Kærstesorg

savanah64

Ja, kære.... men lige meget hvor mange skulderklap, man giver sig selv og hvor mange luftknus man får... og hvor meget man afprøver at holde facaden og virke som om det hele er overstået, men det er f... svært. Det føles som om der ligger et ton tryk på ens hjerte. En ting er sikkert. Jeg har intet håb tilbage. Jeg fatter ikke, hvordan kan ens følelser kommer så voldsomt i klemme. Det er sikkert fordi jeg skal komme fordomme til livs. Jeg forstod aldrig de mennesker, der var besat af kærlighed. Det skulle også opleves. Bare der fandtedes en tablet, man kunne spise og helberedes. Det er f... en sygdom. Men tak for dine ord Helene.

Helene2

Ja, det er svært og det gør frygteligt ondt. Livet gør ondt men det er gennem de smertefulde kriser, vi har mulighed for at lære og udvikles. Der er mange grunde til, at éns følelser kan komme så voldsomt i klemme. Én af dem er, at man ikke har lært at beskytte og passe på sig selv på en hensigtsmæssig måde. En hensigtsmæssig måde er ikke at undgå kærligheden og lide afsavn af frygt for evt. senere smerte.

Selvfølgeligt ville du opleve kærligheden. Man kan beskytte sig så meget mod den smerte livet indeholder, så man bliver ude af stand til at leve. Hvad er så meningen med livet? Når man har lukket sit hjerte, lever man med stor smerte hele tiden. Det kan selvfølgeligt være lettere, for så mærker man ikke kontrasten og bliver mere følelsesløs. Men er det et godt liv eller blot en eksistens?

Når man har et hjerte, kan det knuses, hvis man giver det for ubetinget. Hvis man har lukket sit hjerte, kan det ikke knuses. Men så kan man heller ikke elske. For mig var det ikke noget godt liv, da jeg havde lukket mit hjerte, men man er jo forskellige.
Der er en gylden middelvej mod at give sit hjerte så ubetinget og helt lukke af for det. Man kan godt nå dertil, hvor man åbner sit hjerte og alligevel ikke give det så blindt og uforbeholdent, så det går i stykker, hvis man mister igen. Der må altid blive et stykke af det tilbage, der er forbeholdt én selv.

Det er ikke kærligheden, der er problemet. Problemet er, at vi er så dårligt rustede til at klare det, hvis vi mister kærligheden igen. Men det kan man arbejde med, så man bliver bedre til at klare det, for der er aldrig nogen garantier for, at vi ikke kan miste det, vi har opnået. Hvad er meningen med livet, hvis vi lader være med at prøve at opnå noget godt af frygt for at miste det igen - allerede inden vi har fået det?


Mange hilsner Helene

savanah64

Jeg har det godt... ville bare sige. Jeg har det meget godt faktisk efter rigtig meget lang tid. Tak

Helene2

Tak fordi du meldte tilbage. Det glæder mig rigtigt meget at høre. Har haft tænkt på dig :-

Mange hilsner Helene