Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Sovende/Prikkende fornemmelse i hovedet?

Hej,

Jeg er en ung pige hvis mor lider af en depression samtidig med at hun har angst. Det har varet i 2.5 måneder nu..

Hun har fået forskellige piller, såsom Akarin, Mirtazapin og til sidst Citalopragm, som hun blev nød til at stoppe med efter 3 dage, da det gjorde hendes sovende/prikkende fornemmelse i hovedet værre og værre..
Imorgen starter hun på noget der hedder Noritren..

Det jeg vil høre det er, om det er normalt med den sovende/prikkende fornemmelse i hovedet når man har en depression/angst?

Jeg ved godt, at folk har forskellige fysiske symptomer når de har en depression, men der er flere gange i døgnet (faktisk mere end halvdelen af tiden) hvor hun har den fornemmelse i hovedet, og hun mister fuldstændig koncentrationen + hukommelsen når det kommer. Hun er slet ikke til at håndtere og går hele tiden frem og tilbage og bliver helt urolig. Samtidig med det banker hendes hjerte også.

Hun mangler B12 vitamin, D vitamin og Jern i kroppen, hvilket alle tre kan udløse en depression hvis man ikke har nok af dem. Jeg ved ikke om den fornemmelse hun har i hovedet har noget at gøre med det?

Håber at der er nogen, der kan svare på mine spørgsmål..


På forhånd tak!


Hilsen Susan

Kommentarer

  • Hej Susan

    Det er rart for din mor, at hun har pårørende, der støtter hende, for hun står i en svær situation.

    Du spørger, om den stikkende/sovende fornemmelse, som din mor har i hovedet, kan skyldes hendes depression eller hendes angst. Og du skriver: ”Jeg ved godt, at folk har forskellige fysiske symptomer, når de har en depression…”

    Du skriver også, at din mor lider af jernmangel, B12-vitaminmangel og D-vitaminmangel, og at du er opmærksom på, at alle tre ting kan forårsage depression.

    Jeg har selv lidt af stress og depressioner, og jeg har haft en alvorlig jernmangel, som åbenbart også gav mig andre næringsstofmangler, fordi mangel på ét vigtigt næringsstof (hos mig jern) kan give mangel på andre vigtige næringsstoffer, lidt ligesom en domino-effekt, fordi de vigtige næringsstoffer er afhængige af hinanden for at virke optimalt.

    Min erfaring er, at lægerne undervurderer næringsstofmangler som årsag til sygdom, herunder psykisk sygdom. Jeg er ikke så sikker på gyldigheden af den påstand, som lægerne ofte kommer med, og som du jo også citerer, nemlig at depression kan give mange fysiske symptomer. I din mors tilfælde er det mere nærliggende at tro, at det er hendes mangeltilstande, der giver hende de fysiske symptomer, og i hvert fald er det vigtigt, at din mor så hurtigt som muligt kompenserer for disse mangler.

    Jeg har prøvet at søge oplysninger på http://www.google.dk, for at se, om der er mangeltilstande, der kan være årsag til en prikkende/sovende fornemmelse i hovedet. Det nærmeste, jeg kom din mors symptomer, er følgende:

    Angående B12- vitaminmangel:

    Bl.a. ”prikken og murren i vævene”, ”dårlig hukommelse og svigtende koncentration” Citaterne stammer fra følgende link, der er en hel bog om alle B-vitaminernes betydning:

    http://www.mayday-info.dk/339.0.html

    Angående D-vitaminmangel:

    Bl.a. ”prikkende, stikkende, sovende, snurrende eller brændende fornemmelser i fødder og hænder”. Citatet siger ikke noget om, hvorvidt disse fornemmelser også kan komme i hovedet. Citatet stammer fra dette link:

    http://www.cure4you.dk/749/D-vitamin.pdf

    Angående jernmangel:

    Symptomerne er blandt andet ”hjertebanken”, ”uro i benene”. Citatet stammer fra:

    http://dagenssundhed.dk/index.php/Vitam ... angel.html

    Da jeg havde jernmangel, led jeg af stress, depression, hårtab, åndenød, hjertebanken/uroligt hjerte, træthed, svimmelhed, dårlig hukommelse, svigtende koncentration, blødende sår ved læberne og diarré. Jeg husker også, at jeg indimellem havde en underlig fornemmelse i den ene side af hovedet. Men det var snarere et tyngende eller trykkende pres, ikke en stikkende eller sovende fornemmelse.

    Det er nemt og tidsbesparende for en læge at affeje ovenstående problemer som ”noget psykisk” Men det bliver man jo ikke rask af.

    Du skriver, at din mor nu skal begynde på det antidepressive middel Noritren. Hun er sikkert i gang med behandlingen nu. Noritren er et af de gammeldags antidepressive midler. Der kan godt være slemme bivirkninger i den første tid, men de fleste af bivirkningerne fortager sig som regel efter nogle uger.

    Jeg synes ikke, at der er noget underligt i, at din mor bliver urolig og begynder at vandre frem og tilbage, når hun har så mange mærkelige symptomer. Alene uroen i benene kan godt få én til at blive rastløs.

    Jeg vil råde din mor til at gøre så meget som muligt for at råde bod på vitamin- og mineralmanglen. Det er en god idé at tage en kombineret B-vitaminpille med alle B-vitaminerne i, fordi de enkelte B-vitaminer er afhængige af hinanden for at virke, og B-vitaminer siges at være ekstremt vigtige for nervesystemet. Derudover vil jeg også råde din mor til at rage en multi-vitamin- og mineralpille hver dag, samt fiskeolie. Selv om hverken fiskeolie eller B-vitaminer i sig selv kan helbrede en depression, så hjælper begge dele den øvrige behandling til at virke. Jeg har set, at den anerkendte og sympatiske psykiater Poul Videbech råder depressive til at tage fiskeolie. Det kan du se her i dette link:

    http://www.netdoktor.dk/tema/sorg_krise ... jaelpe.htm (Det står i råd nummer 13, men rådene handler om, hvordan man som pårørende kan hjælpe en depressiv, så det kan være, at du kan have nytte af at læse alle rådene, især råd nr. 2).

    Jeg sender din mor og hendes hjælpsomme datter de varmeste tanker og ønsket om en snarlig bedring

    Kameliadamen
  • Kære Kameliadamen,

    Hvor sødt af dig, at du har brugt tid på at undersøge det. Jeg siger tusind tak!!
    Det er virkelig dejligt, at mennesker som dig stadig findes på jorden! Mange tak!

    Min mor har været indlagt på Psyk.afdeling i 1.5 måned. Hun blev udskrevet for snart en uge tiden. Der blev også taget blodprøver ud på hospitalet mht. hendes vitaminmangel. Hendes mave blev undersøgt for at se, om der var noget galt siden hun ikke kunne optage B-12 vitamin. Der var intet galt i maven. Så vidt jeg ved, så går det hurtigere når vitaminen injekteres i blodet, men nu har jeg ikke længere tålmodighed til at vente på at de ondssvage læger/psykiatere kan tage sig sammen og give hende B-12 vitamin, så jeg har selv købt B-12 vitamin tabletter til min mor.

    Jeg vil med glæde tage din råd til mig, og få købt noget multu-vitamin + fiskeolie.

    Jeg siger endnu engang tak for din opmærksomhed, og ønsker dig god bedring, hvis din depression stadig fortsætter(håber ikke det gør).


    De kærligste hilsner,

    Susan
  • Hej Susan

    Tak for de pæne ord.

    Det er efterhånden 7 år siden, at jeg havde en depression, som var udløst af langvarig og længe uopdaget jernmangel. Den behandling, jeg fik dengang af det etablerede sundhedssystem, var fuldstændig nytteløs og dertil forfærdelig pinefuld, fordi man ikke havde undersøgt mig for jernmangel og derfor ikke havde opdaget, at jeg havde denne voldsomme jernmangel.

    Når jeg i dag bruger en del tid her på Netdoktor, er det for det første, fordi jeg gerne vil forhindre, at andre skal udsættes for den samme dårlige behandling, som jeg blev udsat for, og for det andet fordi det at skrive om disse ting hjælper mig til en psykisk bearbejdning af alt det forfærdelige, jeg blev udsat for dengang.

    Jeg er glad for, at du reagerer på mit indlæg. Jeg er glad for, at du og din mor kunne bruge noget af det, jeg skrev. I et indlæg, som jeg skrev i går, efterlyste jeg netop, at folk reagerer på de svar, de har fået. Et debatforum som dette bliver først rigtigt brugbart, hvis folk skriver igen og fortæller, hvordan det siden er gået, og om, hvad der hjalp dem til at få det bedre. Tak, fordi du svarede.

    Jeg er klar over, at din mor har haft en forfærdelig tid. Jeg håber, at hun har det bedre nu.

    Mange hilsner

    Kamelia
Log in eller Registrér for at kommentere.