Fedme.
Jeg går nogen gange og spekulerer på, om vi er helt galt afmarcheret, når vi ensidigt ser på madvanerne som den store synder i befolkningens fedmeproblemer. Jeg er en ældre dame på 76 år, og indtil jeg gik på efterløn vejede jeg 62 kg., nu 68 kg. - er jo mindre aktiv, men spiser det samme som før, dog med mere grønt og er glad for grøntsager. Lidt gammeldags madvaner. Man kan ikke sige, jeg er tyk, måske småfed og vil gerne af med et par kilo, mest for benenes skyld. Fejler ingenting bortset fra et hold over lænden for tiden (7-19-13).
Måske skal man se på andre ting end lige det, man putter ind i munden.
F.eks. har jeg aldrig smurt mig ind i noget, aldrig brugt creme efter bad, aldrig brugt sololie men ladet mig brune meget i solen og altid startet med en lille solskoldning (med måde). Min personlige mening er, at al den "smøren ind" er skadelig, da huden er vores største organ og, at vi herigennem får tilført uønskede hormoner, giftige stoffer også, som kan skade fostre og os selv. Måske derfor dårlig sædkvalitet.Måske flere børn fødes med "skader" omkring nytår (Jeg kender nogen). Måske indvirkning på fedme. Ja, hvad ved jeg. Jeg ved bare, at jeg synes disse fedmeforskere burde kigge på andet end maden. De enormt fede folk vi ser alle vegne, jeg mener ikke at de er så meget dummere end vi andre - jeg tror ikke, at de går og putter noget i munden hele tiden. Måske har de ædeflip en gang imellem, men det har jeg også. Hvis jeg køber en plade Ritter Sport, ryger den ned samme aften.
Men HVAD kan årsagen til fedme være, HVIS det nu ikke er maden ?
Kunne vi løse fedmens gåde ?
Skal vi lige tage en brainstorming, her på kloge modne mænd og kvinder ?
Måske skal man se på andre ting end lige det, man putter ind i munden.
F.eks. har jeg aldrig smurt mig ind i noget, aldrig brugt creme efter bad, aldrig brugt sololie men ladet mig brune meget i solen og altid startet med en lille solskoldning (med måde). Min personlige mening er, at al den "smøren ind" er skadelig, da huden er vores største organ og, at vi herigennem får tilført uønskede hormoner, giftige stoffer også, som kan skade fostre og os selv. Måske derfor dårlig sædkvalitet.Måske flere børn fødes med "skader" omkring nytår (Jeg kender nogen). Måske indvirkning på fedme. Ja, hvad ved jeg. Jeg ved bare, at jeg synes disse fedmeforskere burde kigge på andet end maden. De enormt fede folk vi ser alle vegne, jeg mener ikke at de er så meget dummere end vi andre - jeg tror ikke, at de går og putter noget i munden hele tiden. Måske har de ædeflip en gang imellem, men det har jeg også. Hvis jeg køber en plade Ritter Sport, ryger den ned samme aften.
Men HVAD kan årsagen til fedme være, HVIS det nu ikke er maden ?
Kunne vi løse fedmens gåde ?
Skal vi lige tage en brainstorming, her på kloge modne mænd og kvinder ?
Kommentarer
Bestemt et spændende emne. Dog hører jeg nok til gruppe, der er fuldstændig overbevist om at ændret kost- og livsstil netop ER hovedårsagen til fedme. Det meste af den mad, vi indtager er mere eller mindre præfabrikeret. De færreste mennesker i dette land – ja vel nok i hele den vestlige Verden, hvor problemet med fedme figurerer – tilbereder hver dag al deres kost af totalt rene, friske råvarer, og de få, der går helt op i den slags, er så heller ikke dem, der har et fedmeproblem.
Til gengæld er jeg også overbevist om, at alle de tilsætningsstoffer, der ligeledes er i alt, hvad vi omgiver os med: Kost, tøj, rengøringsmidler, møbler, og som du nævner cremer, make up osv – ja, alt, hvad vi er i kontakt med hver dag, for slet ikke at komme ind på forurening fra biler, fabrikker osv – der har vi den store synder mht allergi og også den store synder mht f.eks. manglende fertilitet.
Nu f.eks. de bleer, der bruges nu om dage – der suger i litervis af væske, ja, der er det jo sådan set bevist at især drengebørn har al, al for høj temperatur nede i de bleer, så allerede som spæde bliver de udsat for noget, der kan have fatale konsekvenser for fremtidig fertilitet. De bleer er ligeledes fyldt med nogle kemikalier, så de er kridhvide. Jo, det hedder sig, at disse kemikalier er godkendte, men lur mig, om ikke der om nogle år kommer noget frem, der beviser, at de ikke er helt så uskadelige, som man pt påstår.
Mht til at bruge bruge sololie, creme i det hele taget, så er jeg ikke ubetinget enig med dig, netop fordi vi dels omgiver os med så meget forurening, at det vil være fornuftigt at beskytte os lidt, dels har vane med at gå i bad og vaske os med sæbe over hele kroppen alt, alt for tit – det store flertal kan slet ikke forstille sig et liv, hvor man ikke går i bad mindst en gang om dagen, ofte i både 10 og 20 minutter ad gangen. Ud over at være et uacceptabelt spild af rent drikkevand, så udtørrer det huden helt ekstremt, hvorfor man er nødt til at tilføre fugtighed.
Tilbage til fedmen. I gamle dage spiste man måske ret fedt- og stivelsesholdig mad, og sukkerskålen var ikke langt væk. Men – den gang var flertallet af befolkningen også beskæftiget med meget fysisk arbejde. Der var således overenskomst mellem det, der kom ind og det der blev forbrændt, og det er der, det er gået galt nu – for den overenskomst er ikke til stede mere. Man skal som end ikke længere tilbage end min barndom – jeg er 53 – hvor det var utænkeligt at børn sad og hang indendørs. Nej, vi blev sendt ud og lege, hver eneste dag – i al slags vejr, og sådan var det, det husker jeg da ikke, at nogen stillede spørgsmålstegn ved. Sodavand var en yderst sjælden forteelse, Jeg kan faktisk slet ikke erindre, at det var noget, der overhovedet forefandtes i mit barndomshjem, ud over ved meget specielle lejligheder. Slik var kun noget man fik, hvis man var til børnefødselsdag. Færdigmad fandtes vel, jeg mener bestemt at kunne huske at have set dåsemad hos købmanden, men det var ikke noget man som sådan kendte til.
Så det er vel de sidste 30 – 40 år, hvor netop fedmeproblemet er taget til, samtidig med, at man ikke kommer ud og røre sig og vores arbejde bliver mere og mere stillesiddende, at man mere og mere lever af fastfood og præfabrikeret mad, at børn ikke kommer ud og lege hver eneste dag, at sodavand nu sælges i 1½-2 l flasker i stedet for de 25 cl, der før var normen, at slik i gigantposer og kager er hverdagskost – ja, det er der, det er gået galt, og det er der, man som enkeltindivid er nødt til at tage ansvar for eget liv.
Ja, det var min mening – jeg glæder mig meget til at få en levende debat om dette emne.
et dejligt langt indlæg, som kommer rundt om mange ting.
Jeg har altid tænkt det samme omkring eengangsbleerne, og nu efter ca. 30 år viser det sig, at unge mennesker har svært ved at få børn. Måske er det bleerne, man ved det ikke. Også trusseindlæg, jeg læste engang, at man skulle købe de allerbilligste, da disse ikke indeholdt så meget gift. Men det er så en anden sag.
Fedme:
Man bruger næsten ikke brød uden kærner, og alene kærner kan give et par kilo pr. år.
Netop os i en moden alder har været med hele vejen, og hvis vi gransker vores tilværelse, må vi kunne komme i tanke om eet eller andet og sige: Her har vi måske synderen, roden til alt ondt om jeg så må sige. Men det er jo nok mere end een ting.
Så lad os håbe, at mange vil granske deres hjerne og komme med ide'er, også helt usandsynlige.
Jeg har heller aldrig fået sodavand og lign. som barn, mine børn heller ikke, det var for tungt på budgettet til hverdag heldigvis kan man sige.
God 1. maj
Hvis det er sandt, hvorfor kan eksperter og forskere så være så mange år om at finde ud af det, når vi andre ganske alm. mennesker har fået tanken for længe siden.
Jeg har holdt øje med denne debat - og øv, øv, øv - jeg havde sådan håbet at nogle ville deltage, både med eventuelle nye vinkler, men da også med eventuel enighed/ uenighed.
Jeg synes, at det er en udmærket debat, og at I peger på mange væsentlige ting som mulig årsag til både fedme og ufrugtbarhed.
Lotte, du skriver noget, som forskrækker mig lidt: ”Det meste af den mad, vi indtager, er mere eller mindre præfabrikeret.”
Er det virkelig rigtigt?
Personligt kunne jeg ikke drømme om at købe færdigmad. Jeg viger endda tilbage for at købe en kage hos en bager eller på en café. Der kan vel ikke ske noget ved at købe den slags en gang imellem, men jeg kan jo ikke vide noget om kvaliteten af de ting, der er puttet i dejen, så derfor køber jeg det ikke.
I øvrigt spiser jeg alt, hvad jeg kan, og det har jeg gjort hele mit liv, og jeg har ingen vægtproblemer.
Angående diskussionen om cremer: Jeg er også nødt til at smøre mig godt ind efter mit daglige bad. Ellers bliver min hud meget udtørret. Og hvis jeg ikke dagligt smører mine fødder grundigt ind i en fed og nærende creme, bliver de helt ubehageligt tørre.
Derimod er jeg ikke meget for at bruge solcreme, for jeg synes, at det stort set er unødvendigt. Man kan jo bare tage noget tøj på. Jeg bruger en lille smule ansigtscreme med høj solfaktor i ansigtet. Netop ansigtet kan man jo ikke dække til med tøj. Og hvis man bliver meget brun i ansigtet, bliver huden tidligt ældet og læderagtig. På kroppen vil jeg derimod gerne være brun, og jeg synes, at det er nemt at undgå at blive solskoldet først. Det handler bare om at tage tøj på, når man har fået en passende dosis solskin.
Jeg køber en hudlotion, der er svanemærket, hvilket skulle være en god garanti mod skadelige stoffer. Der findes sikkert også svanemærket solcreme, men det er formodentlig meget dyrt, og når det nu nemt kan undværes, ser jeg ingen grund til at købe det.
I det hele taget er jeg tilhænger af at bruge et forsigtighedsprincip. Jeg undgår nyere og ukendte kemiske stoffer og tilsætningsstoffer så vidt muligt.
Jeg tror, at noget af problemet angående alle disse muligvis skadelige stoffer er, at folk tror på, at myndighederne har styr på tingene. Folk er blevet vænnet til, at det er sikkert at bruge de ting, der nu engang kan købes. Men myndighederne har IKKE styr på tingene. Nye kemiske stoffer bliver indført, uden at nogen undersøger dem. Derfor er man nødt til selv at sikre sig.
Det var mit input til diskussionen.
Mange hilsner
Kameliadamen
Min bemærkning ”Det meste af den mad, vi indtager, er mere eller mindre præfabrikeret.” Ja, den har jeg ud fra, at hvis vi f.eks. køber en pakke koteletter eller hakket kød i supermarkedet, så er det jo ofte pumpet med vand, hvilket vi overhovedet ikke kan se nogen steder, men altså opdager, når det kommer på panden. Og så står der gerne hvor mange procent fedt, og vi tror jo at det er fedtindholdet, men det er jo hvor meget fedt der er tilsat. Det er altså præfabrikeret på en eller anden facon. Det er jo ikke bare et dyr, der er skåret ud eller hakket, der er lige puttet lidt mere i – primært for at hæve kiloprisen og skabe større indtjening.
Jeg ved godt at forbrugerrådet og andre er ret meget på mærkerne overfor disse ting, hvorfor man godt kan finde det andet, hvis man vel at mærke er fuldstændig oppe på dupperne, når man køber ind, men hvor mange har i deres dagligdag egentlig overskud til det? Og hvor mange er egentlig klar over det? For du skal godt nok være vaks ved havelågen, når du er ude at handle. For slet ikke at tale om alle de madvarer, der er ”marinerede” i et eller andet stads, som man heller ikke helt ved, hvad er. Pålæg, brød osv – det er det samme. Vi ved jo, at frugt og grønt er sprøjtet; jo, du kan købe det økologiske, det er ikke sprøjtet med helt så meget, kun tilladte ting – og så er vi tilbage ved myndighederne igen.
Jeg indrømmer det; det er en påstand fra min side, men jeg tror ikke, jeg er helt forkert på den.
Tilbage til fedmen igen – alle de der kunstige sødemidler, der er tilsat. Man tror, det ikke er noget problem at indtage disse ting, for ”det feder jo ikke”, men det er jeg så ikke så sikker på, er rigtigt. Jo, det kan være, det som sådan ikke feder, men det kan da ikke være godt for kroppen at blive fyldt med kunstigt fremstillet energi???
Ja, jeg synes stadig, det er en spændende debat – jeg har desværre ikke svarene, jeg kommer jo bare med min holdning – håber, der kommer endnu flere.
Jeg har en hel del kommentarer til dit indlæg
Angående kemikalier, så er Danmark jo med i EU’s program ved navn REACH (Registration, Evaluation and Authorisation of Chemicals), som blev vedtaget i juni 2007.
Problemet er, at det går alt, alt for langsom med at undersøge de mange tusinde kemiske stoffer, der bruges. Og i de tilfælde, hvor man har stærk mistanke om, eller faktisk ved om et stof, at det er skadeligt, er det tit vanskeligt at finde et erstatningsstof. Sådan er det f.eks. med de bromerede flammehæmmere, der bruges i elektroniske apparater for at undgå, at hele hjemmet brænder, hvis der går ild i et fjernsyn eller en computer.
Personligt ønsker jeg ikke at undvære min computer eller mit fjernsyn. Jeg kender en gammel dame, hvis fjernsyn eksploderede. Hun reddede kun med nød og næppe livet. Hele hendes lejlighed og alle hendes ejendele gik tabt.
Derfor er jeg jo nok nødt til at leve med disse bromerede flammehæmmere, selv om jeg ved, at de kan nedsætte fertiliteten, give fosterskader og kræft.
http://www.mst.dk/Kemikalier/Fokus+paa+ ... 3%A6mmere/
Sådan er det jo med mange af disse kemiske stoffer. I nogle tilfælde kan man ikke gøre andet end at lufte godt ud dagligt. I andre tilfælde kan man undgå stofferne. F.eks. var der på et tidspunkt en debat om, at et bestemt stof i sutteflasker var skadeligt.
http://politiken.dk/tjek/sundhedogmotio ... 545023.ece
Her kan man jo faktisk undgå dette stof ved at købe en sutteflaske af glas i stedet for.
Jeg mener, at man kan gøre meget ved at bruge et forsigtighedsprincip. Selv kunne jeg ikke drømme om at bruge kunstige sødemidler, som du nævner. Jeg mener, at de er totalt unødvendige. Jeg køber en gang imellem nogle sodavand, fordi nogle af mine gæster godt kan lide sodavand. Selv drikker jeg ikke sodavand. Jeg køber aldrig kunstigt sødede sodavand. Det kunne jeg aldrig finde på.
Jeg køber aldrig light-produkter. Jeg køber aldrig afskåret pålæg, som du også nævner. Hvis jeg gerne vil have kødpålæg, steger jeg en steg, eller jeg koger et stykke oksebryst. Så ved jeg, hvad der er i pålægget. Det er nemt at skære stegen eller det kogte kød i skiver. Det er friskt og godt og uden tilsætningsstoffer.
Jeg bager alt lyst brød selv. Så ved jeg også, hvad der er i det. Jeg kunne ikke drømme om at købe slik. Købe-is er jeg heller ikke meget for, men må indrømme, at der ryger 2-3 is ned i løbet af en sommer. Jeg foretrækker at lave is selv. Så ved jeg, hvad der er i den.
I modsætning til dig, Lotte, så tror jeg nu på varedeklarationen, der står på det hakkede kød eller koteletterne. Hvis der ikke står noget om at det indeholder vand, så tror jeg på, at det ikke indeholder vand. Og jeg tror også på, at den fedtprocent, der står, er nogenlunde præcis. Det er alt for farligt for firmaerne at snyde. De tager stor skade på deres renommé, når de bliver opdaget. Ganske vist køber jeg stort set kun kød i Føtex (og enkelte gange ved den rigtige slagter), så jeg ved jo ikke, hvordan kødet er andre steder.
Jeg ved godt, at ikke alle kan gøre, som jeg gør. Men alle kan nedsætte risikoen (for vægtstigning, kræft og ufrugtbarhed m.m.) ved at bruge forsigtighedsprincippet så meget som muligt.
For resten er der én ting, som endnu ikke er blevet nævnt i forbindelse med risikoen for vægtstigning, og det er indtagelse af medicin. Der er flere forskellige typer medicin, der er kendt for at give vægtstigning. Der er flere hundrede tusinde mennesker i Danmark, som tager antidepressiv medicin, som er kendt for at give vægtstigning. Jeg vil tro, at en stor del af forklaringen på overvægt skal søges her.
Mange hilsner
Kameliadamen
Jeg læser gerne dine indlæg i de debatter jeg følger med stor interesse, for dine indlæg vidner om stor indsigt er gerne yderst veldokumenterede.
Jeg indrømmer, jeg skriver mere omkring mine meninger, følelser og holdninger til emnerne; har altså ikke været ude og søge dokumentation rundt omkring.
Mht. madvarer i supermarkederne; så er det med fedtindholdet noget jeg har fra Inge Norus, jeg hørte i radioen for nogen tid siden. Vandindholdet er fra en TV-udsendelse ligeledes for nogen tid siden, hvor netop dette emne blev behandlet, og så i øvrigt ved selvsyn, når jeg tilbereder maden. Hvis man f.eks. køber frossent kød, og det gør jeg ind i mellem, - og det er der rigtigt mange mennesker, der gør, og jeg har forstået, at du sikkert ikke gør det, så er det egentlig imponerende, hvor meget vand, der ligger i skålen efter optøning.
Du har fuldstændig ret i, at hvis man bruger forsigtighedsprincippet så meget som muligt, så er man godt hjulpen, men hvor mange har egentlig tid til det i sin travle hverdag? Jeg mener, det hedder sig jo, at vi har så travlt, så travlt. Ja, jeg har endda hørt at børnefamilier – fordi de er børnefamilier(?) – er nødt til at handle ind hver eneste dag på vej hjem fra arbejde. Og så er der jo ikke noget at sige til, at de har travlt. De stakkels børn bliver hevet med ind i ulvetimen, børn som vel at mærke har opholdt sig i en daginstitution hele dagen i et støjniveau, der er forbudt for voksne. Der er egentlig ikke noget at sige til, at der lige bliver langet en pose slik i gabet på barnet, så man lige kan få fred – og så er vi allerede i gang med at gøre tingene galt.
Jeg mener et eller andet sted, at med fornuftig planlægning bør man ikke købe ind mere end en gang om ugen. Ligeledes med fornuftig planlægning, så kan man sagtens lave god, sund og nærende mad til hver eneste dag. Vi er kun to i vores husholdning, men jeg laver for det meste dobbelt portion, hvilken stort set ikke kræver ekstra arbejde, og så er der nem og god hurtigmad til de dage, hvor man har mere travlt end andre dage. Hvis man kun køber ind en gang om ugen, så sparer man også alle impulskøbene, der for størstedelens vedkommen gerne er i den usunde genre.
Du er opmærksom – jeg er, men netop som du skrev tidligere, så tror de fleste at myndighederne har styr på det, hvorfor de ikke tænker over, hvad de lige finder i køledisken. Og jo, du har ret, det er måske farligt for firmaerne at snyde, men vi hører da alligevel gang på gang, at de altså gør det alligevel, for fødevaremyndighederne kommer ganske enkelt ikke ofte nok rundt til virksomhederne, så den bøde firmaet får, er sagtens tjent ind. Og jo, det er en påstand fra min side.
F.eks. var der for nogle år siden stor fokus på et firma, SKARE, og det var en skandale. Der ligger da stadig kød fra det firma i kølediskene, så det kan være, det er blevet bedre, men det knækkede da ikke halsen på dem.
Og mht medicin og fedme, så tror jeg bestemt, du har ret i at visse former for medicin kan give vægtstigning, men jeg tror ikke på, at det er en betragtelig del af problemet med fedme generelt.
Jeg kender – det gør vi alle vel efterhånden – en del overvægtige/fede mennesker, og ingen af dem er på nogen form for medicin. Ligeledes kender jeg også nogle, som er på antidepressiv medicin, man altså ikke har skyggen af overvægt.
Jeg vil påstå at overvægt fedme i en meget stor procentdel af tilfældene skyldes forkert, for megen, for fed, for sød kost og manglende motion – og det således er der, hovedproblemet omkring fedme findes.
Og så er der nogle få procent, som døjer med overvægt p.gr. af medicin eller anden sygdom, men denne del bør i forvejen være under lægeligt tilsyn.
For at tage det sidste først: jeg kender faktisk en, der fået en voldsom vægtstigning på grund af antidepressiv medicin. Hun er ikke særlig gammel, og det er virkelig synd. Hun kan desværre ikke undvære medicinen. Og jeg kender også til problemet, fordi jeg ofte ser det beskrevet på nettet.
Men du har ret: Det er ikke alle, der tager på af antidepressiv medicin.
Der er imidlertid andre typer af medicin, der er kendt for at give vægtstigning. Hvis vi anslår, at 500.000 mennesker i Danmark får medicin, der er kendt for at kunne give vægtstigning, og vi antager at bare en femtedel af dem faktisk oplever vægtstigning som bivirkning, er det faktisk også 100.000 mennesker, og det er mange. Det er selvfølgelig bare mit gæt.
Jeg fik på et tidspunkt en blodtryksmedicin, som er kendt for at give vægtstigning (betablokker). Jeg var ikke særlig gammel dengang, Det var ubehageligt at læse om denne medicin, at den ændrede kroppens sammensætning, sådan at der blev mere fedt og mindre mager muskelmasse. Heldigvis fik jeg snart en anden slags, der ikke gav disse problemer. Men masser af mennesker i Danmark får betablokkere hver eneste dag.
Med hensyn til fedt og vand i kød, så er det ikke sådan, at jeg ikke er kritisk, for det er jeg. Hvis en butik leverer dårligt kød, ja så køber jeg ikke kød i den butik mere. Jeg vil godt tro, at der sælges meget dårligt kød. Jeg oplever det bare ikke, fordi jeg ikke handler dér, hvor det sælges. Jeg læste for øvrigt på tekst-tv, at danskerne i gennemsnit spiser 3,1 kilo grillpølser pr. år. Det må betyde, at nogle spiser mange grillpølser, for jeg kunne ikke drømme om at købe den slags.
Jeg tror, at meget overvægt kommer, fordi folk ikke er bevidste om, at det er nødvendigt at spise madvarer af god kvalitet. Og grill-pølser er efter min bedste overbevisning ikke mad af god kvalitet. Mange af de produkter, der sælges i et supermarked kunne jeg ikke drømme om at købe, f.eks. kiks, kager, slik, pålægsvarer.
Jeg kan selvfølgelig ikke drage nogen konklusion fra min situation og til andre folk. Men jeg spiser faktisk store mængder mad. Og det er ikke slankemad. Når jeg ikke tager på, er jeg overbevist om, at det skyldes, at jeg spiser madvarer af god kvalitet.
Jeg bruger ikke en masse tid på at købe ind og lave mad, for ligesom du laver jeg mad til flere dage ad gangen, og mit hvedebrød bager jeg i ovnens store bradepande. Så fryser jeg det ned og tager lidt op ad gangen. Den samlede arbejdstid, som jeg bruger på at bage sådan et kæmpemæssigt brød, er 7 minutter. Resten af tiden står det og hæver, eller det står i ovnen. Og brødet smager ikke af pap og luft som bagerbrød ofte gør.
Ligesom Katinga er jeg overbevist om, at kemikalier kan spille en rolle for overvægt. Og her tænker jeg både på tilsætningsstoffer i madvarer og på kemikalier i vores omgivelser, som bliver frigivet fra elektronik, møbler, tæpper, maling osv. Hvis sådanne kemikalier ændrer ved vores hormonsystemer (og det er jo bevist for visse stoffers vedkommende) har det en fuldstændig uoverskuelig virkning på både vægt og helbred. Rester af sprøjtemidler kan også ændre ved hormonerne.
Jeg er overbevist om, at man kan spise masser af sund mad og stadigvæk holde vægten, hvis bare man spiser madvarer af ordentlig kvalitet.
Mange hilsner
Kameliadamen
Ja, vi er jo absolut ikke uenige.
Jeg prøver bare at fremhæve at de mennesker, der generelt er opmærksomme på deres kost, heller ikke er dem, der har vægtproblemer.
Medicin og tilsætningsstoffer, ja, det kan være I har ret, men jeg er nu stadig overbevist om, at det største problem er, at de fleste overvægtige ikke tænker over, hvad de indtager.
Pizzarier, burger"bikse" og fastfoodforretninger kører jo i bedste velgående, og der er altid mange mennesker sådanne steder.
Forleden var jeg ude og handle, og af en eller anden grund tog det væsentligt længere tid, end jeg lige have forventet, og jeg fik behov for noget at spise. Jeg ved godt, jeg kunne have snuppet mig et par stykker frugt fra kurven, men ja...
For det meste har jeg faktisk lige et stykke rugbrød med mig, men det havde jeg altså ikke forleden.
Jeg kiggede lige i Kvicklys cafeteria; var der mon noget, der lige kunne friste? En fiberbolle med æg og rejer så da egentlig ret så tilforladelig ud, så jeg købte en sådan - kr. 36,- var det vist.
Brødet var bestemt friskbagt og lækkert med god smag, der var også både æg, rejer og salatblad i. Men - der var altså også lige væltet en kæmpeklat dressing i, og der må jeg alligevel indrømme, at jeg blev lidt paf, for hvorfor var der det???
Så jeg må desvære stadig erkende, at det altså også kan være noget svært at gå ud og få noget at spise, hvis man vil undgå alle de fede ting.
Personligt har jeg en mindre overvægt, som jeg ellers er fint ved at tabe - ca. 10-12 kilo, der har listet sig på over de sidste ti år, og jeg har allerede stille og roligt smidt de seks kilo, så jeg kan selvfølgelig godt lige tåle sådan en fedtbombe ind i mellem, men jeg blev nu alligevel noget fortørnet over, at der var hældt sådan en gang fedt i en bolle - og jeg vel at mærke først opdagede det, da jeg satte tænderne i.