Indstillinger
Pornoen har overtaget min plads.
Hej!
Jeg har en kæreste, som jeg har været sammen med i over 3 år nu. Han ser for meget porno, han ser så meget a der virkelig slet ikk er noget tilbage til mig. Han har slet ikk lysten mere.
Jeg forbød ham det engang, og der livede han op, han fik lyst til sex - med mig. Nu ser han det igen, og vi har ikk været sammen i rigtig lang tid, de gange vi har været sammen, er det fordi jeg stort set har været hjemme hele dagen, og det har derfor været umuligt for ham at se dét.
Begynder a tro at det er mig der er noget galt med, at han foretrækker dét frem for mig. Jeg er hverken kedelig eller sløv med fantasier, og ting vi ska prøve, så jeg forstår det ikk helt?
Pornoen har kort sagt -overtaget min plads.
Håber i gider hjælpe mig..
Jeg er 22 snart 23, han er 25..
Jeg har en kæreste, som jeg har været sammen med i over 3 år nu. Han ser for meget porno, han ser så meget a der virkelig slet ikk er noget tilbage til mig. Han har slet ikk lysten mere.
Jeg forbød ham det engang, og der livede han op, han fik lyst til sex - med mig. Nu ser han det igen, og vi har ikk været sammen i rigtig lang tid, de gange vi har været sammen, er det fordi jeg stort set har været hjemme hele dagen, og det har derfor været umuligt for ham at se dét.
Begynder a tro at det er mig der er noget galt med, at han foretrækker dét frem for mig. Jeg er hverken kedelig eller sløv med fantasier, og ting vi ska prøve, så jeg forstår det ikk helt?
Pornoen har kort sagt -overtaget min plads.
Håber i gider hjælpe mig..
Jeg er 22 snart 23, han er 25..
Kommentarer
Jeg gætter på, at din kæreste er afhængig af pornoen. Det kan du så vælge, om du vil være ham behjælpelig at komme ud af. Det kan være ganske krævende som ved de fleste afhængigheder og vil kræve, at han erkender et misbrug og vil arbejde på at komme ud af det. I så fald kunne psykologhjælp måske være en mulighed.
Men det må da godt nok være svært at bevare respekten og intimiteten under de forhold!
Det er således ikke dig, der er noget galt med – lad være med at begynde på at påtage dig skyld for din partners handlinger, det kommer der ikke noget godt ud af.
Både du og I er meget unge. Du har gjort ham det særdeles klart, at du har det dårligt med det behov, han har, men han gør øjensynligt ikke noget ved det, han fortsætter med at se porno, selv om han ved, at det dels går ud over hans lyst til dig, dels gør dig ked af det.
Ja, men det må du så finde ud af, om du vil satse dit liv på eller om du ikke vil. Jeg tror ikke, du skal forvente, at han lige pludselig holder op med det, og han viser øjensynligt ingen interesse i, at eventuelt få lidt hjælp til at blive denne trang kvit.
Du kan selvfølgelig prøve en gang til og kræve at enten holder han op med det, eller også går du. Hvis han ellers er glad for dig, så vil han muligvis igen stoppe en periode, men hvis ikke han er indstillet på at seriøst komme sit problem til livs, ja, så er det sikkert kun en periode, som du har oplevet, hvor efter I igen står, hvor I står nu – ja, valget er dit.
Igen – det er ikke dig, der er noget i vejen med; jeg tror faktisk ikke, der er mange kvinder, der vil stille op til en partner med et sådant behov.
Gør op med dig selv - om du gider det der, hvem betyder mest -
Smut imens du kan !!!
Lover dig der er mange andre fyre derude der er væsentligt bedre -
Har prøvt det selv, og det slår alt ihjel.
Jeg lever selv sammen med en mand af samme type, men hvor længe, det ved ingen... Han har pt fået chance på chance til at holde op, men gang på gang finder jeg ud af at han stadig er et svin overfor mig.
Mit problem har bare vokset sig større og større, det virker som en ond spiral; jo mere porno han glor og spiller til, jo mindre har jeg lyst til ham.
Det gi'r mig ligefrem dårlig mave, minus-appetit og afsky bare at se ham hver gang jeg finder ud af at han endnu en gang har "hygget sig" mens jeg enten har været på arbejde, ude hos venner, hjulpet mine forældre el. lign.
Synes virkelig jeg mangler nogen at sparre med i disse situationer, dette var det eneste indlæg jeg lige har kunnet finde.
Min har heller ikke været interesseret i at gå i behandling, mener selv han ka stoppe, men det er bare en dum undskyldning. Han kan åbenbart ikke se det er et problem at min selvtillid smuldrer for hver gang. At vores ægteskab er på vippen til at smadres.
Man kigger sig en gang imellem i spejlet og tænker "hvad er der galt med mig siden det ikke tænder ham mere?"
Hvis nogen har flere guldkorn, så kom endelig med dem ASAP, er på nippet til at flytte og opgive det hele...
Åhh, kunne jeg bare give dig et knus, for du har det godt nok svært lige nu.
Du er dog heldig at have en fornuftig terapeut, lader det til. Jeg går ud fra som givet, at du har fortalt din kæreste, at det er helt uacceptabelt, det han gør mod dig. Der er ikke noget galt i at se porno, hvis det vel at mærke heller ikke er et problem for dig, men det er det, og det har du meldt helt klart ud. Jeg tror, jeg nok ville få det på samme måde som dig, så du er i hvert fald ikke alene om at reagere, som du gør og har gjort, hvilket du også kan se i ovenstående indlæg.
Jeg opfatter det ret meget, som om din kæreste simpelt hen ikke respekterer dig, og øjensynligt ikke har forståelse for dine følelser, hvilket jo desværre så må betyde, at han heller ikke har de følelser for dig, som du har troet, og en sådan mand kan man ikke leve sammen med, så selv om du stadig elsker ham, og måske stadig vil håbe på, at denne trang ændrer sig, så har du jo fået beviset på, at han altså ikke ønsker at gøre noget ved det i og med, at han slet ikke mener at have et problem, og tydeligvis ikke fatter, hvad det gør ved dig, hvorfor du ikke har andet valg end at gå, og det bør du gøre, for ellers går du helt i stykker.
Du skal nok komme hel ud på den anden side, selv om det lige nu er uoverskueligt – og han må så selv finde ud af, hvordan man respekterer en partner.
Jeg har for lidt over et halvt år siden forladt et destruktivt forhold.
Det startede også med at jeg spugte til om han hyggede sig med net porno. Og tydeligt ja, men han blev da nærmest sur over at jeg spurgte.
På det tidspunkt var jeg først kommet ind i internet verdenen, og nysgerrig blev jeg på hvad der egentlig var at finde derinde, for at undersøge hvad han gik efter. Jeg fandt da også emner som tændte mig. Men blev faktisk også enormt grebet af jalusi-som jo handler om selvværd..og begyndte at stille urimelige krav til mig selv. Jeg er en flot kvinde, og har ikke noget at sætte en finger på-men det gjorde jeg så sandelig alligevel.
Endelig fandt jeg selv frem til at porno er det samme som alt muligt andet vi propper i "hullet". Dette hul vi alle i mer eller mindre grad føler indeni-og som vi alle forsøger at udfylde med ting fra den ydre verden iform af stimulanser. Om det er alkohol, for meget arbejde, matrielle goder, power shopping, rygning,- noget finder vi for at udfylde det hul indeni, som kun har et ord som skal fylde det ud med -Nemlig Nærvær til os selv.
Men ja, jeg bad ham også stoppe. Ikke at han var overforbruger. Men han lovede da også, og overholdte det ikke. Da mistede jeg virkelig tilliden til ham, og jeg begyndte at tænke på-"hvem" han tænkte på når vi var sammen.
Men tænk sig, jeg blev vild i min seksualitet, og først idag kan jeg se han trak mig med ud i det dyriske plan(eller rettere ned).
Han havde(har han vel stadig) en evne til at manipulerer med usagte ord.
Jeg forklarede at jeg ønskede det mere nærværende og ømme, og at jeg blev ked af han gik bag min ryg-og spurgte hvad han mente jeg ikke kunne give ham, som han mente han måtte finde derinde. Tomt svar.
Forslog tantra, men det var alt for tæt på for ham.
Han respekterede mig ikke, og mente sig bedrevidende.
Da jeg ikke kunne finde hoved eller hale på tingene, tog jeg til en clavioant terapeaut. Hvor jeg endelig begyndte at få lidt styr på tankerne og tingene.
Jeg forslog at vi gik i terapi sammen, og med modvilje tog han med et par gange, og sad smart på stolen. Facaden ville han ikke af med.
Så ja, det endte med et brud da han ikke ville mødes på midten og finde en ligeværdig balance i et moderne forhold, som vi Kvinder jo går efter idag.
Jeg har arbejdet meget med mig selv, og er kommet godt ovenpå. Fundet frem til mit ansvar i tingene.
En mand som ikke respektere en kvinde, og ødelægger hendes selvværd og tillid fordi han mener det er helt normalt det han gør, er ikke værd at samle på.
Jeg synes porno er ok, så længe man tør vise hinanden hvad man evt tænder på. Går man bag ryggen-går man jo egentlig bag ryggen på sig selv. Har man en dårlig smag i munden, ja så er det da ens egen samvittighed.
Hvorfor alt det hemmeligheds kræmmeri.
Men ærligt, jeg tror vores tid idag bliver mere og mere grebet at porno illusionen....desværre. Den ødelægger rigtig meget på nærværs planet og tillids planet for mennesker.
Det er som om, jamen det skal kvinder da bare accepterer. Næ, det skal vi da bestemt ikke!
Se at komme væk, og det i en hurtig fart, også selvom det gør ondt og man stadig føler noget i hjertet for vedkommende.
Det er bedre at miste ham, end dig selv.
Du er og bliver den vigtigste i dit liv!
Så tag varer på dig selv, og være ærlig overfor dig selv..Og find din grænse.
Men... Jeg kender ikke til særligt mange der har denne type af jobs som ønskejobs, gør du/I? Andet end hende der allerede lever af det, er blevet kendt på det, og står frem og fortæller om alt det gode ved det - mon ikke det blot er et forsøg på at opretholde andres respekt og et selvbillede hun selv kan leve med, indtil hun går ned med flaget? (M/K - der er selvfølgelig også mænd i denne industri som ikke har det godt med det).
Anyway... Bare tanken om at have en kæreste som kan vælge ikke at kigge på mennesket bagved pornografien kan få mig til at få det helt skidt.
For mig fortæller det noget (rigtigt meget) om hans karakter og hans medmenneskelige og empatiske evner, og dermed siger det mig også en hel del om hvad jeg selv kan forvente af ham.
Men dropper vi helt snakken om pornografien i sig selv, og kigger mere på hvad jeg mener der holder et parforhold kørende, så kan det opsummeres i ét eneste ord.
RESPEKT!
At have respekt for sin partner betyder blandt meget andet, at man ikke lyver, at man er loyal, at man giver plads til hinanden, at man hjælper hinanden, at man holder sine aftaler, at man kender sine egne grænser og (ikke mindst) husker at kommunikere dem, at man lytter til hvad partneren siger og er parat til at vurdere det der siges.... mv. mv. mv. Der er altså rigtigt mange ting jeg føler hører hjemme under det at respektere et andet menneske.
Så længe en person udviser respekt over for sin partner/kæreste vil tilliden bestå.
(og ja, selvfølgelig gør vi alle dumme ting og ingen er perfekte og fyrer en ligegyldig hvid løgn af, fordi vi bedre kan leve med en selvopfattelse som den understøtter osv. Guderne skal da vide at ingen er perfekte - det er slet ikke ovre i det fanatiske vi skal hen.)
Er der store afvigelser fra den respekt man har krav på i et forhold, ja så forsvinder tilliden. En tillid der er blevet brudt er ekstremt svær at genopbygge, og i en sådan situation må man se på, om man selv evner at få denne tillid tilbage (kan man undgå at være bitter? Kan man slippe den der nagende fornemmelse af usikkerhed? Evner man virkeligt at tilgive i en sådan grad at man virkelig kan komme videre fra situationen?).
Dette må IKKE MINDST afhænge af om partneren vil bruge den fornødne tid og energi på at genopbygge DIN tillid - vil han- eller evner han ikke det, så kommer det heller ikke til at ske!
Tillid er jo noget man gør sig fortjent til, det er ikke noget man uden videre kan forlange af et andet menneske.
Et forhold uden tillid, ville jeg ikke kunne leve i.
Så helt ærligt - til jer der er ved at gå i spåner over kærestens mangel på respekt og empati:
- Selvfølgelig påvirker det selvtilliden
- Selvfølgelig vender man det indad (vi er jo kvinder, og dermed selv vores værste fjender)
- Selvfølgelig mister man tillid og respekt for sin kæreste som lyver....
og... jeg er lige ved at skrive SELVFØLGELIG foran her også...
... går man fra et forhold hvor tilliden er røget, og kæresten ikke har respekt nok til at kæmpe sig tilbage på banen som en person der fortjener netop DIN ubetingede tillid... og ikke mindst DIN respekt.
Så kridt skoene - der er andre fisk i vandet, og flere af dem vil når de lærer dig at kende synes at netop DU er den skønneste, dejligste, sjoveste og lækreste fisk i verdenshavet.
Men tilbage til pornoen igen...
Jeg mener ikke, at porno er noget man kan forlange afholdenhed fra - det er så grundlæggende et karaktertræk hos en mand (eller kvinde) at enten nyder han det (og ser ikke mennesket bag), eller også siger det ham intet.
Min nuværende kæreste vidste først efter 2 år sammen med ham at jeg faktisk kendte til hans præferencer i den retning allerede før jeg kyssede på ham - det var kommet så naturligt ind i en samtale at han aldrig opdagede at jeg havde interesse i at vide noget om det, eller endsige havde en skarp holdning til det.
Jeg håber at I der sidder i situationen lige nu og her, finder frem til den løsning der er den helt rigtige for netop jer selv.
Det er jo nu engang jer der skal leve (med) det liv I har - og som helt diktatorisk har lov at vælge hvem der er værdig til at få andel i jeres tid og liv.
Kram fra
AnneH74
Har lige skimtet de fleste indlæg, og håbede man kunne finde hjælp her, men heller ikke her. Besynderligt at de fleste der skriver her er kvinder.
Jeg er almindelig pæn fyr på 29 år, som også har et problem med porno. Dvs. det har faktisk udviklet sig, i mine tenage år så jeg meget porno, senere hen er det så blevet til webcamsex, jeg går ind på diverse cam sider, og leder efter en pige som tænder mig, om som er sød, og så betaler jeg for at vi har det lidt sjovt imens. Problemet er at hver eneste gang får jeg dårlig samvittighed overfor min kæreste, det gjorde jeg også overfor min forrige kæreste. De ved det ikke, jeg tjener godt, men dette betyder jeg ikke spare nogen penge op. Jeg forsøger igen og igen at sige nu skal det stoppe, råbte det nærmest af mig selv igår aftes, hvad sker der, er lige kommet ind af døren, og wupti så er man derinde igen, indtil jeg lige tog mig selv i kraven og nu er jeg her. Det med campiger ved jeg ikke hvorfor jeg gør, nu har jeg nogle favoritter, som jeg ser igen og igen,nogen vil endda mødes, men det vil jeg bestemt ikke, jeg har mine kæreste som jeg elsker overalt på jorden. Jeg er så bange for at sige det til hende, det er sikkert det der skal til, men så vil hun sikkert synes jeg er klam, eller netop som nogen af I andre gør, begynde at tro det er hende der er noget galt med, og det er det slet ikke. Hun er sød, smuk og supersexet, og hun er alt det jeg kunne ønske mig. Med det kan I også læse det ikke er jer der er problemet. Selvfølgelig har vi mænd nogle fantasier, hvor vi håber vores kærester overrasker os, men det er ikke årsagen til problemet, for pornoen tog kontrollen allerede inden vi havde prøvet sex. Afhængigheden sidder bare fast, så der skal hjælp til er jeg sikker på, men det er bare så svært at tale med nogen om, det føles så taberagtig og perverst, jeg mener det er jo ikke ligesom alkoholikere, som kan drikke med andre. Jeg tror nærmere i skal prøve at hjælpe jeres mænd (kan selvfølgelig ikke generalisere, det er ikke alle der kan/vil stoppe), jeg tror at hvis I kan få dem til at stoppe, så vil det komme tifoldigt igen. Mit problem er også jeg bruger så mange penge på det, en campige koster nemt USD. 2-4 per minut, så tyve minutter bliver ca. 400 kr. der skal ikke mange afterner til før det ødelægger økonomien, nu skylder jeg ikke penge, men jeg har heller ikke råd til at give min kæreste lidt ekstra oplevelser, på lang sigt vil det ødelægge os er jeg bange for. Jeg er åben overfor alle mulige gode ideer til hvordan jeg stopper, jeg stoppede med at ryge for 8 år siden, så jeg har altså viljestyrke, men denne gang er det bare svært. Jeg holder maks 14 dage af gangen, før jeg ender derinde igen
Hilsen den smukke fyr ;-)
For mig at se, er der da ikke nogen som helst tvivl om, at du lider af en form for ludomani.
Folk, der har den lidelse er jo ikke udelukkende mennesker, der spiller ludo, men netop er afhænginge af det kick, det giver at spille, og det er jo et spil du har gang i.
Jeg vil faktisk foreslå dig at kontakte Center for Ludomani og fortælle, hvad du her har fortalt. Jeg er ret overbevist om at man der vil kunne henvise dig til kvalificeret hjælp, og du er endda så heldig at du har råd til at betale for behandling.
Hvis ikke du gør noget ved det, vil din kæreste på et tidspunkt opdage det, og så kan det meget nemt koste dig dit forhold. I hvert fald koster det dig lige nu rigtigt mange penge, og du er på vej ud på et skråplan; du vil blive mere og mere afhængig - det bliver mere og mere dyrt.
Held og lykke - håber du vil melde tilbage.