Depression?
Hej alle sammen
Jeg er en pige på 18 år, som går i gymnasiet. Jeg har været meget trist her de sidste par måneder, og alt har bare føltes uoverskueligt. Jeg har ingen energi og sover tit dårligt om natten. Nogle gange føler jeg mig helt glad igen, men så bliver jeg trist, og det hele virker meningsløs. Jeg føler mig tom og rastløs fordi jeg har det sådan, og det gør mig sur. Jeg ville allerhelst ligge under dynen hele dagen og gemme mig, og lukke det hele ude, for orker bare ikke mere. Indtil videre har jeg kunne tage mig sammen til at stå op, og gå i skole og virke normal. Jeg har læst lidt om forskellige ting, og ved ikke om jeg måske er ved at udvikle en depression?
Sys det virker lidt mærkelig, for jeg har altid været god til at klare alt. Jeg har svært ved at være sårbar, så ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre nu, da det ikke ligger til min natur at søge hjælp. Faktisk er jeg en stille, usikker pige, og jeg vil ikke have at andre skal bruge tid på mine problemer, men ja, har jeg måske brug for hjælp eller er jeg bare fjollet?
Det skal siges at min mor er tidligere alkoholikere og kom hjem fra behandling for et år siden, og i den forbindelse har jeg gået til psykolog, som jeg er stoppet med for et halvt år sidden. Jeg fik det dog først dårligt efter jeg stoppede hos hende, og har derfor ikke snakket med nogen om det. Jeg ved ikke om min barndom måske kan have noget at gøre med, hvordan jeg har det nu.
Mange tak fordi I gad læse det. Håber ikke det var for forvirrende, og at I vil svare.
Venlig hilsen
Den stille pige
Jeg er en pige på 18 år, som går i gymnasiet. Jeg har været meget trist her de sidste par måneder, og alt har bare føltes uoverskueligt. Jeg har ingen energi og sover tit dårligt om natten. Nogle gange føler jeg mig helt glad igen, men så bliver jeg trist, og det hele virker meningsløs. Jeg føler mig tom og rastløs fordi jeg har det sådan, og det gør mig sur. Jeg ville allerhelst ligge under dynen hele dagen og gemme mig, og lukke det hele ude, for orker bare ikke mere. Indtil videre har jeg kunne tage mig sammen til at stå op, og gå i skole og virke normal. Jeg har læst lidt om forskellige ting, og ved ikke om jeg måske er ved at udvikle en depression?
Sys det virker lidt mærkelig, for jeg har altid været god til at klare alt. Jeg har svært ved at være sårbar, så ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre nu, da det ikke ligger til min natur at søge hjælp. Faktisk er jeg en stille, usikker pige, og jeg vil ikke have at andre skal bruge tid på mine problemer, men ja, har jeg måske brug for hjælp eller er jeg bare fjollet?
Det skal siges at min mor er tidligere alkoholikere og kom hjem fra behandling for et år siden, og i den forbindelse har jeg gået til psykolog, som jeg er stoppet med for et halvt år sidden. Jeg fik det dog først dårligt efter jeg stoppede hos hende, og har derfor ikke snakket med nogen om det. Jeg ved ikke om min barndom måske kan have noget at gøre med, hvordan jeg har det nu.
Mange tak fordi I gad læse det. Håber ikke det var for forvirrende, og at I vil svare.
Venlig hilsen
Den stille pige
Kommentarer
Dit indlæg er overhovedet ikke forvirrende. Du beskriver meget klart dine problemer. Der er flere ting, der godt kunne tyde på depression. Derfor vil jeg råde dig til at gå til læge hurtigst muligt. Det er vigtigt, at du bliver grundigt undersøgt og blandt andet også bliver tjekket for jernmangel og andre næringsstofmangler, som er kendt for at kunne være årsag til eller medvirkende årsag til depression.
Du skriver, at det ikke ligger til din natur at søge hjælp. Men nu er det altså vigtigt, at du gør det!
Jeg mener at kunne genkende din problematik. Du skriver, at du plejer at være god til at klare alt, at det ikke ligger til din natur at søge hjælp, og at din mor har været i behandling for alkoholmisbrug.
Børn, hvis forældre har været meget optaget af andre ting, eller hvis forældre har haft voldsomme problemer, bliver tidligt trænet i at opfylde andres behov og forventninger. De bliver gode til at klare sig uden andres hjælp. De lærer ikke i tilstrækkelig grad, at et godt liv indebærer, at man også må tænke på sine egne behov og ønsker. På grund af deres særlige livsvilkår, har de skabt sig en livsstrategi, som nemt kan føre til depression.
Siger dette dig noget? Der findes en bog om det. Den er skrevet af Josef Giger-Bütler og hedder ”De mente det jo godt”. Den er nogle år gammel, men kan stadig lånes på biblioteket. Bogen er lidt omstændelig og gentager sig selv, men dens hovedbudskab står på bagsiden i kort form. Måske er denne bog noget for dig – måske ikke lige nu, hvor du har det så dårligt, men på lidt længere sigt. Lige nu er det vigtigt, at du kommer til læge. Jeg er sikker på, at lægen kan hjælpe dig, og at du snart får det bedre. Lægen er der jo for at hjælpe andre mennesker. Det er hans arbejde, og den måde, han tjener sine penge på.
Men på længere sigt tror jeg, at det er vigtigt, at du får professionel hjælp til at lave din livsstrategi om, så du bliver bedre til at tilgodese dine egne ønsker og behov, og ikke stiller krav om, at du selv skal klare alt.
Mange hilsner og god bedring
Kameliadamen