Hjælp til min bror
Jeg skriver nu fordi at min bror gennem 22 år har være stofmisbruger, dette slider ubeskriveligt meget på hele familien da vi føler vi intet kan gøre.
Jeg er nu blevet så mættet af det og vil tage sagen i egen hånd , men ved bare ikke hvordan. Min bror har prøvet at begå selvmord flere gange og har i dag pga stofferne 1 til flere psykoser, han bor i en lejlighed hvor han har dækket vægge og vinduer til med aviser for at naboen ikke skal kigge ind, ja endda toilettet! Hans liv er overtaget af stoffer og det er bare et spørgsmål om tid. Hvad kan jeg gøre?
Jeg er nu blevet så mættet af det og vil tage sagen i egen hånd , men ved bare ikke hvordan. Min bror har prøvet at begå selvmord flere gange og har i dag pga stofferne 1 til flere psykoser, han bor i en lejlighed hvor han har dækket vægge og vinduer til med aviser for at naboen ikke skal kigge ind, ja endda toilettet! Hans liv er overtaget af stoffer og det er bare et spørgsmål om tid. Hvad kan jeg gøre?
Kommentarer
Den første og vigtigste ting er at din bror ønsker at blive hjulpet. Hvis du ikke allerede har, så tag en snak med ham om det.
Jeg tror den bedste hjælp er at tage ham med langt væk fra det vante miljø, pushere og fristelser. Prøve at give hame noget andet der kan erstatte det ernome hul der kommer når stofferne ikke er der.
Hvordan og om det er muligt, kommer helt an på situationen.
Hvis du har råd, så tag orlov fra arbejde i 6 måneder, lej en hytte i nordlige norge og tag ham med der op. Der er intet som den skønne natur til at hele en forgiftet sjæl. Hytten skal selvfølgelig ligge så øde som muligt, mindst 30 km fra den nærmeste bus eller lignende. Og vigtigst af alt, du skal være sammen med ham hele tiden. Tiden kan bruges på at fiske, spille spil, lave kunst eller mekanik. Alt for at holde ham beskæftiget.
Start med at få ham til at gå med til at stoppe med din hjælp. Indvig ham først derefter i din plan. Gør det klart at der ikke er nogen udvej når i først er taget afsted og sørg for at være den eneste der har adgang til transport.
Afgiftningen bør først begynde når det er for sent at fortryde.
Selvom det lykkes at få ham afgiftet, og i begge syntes at der går godt, så insister på at blive i et halvt år. Tilbagefald er alt for nemt.
Jeg ved at det kan syntes umuligt med økonomi, kærste og job/uddanelse, men hvis jeg sad i din situation ville jeg gøre alt for at rede min brors liv. Jeg ville ikke kunne leve med mig selv bagefter hvis jeg bare havde ladet ham dræbe sig selv langsomt.
Jeg ville låne alt hvad jeg kunne, sælge mit hus, opsige mit job og fyre min kærste(hvis hun ikke bakkede mig op), om nødvendigt.
Hvis der er helt umuligt, kan du måske finde på noget andet lignende. Det vigtigste er dog at han kommer væk fra hans vante miljø, og at han aldrig er alene.
Alt held og lykke med at redde din bror fra den langsommeste og mest smærtefulde død.
Jeg er 21 år og både min mor og far er narkomaner, det vil så sige min mor var, for hun er død af aids nu.. men min far lever stadig og er fortsat på junk..
Da jeg var 2 år blev jeg fjernet fra dem fordi de ikke havde hentet mig i vuggestue i 2 dage.... så jeg blev adobteret af min farmor og farfar..
Desvære var jeg ikke væk fra alt det der, for min far boede hos os i længer perioder, så næsten hver dag skulle jeg se på min far være påvirket, eller bare være næsten bevistløs..
Min familie prøvede mange mange gange og få ham indlagt (hvor han valgte det friviligt) men han blev ved med og stikke af...
Min historie er meget længer men den er ik det vigtige her..
Jeg respekter din anden svare men jeg synes det er en lidt dum ide.. det er ligemeget hvor du tager din bror hen, han vil altid kunne finde en pusher et eller andet sted (plus der er svampe i skoven)
prøv og overvej hvis du tager ham med i skoven, så er det altså kun jer 2 i 6 månder.. det er dig der skal se på hvor meget han lider når giften forlader hans krop.. det er dig der skal tøre bræk op fordi hans krop kun vil ha junk.. der er dig der skal risikere og se ham ligge og dø, fordi han ik blev indlagt, og fik noget medicin der ville kunne hjælpe ham igennem det uden nogen smerter næsten....
Mit råd er at du tager til lægen og fortæller det hele.. at han prøvede og begå selvmord og alt, du skal overhovedet ik holde tilbage.. så kan dig og din familie måske få ham tvangsindlagt... det lyder hårdt, men ærligtalt, så kan man ik stole på dem når de er på et eller andet stof...
Min far fik ik hjælp for min farmor og farfra døde for nogle år siden, også vendte hele familen ham ryggen, fordi vi bare ik kunne mere...
Jeg håber du kan bruge mit svar og at det ikke er for sent...
Held og lykke med det hele
Venlig hilsen Tiggi87