Adfærdsændring og utroskab?
Jeg er en fyr midt i 20'erne, som bor sammen med min kæreste igennem et års tid efterhånden. Vi har længe haft det rigtig godt, men tingene er begyndt at køre skævt, ligeså stille.
Det hele startede med at hun fra starten af har vist sig som en ret jaloux type. På et tidspunkt for ikke længe siden, havde jeg så haft telefonisk kontakt med min eks. Dette var ganske uskyldigt, og ret overfladisk. Den der med "hvordan går det? det går fint, hej hej". Der var altså intet der. Det finder hun så ud af. Jeg burde måske have sagt det, men jeg orkede simpelthen ikke hendes panderynker og den kommende diskussion i det. Den kom så alligevel.
Efterfølgende ser jeg så tilfældigvis at hun har mailet med hendes eks. Det har jeg som udgangspunkt intet imod, fordi jeg ser os begge som voksne mennesker, og en hilsen frem og tilbage har jeg intet imod. Jeg tager den med hende, fordi jeg synes det er en smule sært at hun har det svært ved at acceptere hvis jeg har kontakt til en eks, men det er helt ok at hun har. Men ja, det går lidt i sig selv efter vi har fået snakket om det.
Efterfølgende har jeg så bidt mærke i at hendes adfærd omkring hendes mobiltelefon har ændret sig på en sær måde. Hun er begyndt at "gemme" den, så den ikke ligger fremme, sætter den altid på lydløs, og ja.. Sørger for jeg aldrig er i nærheden af den. Jeg ved ikke hvor længe det har stået på, for jeg er normal ikke særlig opmærksom på sådan noget, men det er blevet utrolig tydeligt når man ligger mærke til det.
Nu skal det siges at jeg som udgangpunkt ikke kan få mig til at snage i andre personers ting, selv ikke min samlever, da jeg går ind for der skal være privatliv men selvfølgelig også åbenhed. Det er for mig en balancegang. Men denne gang var jeg fristet, og jeg kiggede simpelthen i telefonen. Her var en besked fra en fyr som spurgte hvorfor hun pludselig ikke svarede. Min forklaring er at det er fordi hun er sammen med mig.
Jeg er altså nu sikker på hun skjuler noget for mig, men hvad præcist ved jeg ikke. læser man dette undrer man sig måske over hvorfor jeg ikke bare konfronterer hende med det, men det har jeg skam gjort. Hun fortæller blot at hun skriver meget med hendes veninder for tiden, bl.a. fordi vi har haft nogle problemer. Det er også fair nok, men jeg ved at det ikke er sandheden.
Jeg har i forholdet før min nuværende kæreste, haft en lignende oplevelse, blot den ændring at her fandt jeg ud af at der var noget i det, og hun havde gået bag ryggen på mig og "hygget" med en anden fyr". Jeg går og håber at det blot er noget jeg bilder mig ind og jeg er "skadet" fra min tidligere oplevelse, så det er noget jeg overdriver, men har man først oplevet denne adfærd og haft den oplevelse så er jeg desværre ikke særlig meget i tvivl.
Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal stille op og gøre af mig selv
?
Hvorfor sker det her altid for mig? :S
Det hele startede med at hun fra starten af har vist sig som en ret jaloux type. På et tidspunkt for ikke længe siden, havde jeg så haft telefonisk kontakt med min eks. Dette var ganske uskyldigt, og ret overfladisk. Den der med "hvordan går det? det går fint, hej hej". Der var altså intet der. Det finder hun så ud af. Jeg burde måske have sagt det, men jeg orkede simpelthen ikke hendes panderynker og den kommende diskussion i det. Den kom så alligevel.
Efterfølgende ser jeg så tilfældigvis at hun har mailet med hendes eks. Det har jeg som udgangspunkt intet imod, fordi jeg ser os begge som voksne mennesker, og en hilsen frem og tilbage har jeg intet imod. Jeg tager den med hende, fordi jeg synes det er en smule sært at hun har det svært ved at acceptere hvis jeg har kontakt til en eks, men det er helt ok at hun har. Men ja, det går lidt i sig selv efter vi har fået snakket om det.
Efterfølgende har jeg så bidt mærke i at hendes adfærd omkring hendes mobiltelefon har ændret sig på en sær måde. Hun er begyndt at "gemme" den, så den ikke ligger fremme, sætter den altid på lydløs, og ja.. Sørger for jeg aldrig er i nærheden af den. Jeg ved ikke hvor længe det har stået på, for jeg er normal ikke særlig opmærksom på sådan noget, men det er blevet utrolig tydeligt når man ligger mærke til det.
Nu skal det siges at jeg som udgangpunkt ikke kan få mig til at snage i andre personers ting, selv ikke min samlever, da jeg går ind for der skal være privatliv men selvfølgelig også åbenhed. Det er for mig en balancegang. Men denne gang var jeg fristet, og jeg kiggede simpelthen i telefonen. Her var en besked fra en fyr som spurgte hvorfor hun pludselig ikke svarede. Min forklaring er at det er fordi hun er sammen med mig.
Jeg er altså nu sikker på hun skjuler noget for mig, men hvad præcist ved jeg ikke. læser man dette undrer man sig måske over hvorfor jeg ikke bare konfronterer hende med det, men det har jeg skam gjort. Hun fortæller blot at hun skriver meget med hendes veninder for tiden, bl.a. fordi vi har haft nogle problemer. Det er også fair nok, men jeg ved at det ikke er sandheden.
Jeg har i forholdet før min nuværende kæreste, haft en lignende oplevelse, blot den ændring at her fandt jeg ud af at der var noget i det, og hun havde gået bag ryggen på mig og "hygget" med en anden fyr". Jeg går og håber at det blot er noget jeg bilder mig ind og jeg er "skadet" fra min tidligere oplevelse, så det er noget jeg overdriver, men har man først oplevet denne adfærd og haft den oplevelse så er jeg desværre ikke særlig meget i tvivl.
Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal stille op og gøre af mig selv
?Hvorfor sker det her altid for mig? :S
Kommentarer
Din kæreste har vist sig at være jaloux i forbindelse med en telefonkontakt, du har haft med en tidligere kæreste. Hun har så haft en lignede kontakt med sin eks. I har talt om det, og det lader til, at hun har forstået, at der altså ikke var nogen grund til at være jaloux, hvilket hun så heller ikke har vist tegn på efterfølgende? Det problem er således løst?
Men – nu er hun begyndt at holde noget skjult for dig? I har talt om det, og fra hendes side handler det om, at hun sms'er med veninder p.gr. af at I har nogle problemer – øjensynligt i jeres liv sammen? Du mener ikke, det er sandheden, men det er afgjort der, jeg ser problemet. Det er da jer to, der skal finde ud af, om I kan løse jeres problemer – og ikke nogle veninder.
Den snak I to skal have er for så vidt ikke, hvad hun skjuler for dig, men hvorfor hun gør det. I startede med at have det godt sammen, men nu er det øjensynligt ikke helt så hedt mere, hvilket vel er ganske normalt; man mødes, bliver forelskede, flytter sammen – og når hverdagen så kommer, ja så er der jo nogle, der finder ud af, at det måske alligevel ikke er det, man skal resten af sit liv.
I er meget unge – så det er vel i bund og grund det, I skal finde ud af – om det skal være jer to resten af livet eller ej. I og med, at I har svært ved at finde ud af det sammen, så kan det da være, at det så ikke er jer to, men det må I vel sammen finde ud af.
Det største problem, jeg ser i parforhold er netop, at man har så svæt ved at tale sammen – tale sammen helt til bunds vel at mærke. Hvis man vil have et godt liv sammen, bør man kunne tale sammen fuldstændig åbent, turde blotte sig selv totalt. Og helt sikkert – hvis man løber ind i problemer, og det gør vi alle naturligvis, så er det HINANDEN, og ikke nogle veninder man skal tale tingene igennem med.
Du har oplevet det en gang før – hvilket får dig til at konkludere, at det altid sker for dig?? Er det ikke en lidt vel hurtig konklusion? Det er jo naturligt, at hvis et forhold er ved at glide ud, så bliver man måske lidt mere ligeglad med sin partner.
Måske skulle du se lidt på dig selv. Kan det være dig, der efter en tid i et forhold, måske begynde at blive lidt kedelig, grå, lidt tam hverdagsagtig? Det her er kun løse bud, siden du fortæller, at det altid sker for dig.
Men – her og nu – få talt grundigt igennem hvad I vil med hinanden fremover. Og hvis hun så virkelig gerne vil dig, så må du da bestemt også forlange total åbenhed fra hendes side – ligesom den også skal være fra din.
I et tæt og nærværende forhold bør der aldrig være problemer i hinandens e-mail, telefoner eller post.