Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

4.år uden menstruation!!

Redigeret 26 september, 2009, 17:16 i Anoreksi
Jeg skriver faktisk på vegne af min søster, som ikke orker at rippe op i sit problem længere. Hun er 22 år, spiser sundt og varieret, dyrker motion og har et hel normalt BMI-tal.
Da hun var 15 år, stoppede hendes, ellers regelmæssige, menstruation fordi hun fik anoreksi og gik voldsomt ned i vægt. Hun kom hurtigt i behandling og som 18-årig var hun helt rask. Jeg er med på at det tager noget tid at bygge kroppens cyklus op igen, men er 4 år ikke meget lang tid? hun har været til læge sidste gang for et år siden og fik (igen) at vide at hun bare var heldig og skulle nyde det. Hun er en glad og energisk pige, men tanken om at der kan være noget galt dukker naturligvis op!
Håber nogen af jer kender noget til dette, eller har erfaringer med lignende tilfælde!! Det ville være en kæmpe hjælp

Mange hilsner fra Ida-Marie

Kommentarer

  • Jeg er desværre i ca samme situation - men uden at kunne hjælpe andet end at være ligeså nysgerrig i at få hjælp!

    Da jeg blev spiseforstyrret i foråret 2007 forsvandt min menstruation, og siden har jeg ikke set noget til den! Jeg var forholdstvist hurtigt igennem min sygdom, efter ca. 1år var min spisning normal, men føler mig stadig "syg" pga. af min krop endnu ikke fungerer. Jeg fylder 18år næste uge, og selvom jeg ikke "har brug" for menstruation nu, så er mit største ønske at den vender tilbage igen!
    Min læge sagde at jeg bare skulle tage det med ro - vente ca. 5 år, og hvis jeg stadig synes at det "var et problem", så kunne jeg henvende mig igen? Lægens reaktion var alt andet end hvad jeg havde forventet. Han kunne slet, slet ikke forstå jeg bekymrede mig - hvorfor var jeg egentlig så interesseret i det? Kunne jeg da ikke bare slappe af...

    Jeg skriver mest fordi jeg står i en lignende situation, og jeg er ved at være mere eller mindre desperat over ikke at føle mig "voksen" eller "kvindelig" overhovedet.

    Jeg håber selvfølgelig min læge har ret - at man bare må væbne sig med tålmodighed. Jeg har bange for at der ikke er andet at gøre. Men jeg ser spændt med om der er nogle der har andre erfaringer!
Log in eller Registrér for at kommentere.