Er du blevet opereret for vulvo?
jeg skal opereres d.22 april og er nervøs/spændt over udfaldet. Det er den type operation hvor slimhinden i skeden bliver fjernet, og den raske slimhinde bliver trukket ned og syet fast. Jeg har også svært ved at finde oplysninger om netop denne operation på nettet. Er der nogen der kan hjælpe?
Hilsen marianne, som forhåbentlig snart er ude af vulvo helvedet.......
Hilsen marianne, som forhåbentlig snart er ude af vulvo helvedet.......
Kommentarer
Jeg tror du skal have lavet det der hedder Wodrofs operation.
Det er det ødelagte, revnede og sårbare hud i mellemkødet tæt på vaginalåbningen der fjernes, nærmest et trekantet stykke, og derefter løsnes slimhinden fra bagvæggen af vagina og trækkes ned, så der kommer sund og ikke så sart hud/slimhinde der hvor det før gjorde ondt.
Jeg var ca. 14 dage om at komme ovenpå, hvor det så ikke længere gjorde ondt eller blødte.
Derefter gik det godt nogle år, men efter ca. fem år begyndte det igen at gøre ondt og sprække ved sex....men jeg har også LS, så det er muligvis værre.
En irriterende sideeffekt var, at menstruationsblodet pludselig bare løb uhindret ud, uden at jeg ligesom kunne knibe sammen om det og nå på toilettet. Også om natten følte jeg, at blodet løb helt om i nakken på mig...
Men alt i alt har jeg været tilfreds, så det håber jeg også du bliver...helt og lykke, og meld gerne tilbage og fortæl...
Mange hilsner Anette
Jeg følger lige med i denne tråd også. Det er hos Knud, ikke? Jeg håber, ligesom Anette, at du vil melde tilbage, om du har effekt af operationen.
Held & lykke
Tak for dit svar. jeg er glad for at høre at det gik godt, i det mindste et stykke tid efter op. for dig. Surt med LS. Hvordan er dine helbredelsesudsigter?
Mht. mens, kan du så ikke bruge tampax? Jeg håber at jeg efter op. kan bruge tampax uden det gør ondt. Du siger operationen hedder Wodrofs operation. Jeg har søgt på nettet og kan ikke finde oplysninger. Vil egentlig gerne se billeder- du ved før og efter....
Og hej Nanna.
Jo det er Knud der skal operere mig. Han er Gud i mine øjne. Den eneste der har taget mig helt seriøst. Har en underlig følelse af at jeg skylder ham alt, og at jeg aldrig kan betale ham tilbage for det han gør for mig. Jeg skal nok melde tilbage med de gode nyheder;0)
Hav en dejlig dag
Hilsen marianne
tak for svar.
Vedr. udseende før/efter operation, så fortalte Knud mig, at der efter tre måneder ikke skulle være en tydelig forskel. Jeg fik i hvert fald det indtryk, at jeg ikke skulle være nervøs for at en evt. ny partner vil kunne se, at der var forgået noget kirurgisk i den region.
Ja, det er korrekt med den der opfattelse af Knud, man har, når man har konsulteret ham. Man ved ikke rigtigt, hvordan man kan få sagt tak nok. Efter at have besøgt adskillige læger og gynækologer, der intet fatter vedr. disse symptomer/denne tilstand (og som, synes jeg, ikke altid har været lige flinke, fordi man med disse symptomer nok ikke var den nemmeste patient), så kommer man til én, som virkelig er omsorgsfuld, kender til symptomerne og som vil gøre rigtigt meget for at hjælpe sin patient. Det kunne mange læger tage ved lære af.
Jeg kan heller ikke bruge tampon, - jeg er spændt på at høre om du kan det efter operationen. Det vil give lidt mere frihed vedr. planlægning af (bade)ferier samt sportsaktiviteter.
Hvis vi ikke skrives ved inden din operation, ønsker jeg dig rigtig meget held og lykke - jeg håber virkeligg, du bliver dine symptomer kvit.
God aften.
Jeg ved ikke, om Wodrofs operation er rigtig stavet, måske er det derfor der ikke kommer noget op når man Googler det.
Jeg kan godt se forskel på før og efter. Det ser ud ligesom skedeindgangen er blevet større; hvor der tidliger ligesom var lukket når man havde nogenlunde samlede ben, ser det nu åbent ud uanset hvad.
Mht. tampon, så kan jeg ikke få mig selv til at proppe sådan en tør ting op... jeg får helt gys ved tanken....
Jeg bliver glad når jeg læser alle de rosende ord I skriver om Knud, jeg ser frem til at bliver set på af ham. Jeg er også grumme træt af læger som, selv om jeg siger "forsigtig, for det gør rigtig ondt" bare spreder uhæmmet. Når jeg så skriger "av" og hopper en halv meter op fra lejet, ser de meget uforstående ud.... nå, gjordet det SÅ ondt?????
Jeg synes jo netop, at jeg lige havde sagt det, men alligevel kommer det åbenbart bag på lægen, at det kan gøre så ondt....meget ubehageligt at lægge krop til.... så jo, jeg glæder mig til een, som forstår hvad han har med at gøre..jeg skal nok melde tilbage når jeg har været der midt i maj.
I mellemtiden, lad mig høre, hvordan operationerne går..
Mange hilsner Anette
hvor lang tid skal du være indlagt? Og hvor lang tid skal du være sygemeldt?
Skrives vi ikke ved i dette forum inden den 22. april, 2009, ønsker jeg dig al mulig held & lykke. Jeg håber virkelig, du får effekt af operationen.
Nanna: Jeg skal være indlagt i 3 døgn. Efter en uge skal jeg så tilbage for at få fjernet stingene. Man får en sygemelding på 2-3 uger med fra Holbæk, hvor man skal holde sig i ro- ikke løfte og ikke gå... Puha- tør næsten ikke tænke på hvordan det kommer til at gå - To uger endnu...
Og Anette: hvem er det der har opereret dig? troede kun det var Knud der lavede den type op!?
Hilsen Marianne
Jeg skal i hvert fald nok krydse fingre for dig. Sørg for at holde dig i ro og gør tiden efter operationen så god som muligt med gode bøger, god og sund mad, etc. Ja, og så har du jo nok den bedst mulige lægelige back up, du kan få: Knud!
Jeg følger med med spænding - og jeg ved, jeg har skrevet det før, men jeg håber virkelig, du får effekt af operationen. Har Knud fortalt dig, hvor står chancen er for at operationen hjælper?
Til mig sagde han 60-70% chance for effekt. Men som tidligere skrevet, så har jeg ikke taget nogen beslutning endnu.
Vi skrives
Jeg er blevet opereret på Herlev af Benny Andreasson, som er specialist i vulvasygdomme. Ham har jeg gået hos siden jeg fik problemer for seks år siden. Nu har jeg fået en tid hos Knud i maj, da jeg gerne vil ses på af een som er forsigtig og lytter ordentligt til hvad jeg siger. Benny er god nok, men en kende tør efter min mening, og så er han ret konservativ i sit syn på behandlingsmuligheder; så jeg glæder mig til at møde Knud, som jeg kun har hørt og læst rosende ord om. (Så meget man nu kan glæde sig til endnu engang at ligge der med benene i bøjler...uf)
Mange hilsner Anette
k.h. cecilie