Har min kæreste anorexi?

allanz85

Jeg har en dejlig kæreste på 17 år dog er jeg meget bekymret for hende, jeg tror hun har anoreksi. Vi har faktisk snakket om det og det er dejligt at hun har åbnet sig op for mig. Jeg vil så gerne hjælpe men jeg er ikke sikker på hvilken måde der er den bedste, jeg vil gerne gøre det rigtige! Jeg mangler hjælp til dette, hvis nogen kan hjælpe mig? Nogle der vil dele deres erfaringer?

Den bekymrede

slettet13921

kære bekymrede
Min lillesøster har haft anoreksi, og det er jo altid vildt hårdt, når dem man elsker er meget syge! Specielt fandt jeg magtesløsheden rigtig svær. Nu ved jeg ikke hvor fremskreden din kærestes anoreksi er, men mit absolut bedste råd er at din kæreste - så hurtigt så muligt - skal have hjælp fra professionelle der ved præcis hvordan de skal tackle det. Ellers risikerer du at slide dig selv ihjel, ved forgæves forsøg på at hjælpe hende. På Bispebjerg har de en god afdeling, hvor min søster fik hjælp, men der findes helt sikkert andre gode steder også. På LMS (landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade) kan man få personlig, anonym rådgivning!
Rigtig meget held og lykke!

Akp1977

Hejsa Bekymrede

Som forhåndværende spiseforstyrret kan jeg kun sige at hun skal have hjælp hurtigst muligt. Men og der er et men, din kæreste skal ikke gå i behandling før hun selv er klar til dette.. Dette betyder at hun skal have indset at hun har et problem og derefter agere på dette. Dette skriver jeg fordi det er vigtigt at du IKKE presser din kæreste i behandling, det skal helt og holdent være hendes beslutning. Hun skal ikke gå i behandling for din skyld. Hun skal gøre det for sin egen. Mange som ikke er indstillet på behandling kan nemlig ikke hjælpes og det selvom de har indset at de har sygdommen. Indenfor de "kredse" hvor jeg har færdes, har det været typiske tegn at man oftere ryger tilbage i spiseforstyrrelsen, hvis man er blevet presset til behandling eller har gjort det for andres skyld

Samtidig er det også vigtigt at du som som pårørende til din kæreste, har din egne grænser for øje. Du har også brug for at tale om det og det er IKKE din kæreste du skal bruge til det. For indimellem vil du stå med frustrationer, du ikke kan komme af med og ikke kan lade komme til udtryk overfor kæresten. Da dette kan give mere skyldsfølelse og dermed gøre arbejdet sværere. Det er så vigtigt at du kan sige fra overfor hende. Tage pauser og sige nu kan jeg ikke mere - så giv mig lige fri. Dette betyder ikke at du elsker hende mindre, det betyder at du elsekr hende så meget - at du er villig til at sige fra for at kunne være der - når hun virkelig får brug for det - for det får hun.

Mange varme hilsner
fra
Nethe

allanz85

Jeg vil gerne tilføje at min kæreste er en populær pige med mange venner, så det er meget frustrerende at opleve det hun går igennem. Hun kan godt spise men kaster det tit op igen. Hun får det dårlig fysisk og psykisk af at spise, hvilket viser sig ved skyldfølelse for at ha spist. Hun er en rigtig flot pige, andre fyre vender hovedet, hun er vare ikke selv tilfreds. Hun har forklaret meget godt hvilken krop hun drømmer om, en krop som en elver eller en fra japanske tegneserier - noget uopnåeligt for et menneske. Jeg takker for råd mange gange men lige nu er hun ikke klar til behandling og jeg kan kun være der for hende og desværre se hvordan hun får det værre. Suk.