Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme
Indstillinger

TILBAGEVENDENDE BLÆREBETÆNDELSE!

Redigeret 25 oktober, 2009, 15:39 i Nyresygdomme
Jeg går AMOK! Jeg har, til sommer, i 3 år døjet med tilbagevendende blærebetændelse. I starten var det virkelig ikke særlig slemt, men her det sidste års tid er det blevet et helved når jeg får det! Jeg har det imellem 5 og 8 gange om året, nogen gange endda mere, for når jeg er færdig med min penicillin kur går der cirka 1 måneds tid, så får jeg det ofte igen...!

Det bliver værre og værre for hver gang jeg får det, mere smertefuld, mere feber. I går aftes og nat fik jeg det så endnu en gang, og aldrig har jeg prøvet noget lignende. Når jeg tissede så gjorde det så ondt at jeg besvimede nogen af gangene, jeg har siddet oppe hele natten og drukket vand i lange baner for at mindske smerten når jeg tissede. Derudover har jeg haft kanon høj feber, og frosset som en sindssyg, har ligget med to tykke dyner, og haft to par bukser på og to tykke hættetrøjer, og jeg rystede af kulde. Hele natten! Jeg er så træt af det her mareridt, det er virkelig begyndt at hæmme mig, også fordi at jeg til hverdag hele tiden skal tænke mig om, vasker img ofte, tisser rigeligt, husker at tømme blæren, drikker meget tranebær osv. Tager alle forholdsregler der er at tage. Ligemeget hjælper det. Idag bad jeg lægen om at de ikke ku tjekke mig, der må være en grund til at det vender tilbage og hele tiden bliver værre og værre? Lægen sagde at de da godt kunne finde en tid til mig engang hvis jeg virkelig ville ha det tjekket. Det virkede virkelig på dem som om der intet var at gøre, eller at det var normalt? MEN JEG GIDER IKKE LEVE MED DET SÅ OFTE MERE! og det er ligesom om det også kommer oftere og oftere ..

Suk...

Kommentarer

  • Indstillinger
    Kære Kralle

    Jeg har lidt af tilbagevendende blærebetændelse i mere end 20 år. Nogle gange er jeg så heldig, at jeg slipper med at få det et par gange om året. Andre gange er det som med dig - jeg når dårligt at blive færdig med den ene kur, så skal jeg i gang med den næste.

    Men når du også får feber, er jeg faktisk lidt bekymret for, om det har udviklet sig til nyrebækkenbetændelse. Det kan være temmelig farligt, så det skal din læge tage meget alvorligt!

    Her får du lige en masse gode råd, baseret på den trælse erfaring, jeg har opbygget gennem årene:

    Sørg altid for, at din læge tjekker din urin for om der stadig er bakterier, når du er færdig med en kur. Hvis du er blevet resistent overfor det, du bliver behandlet med, skal du have noget andet.

    Forlang næste gang, at din læge dyrker bakterierne i din urin, så I er sikre på, at du får den rette behandling.

    Hvis det bliver ved med at komme igen med meget korte mellemrum, så forlang at få lavet en cystoskopi (undersøgelse af blæren indvendig), så I kan sikre jer, at der ikke er en fysisk årsag.

    Hvis det bliver ved med at komme med meget korte mellemrum, så forlang at komme i langtidsbehandling, hvor du over en længere periode tager sulfa/penicillin - eller tager det på bestemte tidspunkter - forebyggende.

    Gode råd til forebyggelse (som desværre ikke virker på mig, men der er mange, som med held har gavn af det - så måske er der noget af det, der kan hjælpe dig):

    Tranebær morgen og aften (brug apotekets koncentrerede pilleform. Dem kan du altid have med dig, og så er du sikker på at få nok).

    Tøm blæren helt, når du tisser.

    Brug trusseindlæg, så der ikke er fugt, som bakterier kan trives i.

    Brug bomuldstrusser (gerne varme, især om vinteren).

    Cantharon (fås i helsekostbutikker) er et nyt naturmiddel, jeg har hørt meget godt om. Jeg har hørt om flere, der slipper helt for blærebetændelse, når de bruger det. Men mig virker det ikke på...

    Gå altid ud og tis efter samleje, så du får tømt urinrøret for evt. bakterier, der er kommet på afveje (blærebetændelse skyldes ofte bakterier, der findes naturligt i skeden).

    Tag evt. ekstra tranebær efter samleje, hvis I har "rodet meget rundt dernede".

    Undgå at have kolde fødder.

    Jeg håber, der er noget af det, der kan hjælpe dig. Desværre er det sådan med blærebetændelse, at når først man har haft det et par gange, så får man det nemt igen. Og der er ikke ret meget, man kan gøre. Men du må ikke lade det ødelægge dit liv. Jeg står pt. foran at skulle i gang med en langtidsbehandling. Og selv om det ikke er sjovt at fylde sig med penicillin, så glæder jeg mig til en lang, blærebetændelsesfri periode:)

    Knus!
  • Indstillinger
    hej du:) det lyder virkelig til at det er slemt og din læge lyder virkelig ikke særlig fornuftig måske du burte overveje at skifte læge det gjorde jeg da jeg fant ud af jeg led af kronisk nyrebækkenbetændelse fordi de lige som din var "lige glade" efter jeg er skiftet læge er der nemlig sket rigtig meget for mig eller har i hvert fald fået at vide nu at der ikke er mere at gøre så.. jeg vil også lige sige du må ikke pakke dig sådan ind når du har feber og fryser ved godt det lyder svært for det sys jeg i hvert fald det er men det gør tingene meget værer!! jeg håber du kunne bruge mine svar og erfaringer til noget
Log in eller Registrér for at kommentere.