Indstillinger
Håb?
Jeg må bare fortælle min historie. Der var ikke noget i det, andet end dumhed. Det er en kliché - en julefrokost og nogle dumme mails om det - det er udstråler ikke andet end dumhed. Og nu er hun væk. Hvad er jeg ked af - at jeg fortryder, at jeg angre mig? Nej - der er ikke noget OS længere. Vi ses stadig. Vi er venner, hænger ud sammen, elsker sammen, men hun vil alligevel væk. Var der noget i vejen med os - nej ikke spor, det ved vi begge, det er det som der er så tragisk ved sådan en omgang dumheder. Hun rejser væk i halvt år. Og jeg er dødelig forelsket i hende - tror stadig hun elsker mig også. Alt i min hverdag er gået i stå. Oven i er der også kommet en krise i min familie - af økonomisk art. Nu skal jeg også være der for dem, og det hoper sig bare op det hele. Jeg håber sådan at vi kan finde sammen igen, men jeg har næsten ikke noget håb længere. Hvr aften græder jeg over os - hun er væk, og det er unægtelig min egen skyld. Jeg er blevet fortalt at to par som har klaret det, at man kan komme videre sammen, hvis man har noget at bygge på: kærlighed, venskab, elskov...ja alt hvad der er i et forhold, tilliden kan man bygge op igen, men jeg kan bare ikke få øje på det hos hende. Jeg håber sådan. Jeg ved ikke hvad jeg skal stille op - jeg tænkte selvsagt ikke særlig langt, men jeg har ikke noget valg nu - jeg kan ikke vælge et OS uden hun vælger det OS - og det synes hun er uretfærdigt. Vi havde alt og derfor blev hun skuffet - jeg kører vist i ring. Er fortvivlet. Jeg ved ikke engang hvad jeg forventer af at skrive her - jeg tror jeg søger håb i en meget mørk tid.
Kommentarer
Ja, det er godt nok lidt af en pærevælling, du sender af sted – det er vanskeligt – for ikke at sige umuligt – for en udeforstående at følge med, men jeg prøver alligevel:
Du har i forbindelse med en julefrokost haft et par heftige mails med en anden?? Du har altså hverken kysset eller haft sex med vedkommende? Men alligevel har der været så megen tiltrækning, at disse mails har været der?
Din kæreste vil ikke mere, men hun vil gerne være venner, hun vil gerne dyrke sex med dig? Så er det egentlig ”bare” at hun ikke lige vil bo sammen med dig for tiden?
Hun tager på rejse i et halvt år? Men så kommer hun vel tilbage. Var det ikke en ide, at I satte jer ned og fik talt ud om, hvordan I i grunden har det med hinanden. Er det faktisk kun dig, der har den store kærlighed, og hende, der måske ikke er helt så hed mere?
Nu ved jeg ikke, hvor gamle I er, men jeg fornemmer, at I hører til den ynge del af befolkningen? Og så er det måske slet ikke så tosset, at I holder den ”pause” i det halve år, hun er væk. Når det halve år er gået, så kan I mødes og se om gnisten så stadig er der.
På sådan et halvt år kan der ske meget; I kan finde ud af, at det alligevel slet ikke skulle være jer, eller en af jer kan komme frem til den konklusion, og hvis den ene ikke vil, så er der jo ikke noget at gøre, men det kan jo også være, at den pause vil få jer til at indse, at det skal være jer to, og det er en rigtig god ballast til et liv sammen. Hvis ikke jeres forhold kan holde til et halvt års adskillelse, så kan det heller ikke holde til et liv sammen.
Nu ved jeg ikke, om jeg helt har misforstået, men jeg vil da gerne høre nærmere fra dig.
Nu var mit spørgsmål, om I hørte til den yngre del af befolkningen, og min antagelse var således korrekt.
Nu lader det til, at der var mere i det end som du skriver: ”Der var ikke noget i det, andet end dumhed.”
Du var således ude i direkte utroskab og endda så meget, at der var behov for en efterfølgende e-mailkontakt.
Jeg er således ikke den rigtige til at forstå dig. Når man ”dummer sig” på den måde, må man også tage konsekvenserne. Det her er ikke bare ”dumhed” - det var et bevist valg, der fik fatale konsekvenser. Jeg tror ganske enkelt ikke på den der med ”at man kom til...”. Jeg kan da godt forstå, hun ikke vil satse på dig og har brug for at komme væk. Hvis det var mig, der havde været udsat for det svigt fra min kæreste, så ville jeg da føle, at min kæreste havde blæst på hele vores fundament, vores kærlighed og alt, hvad vi ellers havde sammen, og jeg ville i øvrigt have sagt helt og aldeles farvel – ikke noget med at være venner og dyrke ”hyggesex”.
Jeg synes da, det er meget stort af din kæreste, at I kan være venner og have sex, så min opfattelse er da, at hun altså er glad for dig, men hun har brug for tid til at finde ud af, om hun fremover vil kunne stole på dig. Selvfølgelig kæmper hun for at holde gode følelser væk – du har svigtet hende fundamentalt.
Hvis du læser nogle af de debatter her under dette emne, vil du kunne læse, hvor megen smerte sådan en gang utroskab kan medføre. Du vil kunne læse, hvor svært det er for den svigtede at tro på at partneren gerne vil sit parforhold, hvor svært det er at tro på, at det ikke gentager sig, så du har da et stort arbejde foran dig, hvis du vil overbevise hende om, at hun kan stole på dig, men jeg læser af dit indlæg, at du et eller andet sted føler, at det da også er for dårligt, at hun ikke bare kan tilgive, og så komme videre som om intet var hændt. Du har også lidt arbejde med dig selv.
Muligvis er jeres kærlighed så stor, at det vil overleve dette, men giv hende al den plads, hun har brug for – også et halvt års rejse.