Anoreksi, kan det virkeligt være sandt?

slettet13476

Jeg er en kvinde på 27, har først fundet ud af for 2 uger siden at jeg anoreksi/spiseforstyrrelse. Jeg blev ikke klar over situationen først da en af mine rigtige gode kammerater med et venskab igennem 10 år fik mig til at indrømme min hemmelighed. Han provokerede mig til at indrømme at jeg havde et problem, for han kunne se at jeg ikke havde det godt. Ikke en gang mine nærmeste venner eller kæreste viste at jeg vejede min mad hver dag, dyrkede ekstremt motion plus at jeg fik ikke den næring som jeg burde få. Jeg ved alt hvad der er i mad og jeg skar så meget ned på fedtet at det tog overhånd. Situationen har stået på siden jeg var yngre, men er så kommet op igen og igen og igen. Mine humørsvingninger var ekstreme, men i to år har jeg vejet min mad. jeg går til psykolog med problemet og jeg har en veninde som selv har været det samme igennem. Jeg er fanatisk og perfektionist hvilket er et stort problem for mig bare at give slip på ting. Jeg ville have blevet indlagt, men valgte selv at kæmpe med problemet sammen med dem som kender til det, for det kan jeg godt.

Tilslut vil jeg sige, hvis i har på fornemmelsen at en af jeres veninder/venner
har spiseforstyrrelse, koste hvad det vil få det ud af dem uanset hvordan de reagerer på det, for det gavner kun dem selv i den sidste ende.