du ikke bryder dig om at kontakte læge alene...
    Det er vigtigt du får noget hjælp til at gennemgå alle disse tanker og følelser. og der er lys for enden. jeg har selv haft det som du...
    Søg råd og hjælp ved folk omkring dig. Du skal ikke være flov over du har det sådan her. Mange lider under det samme, og de har fået hjælp.
    Lov mig at hjælpe dig selv og få hjælp ved lægen, psykiatrisk afdeling eller en hotlinie for unge.

    held og lykke med det..
  • Du har lige beskrevet mit liv. Jeg er ikke istand til at gøre noget for mig selv. Holder mig oppe for andres skyld. Har dårlig samvittighed over alt det som jeg ikke gør for andre. Jeg føler mig helt forkert så at sige hele dagen. Jeg venter på at komme i behandling. Ønsker for dig at du også søger hjælp, og at der på et tidspunkt dukker noget op for dig som er det helt rigtige. Man bliver nødt til at gøre noget - man kan ikke leve med ikke at gøre noget overhovedet. Det gør jo ondt at lade stå til - så en lille smule er bedre end ingenting.
  • Kære Hellelykke1

    Vi vil på det kraftigste opfordre dig til at kontakte Livslinien. Du finder Livslinien her:
    http://www.livslinien.dk/
    Du kan også kontakte Livsliniens rådgivere på tlf. 70 201 201 eller skrive til deres netrådgivning her:
    http://www.livslinien.dk/raadgivning/na ... river.html

    Vi ønsker dig alt det bedste.

    Med venlig hilsen

    Redaktionen
    Netdoktor
Log in eller Registrér for at kommentere.