Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Nu sker det :-)

Redigeret 27 april, 2009, 09:38 i Åben debat om overvægt
Nu taber jeg mig. Alle 40 kg. Hmmm.... Det kommer nok til at tage lang tid. Jeg gider i hvert fald ikke tage nogen af dem på igen når det er overstået.

Motion, kostomlægning, livsstilsændring. Hvor mange gange før er jeg ikke vågnet med motivationen på plads, og har kylet alt usundt i skraldespanden og levet madnazistisk sundt i dagevis. Få gange ugevis. For så at falde tilbage i vante gænge, når hverdagen blev for travl, og psyken for udmattet af at bekæmpe daglige fristelser.

Hvor mange gange har jeg ikke meldt mig ind i et fitnesscenter med fortsæt om at træne mindst to gange om ugen, for at opdage, at det var mig umuligt at komme afsted mere end en gang om måneden, og så slet ikke. Jeg giver dårlige undskyldninger skylden. De er selvfølgelig ikke så reelle som gode undskyldninger, men der er så mange flere af dem :-)

MEN: Nu har jeg trænet regelmæssigt i fitnesscenter i halvanden måned, 3 gange om ugen. Eneste undtagelse var en god undskyldning - en ond forårsforkølelse, der blokerede mine luftveje ret effektivt mod forpustelse.

Denne gang har jeg ikke droppet alle usunde vaner på en gang. For nu skal det holde resten af livet. Jeg vil ALDRIG falde tilbage til at spise for meget og for fedt og for sødt for meget af tiden.

Første uge droppede jeg alt hvad der hed sukker sodavand. Næste uge fortsatte jeg på light sodavand, og begyndte at drikke 1,5 l vand om dagen. Denne uge er det SLUT med at tage to portioner til aftensmad, bare fordi der er rester og det smager godt. Eller fordi jeg er sulten - så må jeg tage nogle grøntsager. Næste uge dropper jeg alt hvad der hedder chips og slik, og det bliver ikke så hårdt - jeg har nemlig heller ikke haft lyst de sidste par uger. Frugt smager bedre :-)

Sådan fortsætter det. Nogle uger gælder det bare om at holde fast i alle de nye vaner, ind i mellem sætter jeg nye på. Til sidst drikker jeg højst en sodavand om ugen (og så er det IKKE light, da jeg tror sukker er sundere i begrænsede mængder, frem for alle de mærkelige tilsætningsstoffer), spiser 300 g grønt hver dag, fordeler min mad på mindst seks måltider, spiser intet efter kl. 20 om aftenen, tager højst en skefuld sovs (jeg er en værre sovsegris), osv osv osv...

Endnu er vægten ikke gået nævneværdigt nedad, men det havde jeg heller ikke forventet. De første uger lever jeg jo stadig relativt usundt, så det bliver først om nogle uger, jeg rigtigt får lavet energi-underskud.

Til gengæld tror jeg, at jeg har fat i den lange ende denne gang, i forhold til hvordan JEG kan klare at ændre min livsstil til det bedre, og holde fast i det. Jeg tror alle må finde deres egen måde at klare det på, og jeg tror på dette bliver min.

Jeg har en kæmpefordel, fordi jeg er langtidssygemeldt, og lige nu kan koncentrere mig 80% om mit livsstilsprojekt. Når jeg bliver rask og skal i arbejde igen, bliver det en større udfordring at holde fast i alle de nye gode vaner. Men jeg vil!!!

Wish me luck :-)

Kommentarer

  • Og det får du!!

    Pøj, pøj, pøj og atter pøj.

    Ingen har sagt, at det er nemt, men med den rette motivation kommer man langt.

    Du har jo allerede erfaret, at lysten til f.eks chips og den slags simpelt hen er for dalende - og sådan bliver det fremorver.

    Håber du vil fortælle lidt en gang i mellem - både de gode succesoplevelser, men måske også når det er lidt surt - for selvfølgelig kommer de dage også, men mød dem med oprejst pande - og du vil vinde!!!

    Gode, varme tanker
Log in eller Registrér for at kommentere.