Kæreste til Incest offer?
Hej her på Netdoktor.
Har aldrig deltaget i en debat her i forummet før, men da jeg selv er gået hen og fået et problem, som efterhånden går mig mere og mere på. Tænkte jeg det var på side selv at smide et emne op.
Min verden ser sådan ud:
Jeg har fundet jordens dejligste kæreste på 22 år (k), Jeg er selv 21 år (m). Vi har været sammen siden december sidste år, og jeg nyder hver dag med hende.
Hun har været udsat for incest overgreb som lille pige, personen som gjorde det mod hende er død i dag, og hun har fået behandlig på det punkt.
Her i hendes voksne år, er hun blevet udsat for et voldtægtsforsøg, som hun ikke har fået den rette behandling på. Men vi går og venter på at komme i behandling, da hun har været til et par indledende samtaler.
Dette er problemet kerne sådan kort fortalt. Uden at gå i detaljer. (Da jeg ikke mener det er nødvendigt).
Vores problem ligger i, at vores sexliv ikke køre som det burde for et par på vores alder. Det er selvfølgelig også klart nok med et par grimme oplevelser i baggage, og jeg kunne aldrig drømme om at sætte mig på tværs ang. hendes problemer med det, men derfor ønsker vi begge et dejligt normalt sexliv i stedet for det vi har nu.
Vi har typisk sex, når hun har overskud til det, det vil sige max. en gang om ugen, alt efter hvordan humøret er. Problemet ligger ikke i når vi har sex, men at hun hurtigt "misforstår" mig, når jeg også bare har lyst til at ligge tæt, og skubber mig væk på den måde, hun er god til at sige fra når hun føler sig presset til noget hun ikke har lyst til, og det er selvfølgelig et stort plus. Hun føler bare ikke rigtigt "lysten" er til sex, og mener selv aldrig den rigtigt har været der. Selv om vi arbejder meget på kommunikation og tillid mellem hinanden, syntes jeg ikke rigtigt vi gør nogen fremskridt.
Jeg er meget i tvivl om jeg gør noget forkert, prøver at være sød og kærlig ved hende, fortælle hende at hun er dejlig som hun er (Som jeg mener 100 procent), Gør meget ud af mig selv, træner, og holder mig i form for at være sund og "lækker", nusse, og bare være der for hende i alle situationer, men jeg bliver ved med at have følelsen af ikke at "opnå" noget med alt det jeg prøver. På samme tid skal jeg også gå og slås med min seksuelle lyst til hende, den er selvfølgelig lige så høj som andre unge mænd i 20'erne, og det kan også være hårdt at gå og "Bide" lysten i sig, fordi man ikke vil presse på, og såre hende, ved at give hende fornemmelsen af hun ikke kan give mig det hun gerne vil.
Mangler en at snakke med omkring problemet ud over min kæreste, som selvfølgelig gerne ville fortælle hvor problemet lå, hvis hun vidste hvorfor hendes lyst er som den er.
Ved der må være mange andre med en kæreste som har oplevet sådan ting. Og sikkert har en masse gode råd, og idéer til os, så vil jeg meget gerne høre fra jer!
Kunne godt tænke mig at vide hvordan i tackler det i hverdagen, arbejder jeg hen mod noget bedre, og hvordan i får det til at fungere ang. sex?
Håber i forstod mit måske lidt rodet emne - Men er svært at få ned på skrift uden det lyder forkert.
Mvh.
Har aldrig deltaget i en debat her i forummet før, men da jeg selv er gået hen og fået et problem, som efterhånden går mig mere og mere på. Tænkte jeg det var på side selv at smide et emne op.
Min verden ser sådan ud:
Jeg har fundet jordens dejligste kæreste på 22 år (k), Jeg er selv 21 år (m). Vi har været sammen siden december sidste år, og jeg nyder hver dag med hende.
Hun har været udsat for incest overgreb som lille pige, personen som gjorde det mod hende er død i dag, og hun har fået behandlig på det punkt.
Her i hendes voksne år, er hun blevet udsat for et voldtægtsforsøg, som hun ikke har fået den rette behandling på. Men vi går og venter på at komme i behandling, da hun har været til et par indledende samtaler.
Dette er problemet kerne sådan kort fortalt. Uden at gå i detaljer. (Da jeg ikke mener det er nødvendigt).
Vores problem ligger i, at vores sexliv ikke køre som det burde for et par på vores alder. Det er selvfølgelig også klart nok med et par grimme oplevelser i baggage, og jeg kunne aldrig drømme om at sætte mig på tværs ang. hendes problemer med det, men derfor ønsker vi begge et dejligt normalt sexliv i stedet for det vi har nu.
Vi har typisk sex, når hun har overskud til det, det vil sige max. en gang om ugen, alt efter hvordan humøret er. Problemet ligger ikke i når vi har sex, men at hun hurtigt "misforstår" mig, når jeg også bare har lyst til at ligge tæt, og skubber mig væk på den måde, hun er god til at sige fra når hun føler sig presset til noget hun ikke har lyst til, og det er selvfølgelig et stort plus. Hun føler bare ikke rigtigt "lysten" er til sex, og mener selv aldrig den rigtigt har været der. Selv om vi arbejder meget på kommunikation og tillid mellem hinanden, syntes jeg ikke rigtigt vi gør nogen fremskridt.
Jeg er meget i tvivl om jeg gør noget forkert, prøver at være sød og kærlig ved hende, fortælle hende at hun er dejlig som hun er (Som jeg mener 100 procent), Gør meget ud af mig selv, træner, og holder mig i form for at være sund og "lækker", nusse, og bare være der for hende i alle situationer, men jeg bliver ved med at have følelsen af ikke at "opnå" noget med alt det jeg prøver. På samme tid skal jeg også gå og slås med min seksuelle lyst til hende, den er selvfølgelig lige så høj som andre unge mænd i 20'erne, og det kan også være hårdt at gå og "Bide" lysten i sig, fordi man ikke vil presse på, og såre hende, ved at give hende fornemmelsen af hun ikke kan give mig det hun gerne vil.
Mangler en at snakke med omkring problemet ud over min kæreste, som selvfølgelig gerne ville fortælle hvor problemet lå, hvis hun vidste hvorfor hendes lyst er som den er.
Ved der må være mange andre med en kæreste som har oplevet sådan ting. Og sikkert har en masse gode råd, og idéer til os, så vil jeg meget gerne høre fra jer!
Kunne godt tænke mig at vide hvordan i tackler det i hverdagen, arbejder jeg hen mod noget bedre, og hvordan i får det til at fungere ang. sex?
Håber i forstod mit måske lidt rodet emne - Men er svært at få ned på skrift uden det lyder forkert.
Mvh.
Kommentarer
Puha... Det er godt nok svært at hjælpe dig - for hvad er et normalt sexliv? Jeg har selv været udsat for incest og ved jo heller ikke hvad normalt er. Jeg står jo heller ikke på samme side som dig i forhold til incesten. Alligevel skriver jeg til dig!
Jeg vil rose dig for det du skriver - med at du støtter hende og er der for din kæreste! Jeg ved det må være hårdt også samtidig med at du skal lægge bånd på dine enge sexuelle lyster. Hvis I snakker godt sammen synes jeg du skal fortælle hende hvad du har lyst til. Altså - hvis du bare har lyst til at ligge tæt - så sig det til hende (inden du tagerinitiativ til noget) så hun ikke med det samme tror at der skal ske alt muligt andet. Det kan jo sagtens være at hun godt vil ligge tæt og putte/hygge når hun ved at det kun skal være det.
Jeg kan sige ud fra mig selv at min mand har måtte finde sig i lidt af hvert. Vi har være sammen i 10 år nu og i perioder har jeg lyst til ham dagligt andre perioder kan der gå måned(er) imellem. Klart at han slet ikke kan finde ud af noget som helst - det er fuldstændig fra hvidt til sort. Og det kan skifte fra den ene dag til den anden - uden at jeg selv kan sætte ord på hvad det er der sker. Så det er super at du støtter hende som du gør.
Ang. lyst - så er det et "problemfelt" som jeg også bøvler med. Som du skriver mener hun at hun måske aldrig har haft en rigtig sexlyst. Det forstår jeg. I sin tid blev man jo aldrig spurgt om hvad man havde lyst til - lagde så at sige bare krop til. En af de ting jeg har skullet og stadig skal arbejde med er lyst. Det er så banalt at jeg ikke engang kan mærke på mig selv om jeg har lyst til sovs og kartofler eller salat til aftensmad. Jeg har meget sjældet lyst til noget specielt - følger bare med. Det arbejde jeg med. Det samme gælder sex. Jeg har utrolig svært ved at sige at jeg har lyst til at du kysser mig dér eller jeg har lyst til at du holder om mig eller hvad det nu kan være - for jeg ved vitterlig ikke hvad jeg har lyst til. Også dette arbejde jeg på.
Der er ikke meget hjælp at hente i det jeg har skrevet til dig - faktisk vil jeg sige til dig at du gør det godt! Snak med hende - fortæl hende hvordan du har det. Jeg kan ikke se at du skal gøre noget anderledes, men kan forstå dit problem!
Hilsner fra Ronja
Tak for dit lange og seriøse svar! Kan sagtens se det er svært for dig at komme med den store "opskrift" på hvordan vi løser vores problemer, for hvis det var så nemt, så havde vi jo ikke den slags problemer i verden!
Men derfor er det dejligt at høre der også er andre der har det på samme måde som hun har det, og hjælper os begge to meget til at se fremad, og arbejde os hen mod et punkt hvor begge parter er tilfredse. Vi snakker utroligt godt sammen omkring dette, og jeg prøver at forstå hende så godt jeg kan. Selvfølgelig kan der til tider godt være en lille stemme i en, der kan blive frusteret over, at hun ikke bare kan have lysten til en! Men heldigivs er hun god til at vise hendes "lyst" til mig på så mange andre punkter. Og løfter mig stadig op hvor man sagtens kan mærke hvor meget vi holder af hinanden.
Hun har det på samme måde som dig. En weekend hvor hun har masser af overskud kan vi have sex et par gange på den weekend. Men hvis hun er i en dårlig periode kan der gå ca. 2 uger, hvor det seksuelle er lig nul.
Som så mange andre incest ofre (Efter hvad jeg har hørt, og læst mig til på nettet), Har hun også de andre velkendte problemer, med at hun hurtigt kan blive fortvivlet, og hendes selvtillid falder. Men som nævnt tidligere så har vi fundet en metode hvor vi kan hjælpe hinanden godt på vej mod det bedre. (Snakker om alle problemer, og fortæller hvis man føler sig "overset" i en periode, så man kan gøre noget ved det).
Er der ting man kan gøre for at skæbe mere tillid til hinanden, udover tiden man er sammen?? og udover at vise man er der for hende hver dag, hele tiden, når hun har brug for en?
Ellers var det bare dejligt at høre fra en anden at de har det på samme måde som hende. Trængte virkelig også bare til at få tømt hovedet. Og høre en mening fra andre. Da jeg godt kan blive i tvivl om alt det jeg gør er korrekt!
Mvh.
Det er godt, at du skriver herind. Åbenhed er vejen frem :-)
Min oplevelse er, at nogle mennesker, der har været udsatte for seksuelle overgreb, aldrig har udviklet en 'rigtig' seksualitet. 'Man' kan udføre den fysiske handling, men det handler dybest set ikke om et seksuelt behov. Det er ofte andre følelser og behov, der overføres til den seksuelle handling.
Så jeg kan sagtens følge din kæreste i, at hun ikke rigtigt føler lyst og mener, at lysten aldrig rigtigt har været der. Det kan meget vel tænkes, at hun aldrig har udviklet en egentlig seksualitet eller, at hun måske har lukket helt af for sin seksualitet, fordi det så vil trigge en masse følelser fra barndommens overgreb.
Det er klart, at hun let vil kunne misforstå dine signaler og måske ikke vil tro dig, hvis du siger, at du bare gerne vil holde om hende. Ligeledes vil hun måske tro, at du har bagtanker og bare vil opnå sex, når du fortæller hende, at hun er dejlig o. lign. Hvis ikke hun selv føler sig dejlig, så vil hun kunne føle det som tomme ord og smiger, som du bruger for at opnå noget. Det kan være svært at tro på andres bekræftelse, hvis man ikke føler det som en bekræftelse af noget, man godt selv ved i forvejen.
Det er ialtfald meget vigtigt, at du er helt ærlig og at hun kan stole ubetinget på det, du siger. Hvis du f.eks. siger, at du bare gerne vil holde om hende, så er det kun det, du gør. Så har I en aftale og den må ikke brydes, selvom du får lyst til mere. Det er selvfølgeligt også vigtigt, at I i dagligdagen kan røre ved hinanden uden, at det er optakt til sex.
Jeg læste engang: 'God sex starter over opvasken'. Det er såmænd rigtigt, hvad enten man har været udsat for overgreb eller ikke. Det handler meget om, at man i dagligdagen føler og gennem handling viser, at man har et fællesskab. Det er vigtigt, at man på forskellig måde viser hinanden, at man tænker på hinanden, holder af hinanden og tager hensyn til hinanden og vil gøre det godt for hinanden. Ikke kun seksuelt men på alle måder. Hvis man jævnligt diskuterer, hvem der nu skal tage opvasken, eller hvorfor den ene nu har rodet igen eller hvorfor den anden nu skal ud for sig selv igen, eller hvad det nu kan være, så er det klart, at lysten til sex reduceres.
For mig lyder det som om, at din kæreste måske ikke har fået bearbejdet barndommens overgreb tilstrækkeligt. Bearbejdelse og behandling kan være noget, der må finde sted af flere omgange over lang tid.
På Støttecentret mod Incest (http://www.incest.dk/) har de erfaring med pårørendegrupper. De har også både professionel og erfaringsbaseret telefonrådgivning. Du kan finde telefonnumre og telefontider på hjemmesiden. Jeg tror, at det måske kan være en hjælp for dig at tale om det med nogen, der ved noget om de ting.
P.S.: I dit andet indlæg spørger du, om der er noget, man kan gøre for at skabe mere tillid til hinanden? Mit bud er gensidig åbenhed, ærlighed og respekt. At I virkeligt VIL hinanden, også når det ikke er let at sætte ord på. I er heldigvis gode til at tale sammen og det er det allervigtigste. Tale, tale og tale og selvfølgeligt lytte lige så meget, så begge parter kan få sat ord på, selvom det er svært. Og naturligvis med respekt for både sig selv og modparten.
Tillid kommer bl.a., når man begynder at stole på, at modparten respekterer og holder af én, selvom man er uenige eller måske viser nogle af sine mindre pæne sider. Når man kan fortsætte en samtale, selv når den bliver svær. Når man ikke føler sig afvist, selvom modparten ikke bryder sig om det, man siger. Det handler om, at begge parter viser, at de søger at skabe vinder-vinder situationer, så der ikke opstår magtkampe og det kan være svært, når man har forskellige behov.
Når man har været udsat for overgreb, er éns grænser på alle planer blevet overskredet. Derfor kan man have svært ved at mærke og forstå både sine egne og andres grænser. Derfor er det utroligt vigtigt, at man også kan tale sammen på en ordentlig måde om, hvor ens grænser går (i forhold til alting) og hvordan man kan udtrykke sine grænser, følelser og behov på en måde, der føles okay for partneren. Begge parter må øve sig i at kunne sige til og fra og føle, at det er okay både at man selv gør det og at den anden gør det. Når andre markerer deres grænser med vrede vil det altid skabe negative følelser.
Det er også utroligt vigtigt, at man sender tydelige signaler. Der skal være overensstemmelse mellem det, man siger og det man gør. Hvis man lover noget, så holder man det. Hvis man siger, at man vil tage opvasken, så tager man den. Lover man at være hjemme kl. 17, så er man hjemme kl. 17. Hvis ikke man er sikker på at kunne holde sine løfter, så må man lade være med at love mere end: ' Jeg vil prøve'. Hvis man f.eks. er i dårligt humør, så nytter det ikke, at man siger, at der ikke er noget i vejen. Der må ord på. Ærlighed, tydelige signaler og pålidelighed er vel grundlaget for at kunne have tillid.
Hilsen Helene