Kan det være udbrændthed?
Hej.
Jeg har efter en periode hvor jeg ikke ligefrem har haft det så fantastisk siddet i dag og kigget lidt på internettet hvor jeg fandt en artikel her inde om udbrændthed (el. udmattelsesdepression) (http://www.netdoktor.dk/sunderaad/stres ... merter.htm) hvor det nævnes at ting som smerter i ryggen, hovedpine, vedvarende træthed kunne være symptomer på en udmattelsesdepression.
Jeg er 19 år og er ved at afslutte en gymnasial uddannelse, som virkelig har været hård for mig da jeg egentlig er meget kreativ anlagt og bestemt ikke er boglig. Ud over skolen har jeg samtidig (i snart 7 år) haft frivilligt arbejde som jeg skulle bruge til CV'et for at kunne komme ind på den uddannelse jeg altid har drømt om. Jeg har altså de sidste par år deltaget i en del større projekter som typisk har ligget i mine ferier hvor jeg let har kunne bruge over halvdelen af ferien på arbejde (og en sådan arbejds dag kan sagten hedde kl. 17 - 05, så frem vi har en film med natoptagelser).
Men selvom det har været hårdt med skolen har jeg dog kunne komme igennem hele 1. og 2. g. samt første halvdel af 3. g med en vilje til at gennemføre. Dog forsvandt motivationen til jul og jeg er langt bag ude med det skriftlige arbejde da jeg ganske enkelt ikke kan tage mig sammen. Jeg har fx siddet i dag i godt 2 timer uden at skrive ét ord, indtil jeg måtte foretage mig noget andet da de knap så lyse tanker kom frem igen.
Det eneste jeg kan tage mig sammen til at lave er det arbejde som jeg holder utrolig meget af, og også skal uddannes til efter sommerferien.
Jeg frygter dog virkelig den kommende eksamensperiode, hvis ikke jeg snart bliver mere motiveret.
Desuden har jeg svært ved at indse at der virkelig er noget galt hvis dette er tilfældet. Men da jeg læste at symptomer på udmattelsesdepression kan være smerter i ryggen, hovedpine, og vedvarende træthed som jeg i den grad eferhånden lider af, blev jeg nu bekymret for mig selv.
Det kan også lige nævnes at jeg efterhånden ikke længere har det så godt her hjemme (bor stadig hjemme) da jeg føler at mine forældre har svigtet mig i den forstand at de tre ting som har betydet mest for mig gemmen tiden har de forsøgt at forhindre mig i (ikke mindst min uddannelse). De vil selvfølgelig ikke indrømme det, og dér ligger altså en voldsom vrede som ikke har været kommet ud siden den begyndte at ophobe sige for 3 år siden.
Er dette noget jeg skal tage meget alvorligt, eller kan jeg mon vente til jeg til sommer flytter og kommer i gang med drømme uddannelsen (samt drømme praktikpladsen) og derved ikke har dette voldsomt tidskrævende fritidsjob?
Jeg har efter en periode hvor jeg ikke ligefrem har haft det så fantastisk siddet i dag og kigget lidt på internettet hvor jeg fandt en artikel her inde om udbrændthed (el. udmattelsesdepression) (http://www.netdoktor.dk/sunderaad/stres ... merter.htm) hvor det nævnes at ting som smerter i ryggen, hovedpine, vedvarende træthed kunne være symptomer på en udmattelsesdepression.
Jeg er 19 år og er ved at afslutte en gymnasial uddannelse, som virkelig har været hård for mig da jeg egentlig er meget kreativ anlagt og bestemt ikke er boglig. Ud over skolen har jeg samtidig (i snart 7 år) haft frivilligt arbejde som jeg skulle bruge til CV'et for at kunne komme ind på den uddannelse jeg altid har drømt om. Jeg har altså de sidste par år deltaget i en del større projekter som typisk har ligget i mine ferier hvor jeg let har kunne bruge over halvdelen af ferien på arbejde (og en sådan arbejds dag kan sagten hedde kl. 17 - 05, så frem vi har en film med natoptagelser).
Men selvom det har været hårdt med skolen har jeg dog kunne komme igennem hele 1. og 2. g. samt første halvdel af 3. g med en vilje til at gennemføre. Dog forsvandt motivationen til jul og jeg er langt bag ude med det skriftlige arbejde da jeg ganske enkelt ikke kan tage mig sammen. Jeg har fx siddet i dag i godt 2 timer uden at skrive ét ord, indtil jeg måtte foretage mig noget andet da de knap så lyse tanker kom frem igen.
Det eneste jeg kan tage mig sammen til at lave er det arbejde som jeg holder utrolig meget af, og også skal uddannes til efter sommerferien.
Jeg frygter dog virkelig den kommende eksamensperiode, hvis ikke jeg snart bliver mere motiveret.
Desuden har jeg svært ved at indse at der virkelig er noget galt hvis dette er tilfældet. Men da jeg læste at symptomer på udmattelsesdepression kan være smerter i ryggen, hovedpine, og vedvarende træthed som jeg i den grad eferhånden lider af, blev jeg nu bekymret for mig selv.
Det kan også lige nævnes at jeg efterhånden ikke længere har det så godt her hjemme (bor stadig hjemme) da jeg føler at mine forældre har svigtet mig i den forstand at de tre ting som har betydet mest for mig gemmen tiden har de forsøgt at forhindre mig i (ikke mindst min uddannelse). De vil selvfølgelig ikke indrømme det, og dér ligger altså en voldsom vrede som ikke har været kommet ud siden den begyndte at ophobe sige for 3 år siden.
Er dette noget jeg skal tage meget alvorligt, eller kan jeg mon vente til jeg til sommer flytter og kommer i gang med drømme uddannelsen (samt drømme praktikpladsen) og derved ikke har dette voldsomt tidskrævende fritidsjob?
Kommentarer
Man skal altid tage sig selv alvorligt – sagt udfra egne erfaringer.
Alting har en pris. Man kan finde en gevinst ved alting men der er også altid omkostninger. Ethvert valg indeholder andre fravalg. Du har valgt at tage gymnasiet, bide tænderne sammen og arbejde hårdt og målrettet for, at få den uddannelse, du ønsker dig. Det er jo rigtigt flot men som sagt – det har også sin pris, når man presser sig selv så hårdt. Man kan meget vel miste energien og livsglæden undervejs og så er det jo en meget høj pris, man har betalt, for så kan det være svært at nyde det, når man så endeligt når målet.
Jeg tror imidlertid, at det betyder meget, at det er et mål, du selv har sat og noget, du ønsker dig så meget, så du i den grad vil kæmpe for det. Når man forventer en stor gevinst i sidste ende, kan man holde meget ud. Du har accepteret, at det her er en periode, der stiller meget store krav til dig og så kan du forhåbentligt ånde lettet op og føle, at du kan slappe mere af, når du endeligt er i mål.
Men når man presser sig selv så hårdt, er det utroligt vigtigt, at man også kan blive fyldt op med positiv energi et sted og har sit bagland i orden. Det føler du ikke, at du har, fordi du ikke har fået den opbakning, du har haft brug for. Du føler dig svigtet af og er indebrændt vred på dine forældre. Udbrændt og indebrændt – der kan være en god sammenhæng dér. Den slags negative følelser kan tage enormt meget energi og det er selvfølgeligt skidt, når du tværtimod har rigtigt meget brug for positiv energi for at kunne klare din uddannelsessituation. Så bruger du på begge fronter en utrolig masse energi uden at få noget nyt og positivt ind.
Jeg mener som sagt, at man altid skal tage sig selv alvorligt. En dag kan det meget vel være for sent. Så spørgsmålet er, hvad du kan gøre i din nuværende situation? At opgive gymnasiet nu er næppe realistisk, så ville hele din kamp for at klare det være forspildt og du skulle give slip på din drøm. Det er næppe heller muligt for dig at flytte før sommeren. Nu kommer der jo eksaminer og så kan de måneder hurtigt gå.
Det vil sige, at din 'ydre', konkrete situation nok ikke umiddelbart er til at forandre lige nu – men det er dog en tidsbestemt periode, du kan se, at der er en ende på den. Det er mørkest før daggry, som det siges. Det sidste seje træk er ofte det sværeste.
Når de ydre omstændigheder ikke kan ændres, kan man prøve at ændre nogle andre ting. Mit bedste forslag er derfor, at du prøver at finde positiv energi nogle andre steder. Jeg kan forestille mig, at TID måske er den største mangelvare for dig. Derfor er det meget vigtigt, at du prioriterer tid til dig selv HVER dag. Tid som du simpelthen må bruge for at få noget positiv energi ind. For det er den positive energi, der skal give dig kræfterne, så du kan klare de sidste måneder med uddannelse, arbejde og hjemmesituation.
En rigtig god måde at få positiv energi på er ved at være i naturen og få lys og luft hver dag. Det er også vigtigt at grine og have det sjovt hver dag. Prøv om du kan tænke i positive baner, fokuser positivt. Giv dig selv nogle pusterum og åndehuller – min. ½ time HVER DAG, hvor du øver dig i at være tilstede i nuet og NYDE f.eks. naturen. Skub alt væk med, at du ikke har tid. Det kan have en meget høj pris at presse sig selv for hårdt. Mister man først glæden, kan den være svær at finde igen.
Jeg tænker også, at når man er meget fokuseret på en bestemte ting eller et bestemt mål, så bliver livet let en kamp og man har ikke TID til bare at slappe af, være og nyde. Kampen for målet kan komme til at fylde så meget, så alt andet lukkes ude. Det vil typisk være ting, der netop kan give én glæde og fornyet energi. Tid til sig selv og til bare at leve kan blive en luksus, man ikke under sig selv - og hvad er livet så værd, hvis det hele tiden er noget, der venter forude... engang når der bliver tid...
Derfor kan det være godt at sprede fokus lidt og prioritere bare en smule anderledes i hverdagen. Mange gange handler det mere om at vænne sig til at tænke i andre baner end om egentlige tidskrævende forandringer. Man kan f.eks. anskaffe sig en lille notesbog. Hver aften reflekterer man over dagen, der er gået og så skriver man tre gode ting ind, der er sket den dag; tre ting, man har gjort godt for andre den dag og tre ting, man har gjort godt for sig selv den dag. Som et supplement kan man også skrive tre ting ned, man har gjort anderledes, end man plejer den dag. Det gør man så HVER DAG :-) Efter et stykke tid kan man på den måde danne et nyt og mere positivt og nuanceret tankemønster.
Jeg håber, at det måske har kunnet give lidt nye vinkler?
Hilsen Helene