Det gør Ondt at have sex...
Min kæreste er meget snæver og det gør ondt når vi prøver at have sex. Dette har resulteret i at hun helst ikke vil have sex hvilket jeg er meget ked af. Vi har det rigtig rigtig godt med hinanden og der er ingen problemer i vores forhold udover det med at hun er for snæver eller jeg er for stor, vi har derfor kun haft oral sex i de sidste par måneder. Hun har heller ikke særlig ofte lyst til sex hvilket også er et problem, men det tror jeg bunder i at hun er for stram og det gør ondt. Hun er stoppet på p-pillerne fordi hendes læge sagde at det kunne være en mulig forklaring på den manglende sexlyst og gav os noget glidecream vi skulle forsøge os med. Sexlysten er blevet større hos hende som et resultat, men glidecreamen hjalp ikke det store, det gjorde altså stadig ondt på hende. Hun vil virkelig gerne have sex med mig og jeg med hende, men hverken hun eller jeg har lyst til at gøre det når det gør ondt på hende. Det er kun i selve åbningen hun er for stram, når man først kommer ind er der masser af plads. Hun har haft samme problem med sine tidligere kærester. Lige for tiden prøver hun med forskellige øvelser hun har fået fra Tidens kvinder til at blive mere åben, men hun glemmer lidt at lave dem.... Jeg er ved at give op, fordi det virker som om det går mig meget mere på end det gør hende, det skal dertil siges at jeg har meget mere lyst end hende og hvis vi først har sex en gang vil jeg have det hele tiden, men hvis der går noget tid uden glemmer jeg det og tænker ikke så meget over det mere. Jeg presser hende lidt nogen gange men hvis hun først afviser mig stoppe jeg med det samme. Men altså jeg ved virkelig ikke hvad vi skal gøre ved problemet men vi forsøger stadig at finde noget der hjælper. Jeg ville sådan set bare høre om i har nogen råd eller ideér til hvad vi kan gøre? Jeg håber ikke jeg lyder som en alt for neder kæreste, men det er altså virkelig noget der går mig på...
Mvh- ......
Mvh- ......
Kommentarer
Hun er for snæver
Hun har manglende sexlyst
Hun ”husker” ikke at lave de øvelser, der måske kunne hjælpe hende.
Du skriver, at hun virkelig gerne vil have sex med dig. Er du helt sikker på det? Jeg synes ikke, der er ret meget andet af det, du skriver, der tyder på, at det betyder helt så meget for hende.
Hun ”glemmer” at lave nogle øvelser, der skulle hjælpe hende. Er det et tegn på virkelig vilje til at løse problemet?
Jeg vil foreslå dig, at I får en rigtig god snak om det her, og du beder hende melde helt klart ud, hvad hun gerne vil, hvad hun forventer af dig og hvad du forventer af hende.
Der findes en række gode stillinger, så som sådan er det et forslag at I prøver jer frem fra en ende af, til I har fundet den eller de optimale stillinger. Et andet sted her i debatten er der et forslag om, at kvinden sidder øverst og dermed styrer akten – det skulle være en god stilling til at afhjælpe netop et sådant problem.
Jeg tror egentlig ikke, hun sådan rent fysisk er for snæver, men hun spænder sikkert helt ubevidst eller hun er måske ikke våd/ophidset nok? Nu har hun talt med lægen om sin manglende sexlyst og derfor stoppet med p-piller, men er hun rent faktisk blevet undersøgt for, om der skulle være noget fysisk galt? Man kan jo godt have en eller anden form for infektion/gene, der gør at man netop har smerter ved samleje og derfor uværgerligt spænder ekstra ved indtrængen.
Og ja, hun har lyst. Og bliver faktisk rigtig våd.. Det er bare bækkenet som er helt spændt.. Man kan knap nok få en enkelt finger op uden det gør ondt.. Desuden er vi meget unge og hun siger hun føler sig som en fiasko fordi det ikke er "normalt" ikke at have lyst til sex i en alder af 20 år..
Vi er helt på bar bund...
...Jeg har en bekendt der har haft sygdommen vulvodyni. Jeg har ikke selv sat mig så meget end i det, men når man har denne sygdom gør det ihvertfald afsindigt ondt at have sex, og mange kan slet ikke gennemføre et samleje på grund af smerterne. Jeg vil ikke piske en stemning op, der kan være mange andre grunde til at din kæreste har smerter i forbindelse med sex, men tjek det ud! - måske er der ovenikøbet en niche for det her på netdoktoren. Grunden til at jeg pointerer det, er at det for min bekendte tog år, før en læge indrømmede at han ikke vidste hvad hun fejlede og sendte hende til en specialist.
Rigtig meget held og lykke!